Untitled

Grønlandsbanken A/S

CVR-nr. 80050410

Meddelelse til Nasdaq OMX Copenhagen

1/2023

Årsrapport

202

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning 2

Årsrapporten i overblik 2

Det grønlandske samfund og økonomien 5

Kort om GrønlandsBANKEN 22

Hoved- og nøgletal i sammendrag 23

Ledelsesberetning for året 2022 24

Ledelsespåtegning 35

Revisionspåtegning 36

Intern Revisions revisionspåtegning 40

Resultatopgørelse 42

Totalindkomstopgørelse 43

Balance 44

Egenkapitalopgørelse 45

Pengestrømsopgørelse 46

Noteoversigt 48

Noter til årsrapporten, herunder anvendt regnskabspraksis 49

Oplysninger om GrønlandsBANKEN 86

Finanskalender og fondsbørsmeddelelser 87

Indhold

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Årsrapporten i overblik

Et år med markedsuro og markant stigning i

forretningsomfanget

Geopolitisk usikkerhed, forsyningsudfordringer, stigende infla-

tion og renter har præget verdensøkonomien i 2022, men den

grønlandske økonomi viser sig fortsat robust. Både udviklingen i

de finansielle markeder og Grønlands robusthed afspejler sig i

bankens årsrapport for 2022. Banken har i 2022 oplevet en væ-

sentlig fremgang i næsten alle forretningsområder og samtidig

lave nedskrivninger, mens negative kursreguleringer på bankens

obligationsbeholdning til gengæld trækker bankens resultat i

nedadgående retning.

GrønlandsBANKEN opnåede i 2022 et resultat før skat på kr.

109,1 mio. mod kr. 158,9 mio. i 2021. Resultatet er indenfor

den reviderede guidance i oktober 2022 om et resultat på kr.

90 til 120 mio.

Basisdrift på forbedret niveau

Bankens basisdrift er forbedret fra kr. 149,2 mio. i 2021 til kr.

153,0 mio. i 2022.

Efter udlånsfald i 2021 er udlånet vokset betydeligt i 2022. Ud-

lånet er vokset med kr. 570 mio. og udgør et rekordhøjt niveau

på kr. 4.354 mio. ved udgangen af 2022. Stigningen i udlånet er

en følge af bankens gode markedsposition, en fortsat gunstig

udvikling i den grønlandske økonomi og særligt erhvervslivet har

i 2022 udvist stor investeringslyst.

Nettorenteindtægterne er i 2022 steget med kr. 9,1 mio. kr. til

kr. 243,2 mio. Stigningen er beskeden, men dækker bl.a. over at

en væsentlig del af udlånsstigningen skete i sidste del af 2022.

Sidste del af 2022 udviser derfor også en klar forbedring af net-

torenterne.

Den fortsat høje byggeaktivitet og handel med boliger har bety-

det, at banken i 2022 har øget garantiomfanget. Garantierne

udgør ved udgangen af 2022 kr. 1.934 mio. mod kr. 1.781 mio.

kr. i 2021.

De negative renter på pengemarkedet er ophørt i 2022. Dette

har forbedret forrentningen af bankens overskudslikviditet og

banken har igen indført positive indlånsrenter til bankens kun-

der.

Gebyr- og provisionsindtægter er forøget i 2022 sammenlignet

med året før. Det er bl.a. det stigende garantiomfang og inve-

steringsområdet, som er de væsentlige drivere i denne stigning.

Omkostningerne er også forøget i 2022. Stigningen kan primært

henføres til personaleomkostninger. Personaleudgifterne er som

følge af et ændret princip for opgørelse af feriepengeforpligtelse

Ledelsesberetning

DKK million

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

100

150

200

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

DKK million

Resultat før skat Primo egenkapitalforrentning før skat og efter udbytte

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

forøget med et engangsbeløb på kr. 5,2 mio. Banken har et

stort set uændret antal helårsansatte, men overenskomststig-

ning har også øget personaleudgifterne i 2022.

Begrænsede tab og nedskrivninger

Nedskrivninger og hensættelser udgør beskedne kr. 4,5 mio. i

2022 mod kr. 1,5 mio. i 2021. Det samlede nedskrivningsniveau

er fortsat relativt lavt, men dækker over en forøget og betydelig

management-reservation på nu ca. kr. 42 mio. inkl. beløb til af-

ledt konjunktureffekt, stigende inflation og stigende renter. Der-

med har samfundet og kunderne endnu engang vist en betyde-

lig økonomisk robusthed på trods af usikkerheden i verden om-

kring os.

Kurstab

Bankens likviditet er placeret på pengemarkedet, i obligationer

og i et vist omfang i sektoraktier. De stigende renter og generel

markedsuro har medført større kurstab på bankens obligatio-

ner. Bankens sektoraktier og valutaområdet bidrager dog fortsat

positivt. Kursreguleringerne udviser i 2022 et tab på kr. 39,4

mio. mod en gevinst på kr. 11,2 mio. i 2021.

Vækst i banken

Banken har oplevet en markant vækst i 2022. Udlånet er øget

med 15% og har nået det højeste niveau i bankens historie,

men også investerings- og pensionsområdet vækster. Med basis

i fortsatte igangværende private og offentlige investeringer for-

venter banken fortsat vækst i 2023, men på et lavere niveau

end i 2022.

Balance, kapital og udbytte

GrønlandsBANKENs kapitalbelastende del af forretningen, sær-

ligt udlån og garantier er vokset markant i 2022, og det kræver

fortsat fokus på bankens kapital.

Som SIFI-udpeget pengeinstitut siden 2017 har dette betydet, at

bankens ledelse løbende vurderer kapitalstrukturen. Her er

hensynet til myndighedernes forventninger til, hvordan et pen-

geinstitut skal være kapitaliseret nu og i fremtiden væsentligt.

Derudover er der behovet for at have kapitalmæssige muskler

til at kunne deltage i kreditgivningen i Grønland.

Banken har derfor i 2022 fortsat udstedelserne af både Tier 2

og Tier 3 kapital.

Kapitalgrundlaget vurderes fortsat robust. Med ovenstående i

betragtning indstilles et udbytte på kr. 20 pr. aktie svarende til

36% af årets resultat, og banken har herefter en solvensprocent

på 23,6 mod 24,4 i 2021. Solvensbehovet udgør 11,1% mod

10,7% i 2021.

Udviklingen i 2023

Grønland er fortsat ikke markant ramt af stigende inflation, og

på trods af, at inflationen givet kan stige i 2023, så forventer vi

fortsat en gunstig udvikling i bankforretningen. Sammenholdt

med tilbagevenden til positive renter forventer banken en for-

bedret basisdrift i 2023.

Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursregu-

leringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et

lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation, stigende

renter og konjunkturusikkerhed for 2023 vurderes at være

adresseret med det nuværende nedskrivningsniveau.

Bankens forventning til årets resultat før skat i 2023 er herefter

kr. 130-170 mio. Forventningen svarer til udmeldingen i fonds-

børsmeddelelse af 15. december 2022.

Nuuk, den 1. marts 2023

Martin Birkmose Kviesgaard, Bankdirektør

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Det grønlandske samfund og økonomien

Globalt har 2022 været et år præget af økonomiske usikkerhe-

der. Året har været påvirket af efterdønninger fra COVID-19,

Ruslands invasion af Ukraine, stigende fødevare- og råvarepriser

og stigende renter. På trods af disse negative globale tendenser

er den økonomiske udvikling i Grønland fortsat positiv. Grøn-

land har på baggrund af foreløbige tal haft en substantiel BNP-

vækst, forholdsvis lav inflation og forsat lav arbejdsløshed. Samti-

dig er eksportværdien af fisk og skaldyr højere i 2022 sammen-

lignet med årene før. Ligeledes er der i 2022 atter kommet

gang i turismen, som nu er på et højere niveau end før COVID-

19. Den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Grønland i

2022 er således generelt en positiv fortælling. Dog ser Grøn-

landsBANKEN også en bekymrende udvikling i den offentlige

økonomi, der bl.a. afspejler store strukturelt-betingede udfor-

dringer. Sikringen af en holdbar langsigtet finanspolitik forudsæt-

ter derfor, at større gennemgribende reforminitiativer og den

erhvervsmæssig udvikling for alvor kommer på dagsordenen, så

Grønland også i fremtiden kan håndtere potentielle konjunktur-

stød og stigende global usikkerhed.

I dette års årsrapport berører vi disse emner i tre overordnede

temaer. Det første tema omhandler den overordnede økono-

miske udvikling, andet tema berører de erhvervsmæssige ten-

denser og potentialer, mens det sidste tema behandler de

strukturelle udfordringer, som Grønland står over for.

Den overordnede økonomiske udvikling

Økonomisk vækst

På trods af den globale økonomiske situation, er den grønland-

ske økonomi fortsat stærk. Foreløbige tal viser, at bruttonatio-

nalproduktet i 2021 voksede med 1,2% på trods af Covid-19-

pandemi, hvilket afspejler den høje aktivitet og lave ledighed. I

2022 var den grønlandske økonomi fortsat i en højkonjunktur.

GrønlandsBANKEN forventer derfor, at den økonomiske vækst

i 2022 var højere end i 2021.

Den økonomiske fremgang er som i 2021 særligt drevet af en

lempelig finanspolitik, hvor der især har været betydelige bygge-

og anlægsinvesteringer. Særligt fylder aktiviteten omkring luft-

havnene i Nuuk og Ilulissat. Dertil kommer byggeri af skole og

daginstitution i Nuuk og boligbyggerier, der især er tydelige i

Nuuk og Ilulissat.

Foreløbige tal for 2022 tyder på, at årets fiskerieksport er med

til at drive den økonomiske fremgang. Fiskerieksporten er igen

tilbage på et højt niveau efter et 2020 og 2021 med faldende

eksportværdi. Dette skyldes særligt en stigning i prisniveauet på

fisk og skaldyr. Derudover har turismesektoren været i frem-

gang, og befinder sig på et højere niveau end både foregående

år og før COVID-19-pandemien. De negative effekter fra

stigende energipriser og markant højere rente ses dermed

endnu ikke at have slået væsentligt igennem i den økonomiske

aktivitet.

Grønlands Økonomiske Råds konjunkturvurdering fra septem-

ber anslår, at BNP vil vokse med 1,6% i 2022. Med afsæt i den

økonomiske aktivitet i de sidste to kvartaler af 2022, vurderer

GrønlandsBANKEN, at BNP i 2022 voksede mellem 1,5% og

2%. I 2023 vil det højere pris- og renteniveau, samt forventeligt

stigende energipriser fra sidste del af 2023 påvirke forbrug og

investeringer negativt. Faldende oliepriser i den sidste del af

2022 er positivt og et højt aktivitetsniveau i byggeriet ind i 2023

understøtter en lav ledighed. Det er derfor GrønlandsBAN-

KENs forventning, at der også i 2023 vil være BNP-vækst, dog

på et lidt lavere niveau end i 2022, se Figur 1.

Figur 1

Den økonomiske udvikling

Realvækst i bruttonationalprodukt (BNP)

Note: Tallene for 2016-2018 er endelige tal, mens 2019-2020 er foreløbige tal. 2021* er

baseret på det Grønlands Økonomiske Råds foreløbige konjunkturvurdering. 2022-

2023** er baseret på GrønlandsBANKENs skøn. Figuren viser realvækst i bruttona-

ti onalproduk tet (BNP) opgjort i 2010-priser.

Kilde: Grønlands statistik og Grønlands Økonomiske Råd.

Det er vigtigt at fremhæve, at den positive økonomiske udvik-

ling, ikke er ens på tværs af landet. Nuuk og de større nordlige

byer driver fremgangen, hvilket også afspejler sig i arbejdsløs-

hedsraten, som her er historisk lav. Der forekommer dog i hø-

jere grad ledighed i Sydgrønland og Tasiilaq, hvilket er medvir-

kende til et betydeligt pres ift. tilflytning til Nuuk og dermed en

stigende efterspørgsel efter boliger og velfærdsydelser som ud-

dannelser, daginstitutioner og sundhedsvæsen. Realiseringen af

den positive økonomiske vækst kan kun ske, hvis en række kriti-

ske forudsætninger er på plads. Herunder en håndtering af den

manglende arbejdskraft og den store ubalance mellem boligef-

terspørgsel og -udbud i særligt Nuuk, samt adgangen til vel-

færdsydelser for både, børn, voksne og ældre.

4,7%

0,1%

0,6%

2,3%

0,4%

1,2%

1,6%

1,0%

2016 2017 2018 2019 2020 2021* 2022** 2023**

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Prisudvikling

Store globale konflikter og usikkerhed har medført, at store

dele af verden i 2022 har oplevet betydelige prisstigninger, sær-

ligt inden for energi, fødevarer og materialer. Eksempelvis har

inflationen i både Danmark og Færøerne i 2022 været på knap

9%, se Figur 2. Denne tendens gør sig gældende i hele EU, hvor

inflationen i november 2022 var på over 11%.

På trods af disse

globale prisstigninger har den grønlandske inflation været for-

holdsvis lav. Forbrugerpriserne var i 3. kvartal 2022 kun 2%

højere end på samme tidspunkt i 2021.

At stigningen i inflationen i Grønland indtil videre har været

relativ begrænset, skyldes til dels prissikringsaftaler på bl.a. ener-

giforsyningen. Mens den globale forsyningskrise har presset pri-

serne globalt, har Grønland haft fordel af energiforsyningen fra

vandkraft. Desuden har Polaroil, som har forsyningspligten af

olie- og dieselprodukter i Grønland, en fastprisaftale på olie.

Denne fastprisaftale er indgået for perioden 2021 til 2023, og

fungerer derfor aktuelt som en buffer mod prisstigninger på

olieprodukter, hvilket betyder, at forbrugerpriserne i mindre

grad påvirkes. Hvis den globale situation er uændret, når fast-

prisaftalen udløber ved udgangen af 2023, vil det forventeligt

have indvirkning på forbrugerpriserne i Grønland, selvom

olieprisen aktuelt er faldet betydeligt fra pristoppen i

sommeren 2022.

Eurostat, PRC_HICP_MANR

En forventning om stigning i importpriserne, vil påvirke aktivite-

ten i samfundet, da højere forbrugerpriser betyder lavere købe-

kraft.

Samtidig har den stigende inflation medført at centralbankerne

har hævet renten betydeligt. Den stigende rente har betydning

for købekraft og investeringsvillighed hos både privatforbrugere

og virksomheder, og det er efter GrønlandsBANKENs vurde-

ring forventeligt, at det vil få en afsmittende effekt på aktiviteten

i bl.a. detailhandel og byggebranchen.

Boligmarkedet

Det grønlandske boligmarked har igennem en årrække oplevet

en jævn vækst. Fra 2015 til 2022 steg boligpriserne med ca.

31% i faste priser i Nuuk, hvilket har fulgt den gennemsnitlige

udvikling i Danmark frem til 2021, men væsentligt under udvik-

ling i for eksempel København eller Thorshavn. De seneste år

har der generelt været høj boligefterspørgsel, hvilket særligt har

været gældende i Nuuk og Ilulissat. Udvikling har været drevet

af en urbanisering mod Nuuk, som har medført en stor boligef-

terspørgsel, som ikke i tilstrækkelig grad kan imødekommes af

det aktuelle boligudbud. Ubalancen mellem udbud og efter-

spørgsel har været forsøgt imødekommet af flere boligbygge-

rier, men alligevel har boligpriserne været stabilt stigende. I

2022 er udviklingen dog stagneret. Dette kan bl.a. være en af-

spejling af de stigende renter, men udsving fra år til år er også

påvirket af skiftende udbud af lejligheder i projektsalg. Ser man i

stedet på den gennemsnitlige salgspris pr. handlet bolig er

Figur

Udvikling i inflation

Indeks

(2015=100)

Note:

Udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2015 til 2022 med 2015 som indeks 100.

Figuren er opgjort med halvårlige intervaller. K1 er første kvartal, og K3 er tredje kvartal.

Kilde:

Grønlands Statistik, Danmark Statistik og Færøernes Statistik

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

denne ikke steget nævneværdigt de senere år. Købere af boliger

har dermed i stigende grad købt mindre boliger, (ex. projekt-

salgsboliger) og reelt købt bolig efter hvad den enkelte hushold-

ning har råd til. Dermed har prisstigningen ikke helt så stor ind-

virkning på rådighedsbeløb i de enkelte husholdninger, som stig-

ningen i kvadratmeterpris ellers kunne indikere. Med et højere

renteniveau ved indgangen til 2023 og på sigt forventeligt sti-

gende energipriser kan der forventes et nedadgående pres på

boligpriser. Boligejerne i Grønland påvirkes dog mindre af ren-

teudviklingen idet realkreditlån i Grønland alene kan etableres

med fast rente og afdrag.

Figur 3

Udvikling i boligpriser

Boligpriser i Nuuk, Danmark, København og Thorshavn,

indeks (2015=100)

Note: 2015=100. Prisudvikling er for Nuuk (Grønland), Danmark og København er opgjort

på baggrund af kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder,

mens prisudviklingen for Thorshavn (Færøerne) og Nuuk (Grønland) er opgjort på

baggrund af salgspriser. Priserne er korrigeret med forbrugerprisindekset. Data for

Danmark er baseret på 4. kvartal, på nær 2022 som baserer sig på 3. kvartal. Data

for Færøerne går kun til 2021 pga. manglende data.

Kilde: FinansDanmark, GrønlandsBANKEN, og Færøernes Statistik.

Den store boligefterspørgsel i Nuuk har også stor betydning for

den gennemsnitlige liggetid. I 2018 og 2019 var liggetiderne un-

der to måneder og omtrent en fjerdedel af de danske liggetider

for samme periode. Liggetiderne er iflg. ejendomsmæglere i

Nuuk øget en smule siden, og i 2022 tog det i gennemsnit 85

dage at få solgt en bolig i Nuuk, hvilket stadig må betragtes som

kort tid. Som beskrevet er forventningen, at vi endnu ikke har

set den fulde betydning af den stigende inflation og rente, samt

de forventelige stigende energipriser. Derfor vil vi i de kom-

mende år potentielt se en påvirkning af boligmarkedet. Modsat

går dog tilflytning til Nuuk og de større byer, hvilket understøt-

ter boligmarkedet i disse områder.

Figur 4

Udvikling i gennemsnitlige liggetider

Gennemsnitlige liggetider i Nuuk og Danmark, dage

Note: Liggetider viser det gennemsnitlige antal dage et parcel-, rækkehus eller ejerlejlighe-

der har været til salg før det fjernes fra markedet. For Grønland medtages udeluk-

kende solgte boliger, mens de danske tal også medtager boliger, som ikke sælges.

Liggetider er beregnet ud fra salgs-/nedtagningsdato.

Kilde: Grønl a ndsBANKEN og FinansDanmark

DA-saldo - Udviklingen på de offentlige budgetter

Selvom 2021 var et fornuftigt økonomisk år med BNP-vækst og

lav arbejdsløshed, har der været et markant underskud på

DA-saldoen (Drifts- og Anlægssaldoen) – omtrent det dobbelte

af det underskud, som Naalakkersuisut budgetterede med i

Finansloven 2021, se tabel 1.

Dette er stik mod sidste års forventning om et mindre under-

skud end budgetteret. En forventning der var baseret på, at

Grønland var kommet bedre igennem krisen end frygtet. Det

faktiske underskud i 2021 skyldes bl.a. offentlige udgifter til hjæl-

pepakker, nødbeflyvning og sundhedsvæsenet. Dertil blev der

afsat væsentlige midler til bygge- og anlægsaktivitet af lufthavne,

forbrændingsanlæg og vandkraftværker, som delvist finansieres

af landskassen. Samtidig er beskæftigelsen i den offentlige sektor

vokset, hvilket øger udgiftsposten til lønninger.

I sig selv er dette ikke nødvendigvis negativt, at DA-saldoen er

under det budgetterede. Det afhænger af, hvad der forårsager

nedjusteringen. Hvis det eksempelvis skyldes rentable investerin-

gerne med en positiv nutidsværdi, budgetloven overholdes og

økonomien i øvrigt er solid, kan det anses som fornuftigt.

For 2022 forventes, jf. finanslov for 2022, et mindre overskud.

På baggrund af den gunstige økonomiske udvikling i 2022 må

det forventes at landskassen er kommet godt igennem året. For

den kommende årrække budgetterer Finanslovsaftalen med et

stort fireårigt overskud på næsten 173 millioner, uden et eneste

år med underskud i perioden 2023-2026 Dette understøttes af

at indtægter fra fiskerierhvervet antagelig øges i disse måneder

pga. stigende fiskepriser og faldende oliepriser, samt at

100

120

140

160

180

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Nuuk, kvadratmeterpris

Nuuk, salgspris

Danmark, kvadratmeterpris

Tórshavn, salgspris

København, kvadratmeterpris

100

150

200

250

2018 2019 2020 2021 2022

Nuuk Danmark

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

bloktilskuddets regulering følger den danske prisudvikling og

dermed vil være højere end sædvanligt.

De øgede offentlige anlægsinvesteringer afspejler sig også i det

grønlandske gældsniveau. Selvstyrets, kommunernes og de of-

fentligt ejede selskabers rentebærende bruttogæld udgjorde i

2021 lidt over 27% af BNP.

Med den store anlægsaktivitet vil gælden stige i de kommende

år.

Denne stigning afspejler ikke Selvstyrets gæld, som er bud-

getteret til at falde og faktisk helt forsvinde frem mod 2025,

men en stigende bruttogæld hos kommunerne og de offentligt

ejede aktieselskaber. Der er forsat stor anlægsaktivitet på bolig-

området, og dertil foretager Naalakkersuisut store investeringer

i landets infrastruktur, herunder lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og

Qaqortoq. Dele af anlægsaktiviteten har til formål at afvikle på

det vedligeholdelsesefterslæb, som er opbygget inden for boli-

ger, infrastruktur, havne og energiforsyning.

Det skal fremhæves, at gældsniveauet i Grønland længe har væ-

ret på et meget lavt niveau, og selvom det i år er højere, befin-

der det sig stadig langt under det europæiske gennemsnit.

En forøgelse af den rentebærende gæld vil alt andet lige være

en opskalering af risikoeksponeringen. I sig selv kan det dog

være økonomisk fornuftigt. Det afhænger af, om gælden anven-

des til rentable investeringer. At man investerer i landets boli-

ger, infrastruktur og forsyning, er i sig selv positivt såfremt inve-

steringerne er rentable, men idet anlægsaktiviteterne bliver fi-

nansieret gennem gældsopbygning, bør det gøres under hen-

syntagen til både den forøgede risikoeksponering og de alterna-

tive investeringsmuligheder. For at sikre at der ikke føres ufor-

svarlig finanspolitik, indførte man ved lov i 2021,

at de samlede

bevillinger til drift, tilskud og anlæg i kommunernes og Selvsty-

rets årsbudgetter/finanslove inklusive budgetoverslagsår ikke må

overstige en realvækst på 1% over et år og 2% over fire år.

Forslag til Finanslov 2023 og BNP-skøn fra Grønlands Økonomisk Råd, ”Grønlands

Økonomi - Efterår 2022”

Dette styringsredskab skal sikre kontrol med udgiftsvæksten i

den offentlige sektor, og skal derfor på sigt understøtte den

gradvise reduktion af det økonomisk holdbarhedsproblem.

Som beskrevet kan den nuværende globale økonomiske usik-

kerhed betyde, at vi vil se en opbremsning i investeringsvillighe-

den indenfor byggebranchen. En aktuel prioritering af offentlige

investeringer, som skal understøtte afviklingen af vedligeholdel-

sesefterslæbet, kan potentielt understøtte, at aktiviteten i bygge-

branchen holdes i gang. Dette skal dog ske under hensyntagen

til, at økonomien aktuelt befinder sig i en højkonjunktur med lav

arbejdsløshed, og at investeringerne ikke skal presse inflationen

yderligere opad.

Figur 5

Offentlig rentebærende bruttogæld i Grønland,

Danmark og EU i 2021

Procent af BNP

Note: Grønland I måler bruttogælden i Selvstyret som andel af BNP. Grønland II

måler bruttogælden i Selvstyret, kommunerne og de offentligt ejede selskaber som

andel af BNP.

Kilde: Forslag til Finanslov 2023, Grønlands Statistik og Eurostat

Erhvervsforhold

Den grønlandske erhvervsstruktur har siden 50’erne i stor grad

været drevet af fiskeindustrien. Grønland besidder i dag en ef-

fektiv og moderne havgående fiskeflåde. Den grønlandske

Forslag til Finanslov 2023

Inatsisartutlov nr. 13 af 1. december 2021, §2 stk. 2. nr. 2

87,9%

36,6%

27,4%

0,5%

EU Danmark Grønland II Grønland I

Tabel

Selvstyrets DA

-saldo

2018

2019

2020

2021 2022

2023

2024

2025 2018-

2021

2022-

2025

2023-

2026

Budgetteret

DA-saldo FL

+11,2

+7,2

+49,6

-76,2

+7,6

+6,1

+11,8

+62,6

+92,3

-11,8

+172,8

Faktisk

DA-resultat

+132,7

+142,0

-134,8

-150,0

-135,2

Forskel

+121,5

+134,8

-184,4

-73,8

-123,4

Note:

Et minus angiver et underskud. 2018-2021 er realiserede tal, mens 2022-2023 er vedtaget for året. 2024-2026 er budgetoverslag. Summen for 2019-2022 er beregnet under

antagelse, at det faktiske resultat for 2021 er lig det vedtagne.

Kilde:

Finansloven 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023 samt Forslag til Finanslov 2023

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

fiskeindustri er så dominerende i den grønlandske erhvervs-

struktur, at erhvervsstrukturen af nogen beskrives som énstren-

get.

Fiskeindustriens succes er derfor ekstrem vigtig for den

grønlandske økonomi. Der eksisterer dog også potentialer og

muligheder indenfor andre erhverv såsom turisme, råstofudvin-

ding og energiproduktion. En diversificering af erhvervsstruktu-

ren til eksempelvis disse sektorer vil være ønskværdigt, da det vil

bidrage med øget robusthed i økonomien.

Fiskeri

I mange år har den grønlandske fiskerieksport været i vækst,

men i 2020 oplevede branchen en tilbagegang i eksportværdien

af fisk og skaldyr, bl.a. pga. faldende priser som følge af pande-

minedlukningen af hoteller og restauranter rundt om i verden.

Det faldende prisniveau forsatte ind i 2021, hvor eksportvær-

dien af fisk og skaldyr faldt med yderligere 2%. Ser vi på de fo-

reløbige data for 2022, er denne udvikling vendt, og eksport-

værdien af fisk og skaldyr er steget betydeligt i 2022, se Figur 6.

Den positive udvikling skyldes primært en stigning i fiskepriserne

i løbet af 2022, som derved følger den internationale stigning i

fødevarepriser. I tredje kvartal af 2022 var rejepriserne 20% hø-

jere, hellefiskepriserne 24% højere og torskepriserne hele 58%

højere end på samme tidspunkt i 2021.

På baggrund af prisstigninger og dertilhørende højere eksport-

værdi i 2022, er vurderingen, at eksportværdien vil stige med

omkring 16% i 2022 sammenlignet med 2021. Derved vil årets

eksportværdi af fisk og skaldyr overstige niveauet fra 2019 med

knap 10%. De fortsatte høje internationale fødevarepriser indi-

kerer, at eksportværdien af fisk og skaldyr også i 2023 vil være

høj. Dog vil ændringerne i fiskekvoterne potentielt betyde, at

eksportværdien i 2023 vil være lidt lavere end i 2022, se figur 6.

Bianco (2019), ”Ender Grønlands økonom og erhvervsudvikling i fisk”

Figur 6

Eksportværdien af fisk og skaldyr

I mio. kr.

Rejer

Hellefisk

Torsk

Makrel

Lodde

Andre

fiskearter

Note: 2022* er skøn, hvor makrel, lodde og andre fiskearter er fremskrevet ud fra de før-

ste ni måneders eksport på grund af datatilgængelighed. Fremskrivningerne bereg-

nes på baggrund af sæsonmæssige tendenser fra de foregående års fangst på fiske-

typeniveau. 2023** er fremskrivninger, hvor priser gennemsnitligt antages at være

ens med 2022, mens mængder antages at ændre sig tilsvarende kvoteændringer.

De endnu ikke-besluttede kvoter, herunder for kystnært hellefiskeri i Østgrønland

samt havgå ende torskefiskeri i Vestgrønland antages uændret fra 2022. Priserne er

ikke korrigeret i forhold til forbrugerprisindekset og er derfor i nominelle/løbende

priser.

Kilde: Grønlands Statistik, Naalakkersuisut og egne skøn.

Ud over bloktilskud stammer omkring en tredjedel af Selvsty-

rets øvrige indtægter fra fiskeriet. De stigende eksportpriser kan

delvist modvirke betydningen af de stigende importpriser, da

bytteforholdet (forholdet mellem eksport- og importværdien)

forbedres. Dette er en meget gunstig situation for den grøn-

landske økonomi.

De stigende priser på fisk og skaldyr har været væsentlige ift. at

afbøde konsekvenserne af de stigende brændstofpriser, som

særligt har ramt de store fartøjer, da disse ikke er beskyttet af

servicekontrakten på olieprodukter. Tilsvarende har industrien

været ramt af udfordringer i forsyningskæderne og de generelle

prisstigninger på materialer, som bl.a. ses i stigende emballage-

priser. Hvis den aktuelle usikkerhed i den globale økonomi fort-

sætter de kommende år, kan det betyde, at aftagermarkederne

for fisk og skaldyr kan blive ustabile. Dog er det aktuelle billede

af faldende oliepriser positivt for erhvervet og underbygger en

Se “Grønlands Økonomi – Efteråret 2022”, Grønlands Økonomiske Råd

5.068

4.862

4.783

5.560

5.457

2019 2020 2021 2022* 2023**

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

positiv vurdering af udsigterne for økonomien i 2023 i både er-

hvervet, landskassen og målt ved BNP.

Udviklingen i det grønlandske fiskeri bør ske med stor hensynta-

gen til både den biologiske, sociale og økonomiske bæredygtig-

hed. En stor del af fiskeriet følger den biologiske rådgivning fra

Naturinstituttet. Men for nogle arter sættes kvoterne fortsat

højere end Naturinstituttets anbefaling. Valget om ikke at følge

den biologiske anbefaling kan afspejle en lokal socioøkonomisk

hensyntagen. Men det er en kortsigtet strategi, da et fisketryk

der er højere end det anbefalede niveau, kan betyde, at fangst-

potentialet fremadrettet vil formindskes. For at sikre at fiskeriet

også i fremtiden kan stå for et stort bidrag til den grønlandske

økonomi, er det derfor afgørende, at fiskeriet følger den biolo-

giske rådgivning.

Ligeledes er der forskelle ift. den sociale og økonomiske bære-

dygtighed i fiskeriet. På tværs af branchen er der store udsving i

indkomstfordelingen. Nogle fiskere tjener således godt, mens

det for andre ikke er et gunstigt erhverv. Dette afspejler, at kvo-

terne uddeles på for mange kvoteandele og licenser, hvilket be-

tyder, at fiskeriet for den enkelte ikke bliver rentabelt. I forlæn-

gelse af Fiskerikommissionens betænkning fra 2021er det derfor

væsentligt at der gennemføres fiskerireformer, der netop un-

derstøtter, at det grønlandske fiskeri i fremtiden både er biolo-

gisk, socialt og økonomisk bæredygtigt for samfundet. Reform-

tiltag på dette område kan på kort sigt have negative konse-

kvenser for den enkelte familie, men fra et langsigtet samfunds-

mæssigt perspektiv vil det være den rette vej mod et fremtids-

sikret fiskeri.

Turisme og luftfart

Turismebranchen har de seneste år været meget hårdt ramt af

COVID-19-pandemien. Foreløbige tal for de første ni måneder

af 2022 viser dog tydeligt, at turismebranchen er tilbage på

rette spor. Sammenlignet med 2021 er antallet af udenlandske

overnatninger vokset med hele 128%, se Figur 7. Sammenlignes

antallet af udenlandske overnatninger i 2022 med niveauet i

2019 (før COVID-19-pandemien) er der ligeledes en stigning

på hele 31%. Denne udvikling er særdeles positiv, og viser, at

Grønland er i gang med at udvikle sig til et endnu mere attrak-

tivt rejsemål for udenlandske turister.

Samme tendens gør sig gældende indenfor flytrafik. I de første

10 måneder af 2022 var der tæt på tre gange så mange uden-

landske flypassagerer, som fløj fra Grønland sammenlignet med

samme tidspunkt i 2021, se Figur 8. Sammenligner vi med 2019

(før COVID-19-pandemien) er der også en klar forøgelse i an-

tallet af udenlandske flypassagerer på godt 7%.

At udviklingen i antallet af hotelovernatninger er væsentligt for-

øget, mens stigningen i flyrejser er mindre, kan være et udtryk

for, at de besøgende udlændinge er længere tid i landet. Dette

er en positiv udvikling, da turisternes forbrug i Grønland antage-

ligt også vil være højere. Dog kan det også skyldes, at en del af

udviklingen i de udenlandske overnatninger afspejler et behov

ifm. tilrejsende arbejdskraft.

Figur

Udvikling i antal hotelovernatninger

Antal hotelovernatninger, akkumuleret årligt

Antal udenlandske overnatninger

Antal herboende overnatninger

Note:

Figuren viser antallet af hhv. udenlandske og herboende hotelovernatninger for 2019 til 2022. Antallet af hotelovernatninger er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned

repræsenterer det samlede årlige antal. For 2022 medtages de første 9 måneder grundet datatilgængelighed.

lde: Grønlands Statistik

50.000

100.000

150.000

200.000

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

2019 2020 2021 2022

50.000

100.000

150.000

200.000

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

2019 2020 2021 2022

Årsrapport

2022

Ledelses

beretning

I 2020 og 2021 har der været pause i krydstogtturismen grun-

det Covid-19-pandemien. I 2022 har vi atter set en opblom-

string i denne turismeform. Ifølge Visit Greenland, var der i

2022 425 anløb på tværs af havne. I 2019 var antallet af anløb

395. Denne stigning i krydstogtturismen har ført til en del de-

bat, der blandt andet omhandler værdiskabelsen forbundet med

krydstogsturismen. Her er bekymringen bl.a. at krydstogsturister

har et mindre forbrug end andre turister. Denne bekymring bli-

ver bl.a. understøttet af en undersøgelse af krydstogtindustriens

betydning for lokalsamfundet på Svalbard.

Denne undersøgelse

viser netop at krydstogsgæster fra konventionelle krydstogter

skaber et mindre økonomisk udbytte sammenlignet med bl.a.

gæster fra ekspeditionskrydstogt.

Stigningerne i både hotelovernatninger, flytrafik og krydstogts-

skibe i 2022, skal ses i lyset af den globale usikkerhed, herunder

stigende inflation og deraf faldende købekraft. Da det forventes,

at inflationen i 2023 fortsat vil være relativ høj, kan det på sigt

påvirke turismeindustrien, og aktiviteten risikerer atter at falde.

Dog indikerer de første tal for 2023, at antallet af flybookin-

gerne er markant højere end i 2019.

I slutningen af 2024 forventes lufthavnene i både Nuuk og Ilulis-

sat at stå færdige. De nye lufthavne vil bl.a. få større terminaler

og længere start- og landingsbaner, hvilket medfører, at interna-

tionale fly vil kunne lande direkte i Nuuk og Ilulissat. Lufthav-

nene kan dog ikke alene skabe turismevæksten, og den fulde

udnyttelse af den øgede kapacitet vil formodentlig ske gradvist,

og kræver, at der også investeres i tiltag, som understøtter

turismen. Disse tiltag og investeringer bør afspejle en stor

Cruise Study Svalbard (2019)

bevidsthed om, at udviklingen skal være både klimamæssig, soci-

alt og økonomisk bæredygtig.

For at forløse det fulde turismepotentiale er der en række om-

råder der skal udvikles. Det handler bl.a. om hotelkapacitet,

hvor belægningen særligt i højsæsonen har været stor. Dertil

kommer udfordringen ved manglende arbejdskraft. Dette gæl-

der særligt indenfor serviceerhvervene, hvor faglært arbejdskraft

som kokke og tjenere er en knap ressource. Samtidig vil det

være nødvendigt for den fortsatte vækst i turismeindustrien, at

der investeres i flere oplevelsestilbud af høj kvalitet. Pt. oplever

mange lokale turismeoperatører i Grønland en udfordring med

at etablere stabile lokale turisttilbud med lokale guides, selvom

aktiviteten og efterspørgslen er høj. Endelig kan en potentiel

barriere være tilgængeligheden af boliger, velfærdsydelser mv.,

som medarbejderne, der understøtter turismen, har behov for.

Ovenstående barrierer skal håndteres, hvis turismen fortsat skal

øges, og dermed bidrage til den økonomiske vækst.

Set fra GrønlandsBANKENs side er satsningen på lufthavne og

udvikling af turisme og andre erhverv ovenpå den nye infra-

struktur både samfundsøkonomisk attraktiv og nødvendig. Til

gengæld er det også oplagt, at udviklingen ikke kommer af sig

selv eller som et ”big bang” i efteråret 2024 når lufthavnene

står færdige. Udviklingen vil ske løbende over en årrække, men

til gengæld er den allerede godt i gang. Udvikling af nye oplevel-

sesmuligheder, investeringer i turistsejlads og en række hotel-

byggerier vidner om, at det private erhvervsliv er godt i gang

Figur

Udvikling i antal flypassagerer

Antal flypassagerer, akkumuleret årligt

Antal udenlandske flypassagerer

Antal grønlandske flypassagerer

Note:

Figuren viser antallet af hhv. udenlandske og grønlandske frarejsende flypassagerer for 2019 til 2022. Udenlandsk henviser til alle l

ande som ikke er Grønland. Antallet af frarejsende

flypassagerer er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræsenterer det samlede årlige antal. For 2022 medtages de første 10 måneder grundet datatilgængelighed.

Kilde:

Grønlands Statistik

20.000

40.000

60.000

80.000

I Alt

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

2019 2020 2021 2022

10.000

20.000

30.000

40.000

2019 2020 2021 2022

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

med investeringer, som allerede kan ses eller som realiseres i de

kommende år; før og efter ibrugtagning af de nye lufthavne.

Til gengæld er der stadig en del der skal afklares for at det fulde

potentiale kan forløses. Særligt må en konkurrencedygtig pris-

struktur på beflyvningen til Grønland fastlægges. Det haster, for

det er her, Naalakkersuisut afgørende påvirker om de nye luft-

havne skal give grundlaget for en succesfuld udvikling af turister-

hvervet eller om prisstrukturen vil kvæle væksten inden den er

kommet i gang. Afklaring er derfor væsentlig for alle parter, her-

under for dem der skal investere, finansiere eller arbejde i er-

hvervet.

Råstofudvinding og minedrift

Den grønlandske undergrund er igennem flere hundrede år

både blevet efterforsket og udvundet bl.a. for ædelmetaller og

særlig kryolit til aluminiumfremstilling gav velstand i en lang år-

række. I dag er der dog blot én aktiv mine, efter at rubinminen

ved Aappaluttoq har annonceret nedlukning i foreløbigt hele

2023. Flere projekter er dog i forskellige faser af udvikling og

enkelte mangler kun at finansieringen falder på plads.

Det vil være en kærkommen erhvervsmulighed, hvis man kan

lykkedes med at tiltrække investorer til investeringer i den grøn-

landske undergrund. For mulige investorer kræver det dog en

forventning om profitabilitet, hvilket ingen af de sidste mange

års råstofprojekter har vist sig at kunne levere.

Et område, som har et særligt interessant potentiale, er sjældne

jordartsmetaller. Sjældne jordartsmetaller er en nødvendig res-

source i produktionen til bl.a. den grønne omstilling. Eksempel-

vis skal der i en elbil bruges omtrent 5 kilo sjældne jordartsme-

taller. Forekomsten af disse jordartsmetaller er ikke i sig selv

sjælden, men det er sjældent, at forekomsten kan udvindes pro-

fitabelt. I dag står Kina for 80% af udvindingen, og har derfor i

praksis et monopol. Udvindingen af de sjældne jordartsmetaller

er dyr, svær og tidskrævende at opbygge kompetencer og kapa-

citeten indenfor. Men når efterspørgslen stiger som følge af et

øget pres på den grønne omstilling, kan flere virksomheder i de

kommende år se potentialet i at investere i efterforskning og

udvinding af de sjældne jordartsmetaller. Naalakkersuisut er be-

vidste om mulighederne inden for minedrift og indførte derfor i

februar 2020 en ny mineralstrategi, som skal gøre geoscience-

data mere tilgængelige for mulige investorer.

Se “Study on Arctic Mining in Greenland” Ministry of Economic Affairs and

Employment of Finland (2020)

Potentielt vil industrien bidrage positivt til Grønlands økonomi

og samtidig placere Grønland på verdenskortet over leverandø-

rer til den grønne omstilling. Billedet af potentialet i Grønland

er dog uforandret og det samme er også historien om en

række projekter, som ikke er realiseret eller stoppet og alle

med tab for investorerne til følge. Realisering af en råstoføko-

nomi er trods dette stadig en mulighed, men om Grønland vit-

terligt skaber attraktive rammer for at realisere potentialet, er

noget mere usikkert. Industrien er international og rammerne

skal være konkurrencedygtige internationalt, herunder skal de

være transparente og forudsigelige.

Vandkraft

Vi bevæger os i Grønland, som i mange andre lande, væk fra

fossile brændsler. Dette stiller krav til andre energikilder til leve-

ring af energi til virksomheder og husholdninger. Vandkraftvær-

ker forsyner i dag seks byer, og er klart den største vedvarende

energikilde i Grønland. Vandkraft er en bæredygtig energikilde,

som besidder nogle af de fordele, som typisk ses ved fossile

brændsler. Vandkraft har stor forsyningssikkerhed, modsat vind-

møller og solceller. Vandkraft udnytter den energi, som skabes

af faldende eller strømmende vand. Derved udgør vandkraft en

stabil forsyningskilde, hvor energien i vandreservoirer er en

naturlig energibank, hvilket ligeledes bidrager til forsyningssikker-

heden.

Se ”Årsregnskab 2021”, Nukissiorfiit

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Udviklingen siden 2003 viser tydeligt dette. Hvor vandkraft kun

udgjorde 6% af det samlede energiforbrug i 2003, udgjorde

vandkraft 16% i 2021, se Figur 9, til venstre. Ved kun at be-

tragte energisektoren tydeliggøres mønstret yderligere. I 2003

udgjorde vandkraft 24% af energiforbruget i energisektoren,

mens dette niveau var hele 54% i 2021. Og indenfor produktio-

nen af el er dette endnu mere prominent, hvor vandkraftens

andel er vokset fra omkring 60% i 2003 til 80% i 2021.

82% af landets samlede energiforbrug dækkes dog stadig af fos-

sile brændsler. Dette skyldes primært den store andel af fossile

brændsler til transport, men til dels også manglende muligheder

eller incitament til at skifte energiform. Afgiftsniveauet på fossile

brændsler er forholdsvist lavt, og den grønne merpris ved at

skifte energiform er derfor forholdsvis høj.

Investeringsplaner for hhv. en udvidelse af anlægget i Buksefjor-

den og en etablering af vandkraftanlæg i Qasigiannguit er vedta-

get, og der skal investeres over 3 milliarder kroner i disse vand-

kraftanlæg.

Vandkraften kan derudover anvendes til at producere brint,

som sidenhen kan anvendes til produktion af bl.a. ammoniak el-

ler metanol. Denne teknologi kaldes power-to-x, og har den

fordel, at energien kan lagres og fragtes. Denne teknologi for-

ventes at blive en vigtig brik frem mod CO2-neutralitet i 2050.

Derfor har brugen af vandkraft til power-to-x også mødt inte-

resse fra flere udenlandske investorer. Til næste år forventes

Nukissiorfiit og Grønlands Statistik

Naalakkersuisut at igangsætte en udbudsproces om investering i

vandkraftsmulighederne i Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua,

som potentielt kan udvide kapaciteten med 800 MW, hvilket er

næsten ni gange det nuværende niveau. Dette vil kræve store

udenlandske investeringer, da det anslås, at projekterne vil koste

mere end 20 milliarder kr. og derved være det største anlægs-

projekt i Grønland nogensinde. Det er derfor nødvendigt og

positivt, at der er igangsat en udbudsproces omkring retten til

etableringen.

Set fra GrønlandsBANKENs perspektiv mangler der til gengæld

en række mere lavpraktiske tiltag for at fremme grøn omstilling

og sikre, at Grønland i praksis bidrager til at reducere klimabe-

lastningen og ressourceforbruget. Som GrønlandsBANKEN

fremhævede i sin Årsrapport fra 2021, gør Grønland i markant

mindre grad brug af grønne afgifter, sammenlignet med de øv-

rige nordiske lande. Samtidig er det vanskeligt at få øje på struk-

turelle tiltag, der kan være med til at sikre mere energioptimale

og bæredygtige byggerier i Grønland.

Strukturelle udfordringer

Vi står i Grønland over for en række store strukturelle proble-

matikker. Der eksisterer et stort vedligeholdelsesefterslæb på

boliger og infrastruktur, arbejdsmarkedet mangler kvalificeret

arbejdskraft, uddannelsesniveauet er lavt og har været det

længe, uligheden er stor og samtidig kommer den voksende æl-

dre del af befolkningen forventeligt til at lægge et stort pres på

de offentlige udgiftsposter. Fluktuationer inden for

Se “Grønlands Økonomi – Efteråret 2022”, Grønlands Økonomiske Råd

Figur

Udviklingen i energiforbrug fordelt på energikilde

Energiforbrug i Tera Joule (TJ)

Samlet energiforbrug

Energiforbrug i energisektoren

Note:

Figuren viser udviklingen i fordelingen af det faktiske energiforbrug fra 2003 til 2021. Energiforbrug er præsenteret i Tera Joule (TJ). Det voldsomme spring i 2010

og 2011 skyldes energiforbrug til olieefterforskning i de to år.

Kilde:

Grønlands Statistik

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

Fossile brændsler Affaldsvarme Vandkraft

1.000

2.000

3.000

4.000

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

Fossile brændsler Affaldsvarme Vandkraft

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

fiskeriindustrien har store konsekvenser for de offentlige ind-

tægter, idet diversificeringen af den økonomiske aktivitet er rela-

tivt begrænset. Omfanget af disse strukturelle problematikker

kræver en klar politisk prioritering af større og bredt accepte-

rede initiativer og reformer. Dette er afgørende, hvis fremtidens

Grønland skal have en bæredygtig økonomi og en langtidshold-

bar samfundsudvikling.

Vedligeholdelsesefterslæb

Der er opbygget et betragteligt vedligeholdelsesefterslæb inden-

for bl.a. bolig-, energi-, forsyning, havne- og lufthavnsområdet.

Det estimeres, at der i dag er et reinvesteringsbehov på knap

8 mia. kr. (2 mia. fra boliger, 270 mio. fra havneanlæg, 2,4 mia.

fra forsyningssektoren, 800 mio. fra sundhedsområdet og 1 mia.

fra lufthavnsområdet samt 1,1 mia. fra ældreinstitutioner og -

boliger).

I øjeblikket stiger reinvesteringsbehovet alene for selvstyrets ud-

lejningsboliger med 0,3 mia. kr. om året, og nogle boliger har så

akut behov for renovering, at de uden bliver ubeboelige. Dette

skyldes, at huslejeopkrævningen ikke svarer til boligafdelingernes

faktiske udgifter, som de ellers bør ifølge huslejeforordningen §

28. Derfor er der afsat ekstraordinære midler til dette. Omfan-

get af de midler der er afsat, afspejler dog langt fra behovet.

Derudover afsættes der årligt i Finansloven 25,2 mio. kroner til

reinvestering i havne- og kajanlæg, hvilket alene rækker til det al-

lermest nødvendige. Det er derfor afgørende, at der i endnu

højere grad tages hånd om dette, før vedligeholdelsesbyrden

vokser sig uoverskueligt stor.

Det er positivt, at aftaleparterne for Finansloven 2023 netop

har sat fokus på behovet for at tilvejebringe flere midler til re-

novering og løbende vedligehold af aktivmassen. Udfordringen

er imidlertid, at med et voksende behov for finansiering af den

offentlige service, vil dette kræve flere offentlige indtægter.

Som tidligere nævnt er den offentlige økonomi p.t. stærk med

lav gæld og overskud på DA, når der ses bort fra Covid-årene.

Jf. ovenstående udfordringer med vedligeholdelsesefterslæb

dækker de positive DA-tal til gengæld over, at Grønland og

landskassen klarer sig ved ”at låne af fremtiden”. Ved ikke at

vedligeholde landets aktiver kan man forbruge mere på kort

sigt, men udfordringerne forsvinder ikke og konkrete tiltag bli-

ver mere og mere nødvendige. Naalakkersuisut tager skridt i

den rigtige retning, men GrønlandsBANKEN vil gerne opfordre

til at gå nogle skridt videre og bl.a. gennemføre reformer på bo-

ligområdet, pensionsområdet og på skatteområdet, samtidig

Se Forslag til Finanslov 2023, “Grønlands Økonomi – Efteråret 2022”, Grønlands

Økonomiske Råd og ”Status på boligmassen på ældreområdet 2020”, Departemen-

tet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet

med at der skabes den helt nødvendige vækst i den private sek-

tor for at sikre en bæredygtig offentlig økonomi.

Arbejdsmarkedet

De senere års økonomiske opsving har bragt ledigheden til et

historisk lavt niveau, hvilket er tydeligt afspejlet i udviklingen i an-

tallet af registrerede arbejdssøgende, se Figur 10. Dette gør sig

særligt gældende i Nuuk og de større nordlige byer.

Dette er

en positiv udvikling, da det viser, at flere er kommet i beskæfti-

gelse. Det medfører, at der kan indkræves flere offentlige ind-

tægter fra skatteopkrævning, og at der samtidig skal udbetales

færre offentlige udgifter til forsørgelse. Udfordringen er dog

imidlertid, at den tæt på fulde udnyttelse af produktionskapaci-

teten betyder, at der er et voksende behov for arbejdskraft på

tværs af sektorer, som ikke kan imødekommes. Den vold-

somme efterspørgsel på arbejdskraft betyder, at mange arbejds-

pladser oplever en stor medarbejderomsætning og lønpres.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er særlig tydelig hos de er-

hverv, som efterspørger uddannet arbejdskraft. Derfor ses en

øget efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft, som kan ud-

fylde dette tomrum i arbejdsmarkedet.

Figur 10

Udvikling i antallet af arbejdssøgende

Antal registrerede arbejdssøgende

Note: Månedlige tal for antallet af registrerede arbejdssøgende. Antallet er udregnet på

baggrund af hele befolkningen.

Kilde: Grønlands Statistik

Den demografiske udvikling vil øge de offentlige udgifter betrag-

teligt i den kommende årrække. Det er derfor problematisk, at

der er arbejdsefterspørgsel som ikke kan imødekommes af ar-

bejdsudbud og dermed er det en væsentlig udfordring og barri-

ere for fremtidig økonomisk udvikling.

Se ”Grønlands Økonomi 2022”, Danmarks Nationalbank

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

2017 2018 2019 2020 2021 2022

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Selvom det indenlandske antal af arbejdssøgende er lavt, er det

ikke ensbetydende med, at hele den arbejdsdygtige befolkning

er beskæftiget. Det skyldes, at ledigheden afspejler andelen af le-

dige i den faktiske arbejdsstyrke. Men da en relativ stor del af et

lands befolkning kan stå uden for arbejdsstyrken, kan et land

have en lav ledighed samtidig med, at en relativ lav andel af be-

folkningen er i beskæftigelse. Eksempelvis er arbejdsstyrkens an-

del af befolkningen i Grønland faldet lidt fra 2019 til 2020, hvil-

ket kan være medvirkende til det faldende antal af registrerede

arbejdssøgende, se Figur 11.

Udvider man arbejdsstyrken, kan man øge arbejdsudbuddet.

Færøerne er et særligt godt eksempel på dette. Dér udgør ar-

bejdsstyrke over 90% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

Til sammenligning udgør Grønlands arbejdsstyrke i 2020 om-

kring 73% af den arbejdsdygtige befolkning. Dette er betragte-

ligt lavere end Færøerne, men kun lidt lavere end det danske ni-

veau på 78%, se Figur 11. Havde den grønlandske arbejdsstyrke

udgjort den samme andel af befolkning som i Danmark, vil ar-

bejdsudbuddet være knap 7% højere svarende til et løft af ar-

bejdsstyrken på knap 2.000 personer. Med en arbejdsstyrkepro-

cent på samme niveau som det færøske vil det grønlandske ar-

bejdsudbud være hele 23% større svarende til et løft af arbejds-

styrken på knap 6.500 personer. Begge scenarier vil altså have

væsentlige positive konsekvenser for den manglende arbejds-

kraft i Grønland og derved også på økonomien.

Figur 11

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

Arbejdsstyrken i procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder

Note: Figuren viser, hvor stor andel arbejdsstyrken (summen af ledige og beskæftigede)

udgør af befolkningen på hhv. Grønland, Danmark og Færøerne. På grund af databe-

grænsninger opgøres andelene for marginalt forskellige befolkningsgrupper for de tre

lande (befolkningerne: 16-66-årige Danmark, 15-64-årige Færøerne og 18-65-årige

Grønland). Sammenlignelighed skal derfor tages med et vis forbehold.

Kilde: Danmarks Statistik, Grønlands Statistik og Færøernes Statistik.

Hvis man zoomer ind på ledigheden, er det tydeligt, at ledighe-

den er skævt fordelt på tværs af uddannelsesniveauer. For den

del af befolkningen, som har en uddannelse udover folkeskolen,

er ledigheden meget lav og under dét strukturelle ledighedsni-

veau, der betragtes almindeligt. Sådan har det været i en læn-

gere årrække. Samtidig var arbejdsløsheden tæt på 10% i 2020

for den del af befolkningen, der har folkeskole som den højeste

opnåede uddannelse, se Figur 12. Dette mønster bekræfter, at

arbejdskraftsmanglen primært er efter kvalificeret arbejdskraft.

En højere uddannet befolkning vil kunne afhjælpe dele af denne

arbejdskraftsmangel, hvilket samtidig vil øge beskæftigelsen.

Disse beskæftigelser vil samtidig forventeligt være bedre afløn-

nede, hvilket yderligere vil bidrage positivt til de offentlige ind-

tægter.

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grønland Danmark Færøerne

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Figur 12

Ledighed fordelt på uddannelsesniveau

Ledighedsprocent opgjort for hver af de fire uddannelsesniveauer

Grundskolen

Gymnasium

Erhvervs

uddannelse

Videregående

uddannelse

Note: Søjlerne viser ledighedsgraden for hver af de fire uddannelsesniveauer

i Grønland i 2016 til 2020.

Kilde: Grønlands Statistik

Uddannelse

At arbejdsløsheden er høj blandt den lavt-uddannede del af be-

folkningen, hænger i nogen grad sammen med, at kun en relativt

lille del af den grønlandske befolkning har længere uddannelse

end folkeskolen. Og selvom der er fremgang at spore, så havde

50% udelukkende en folkeskoleuddannelse i 2021, se Figur 13.

I et internationalt perspektiv er dette meget lavt. Der er flere

årsager til det lave uddannelsesniveau. For det første er der for

mange langt fra hjem til uddannelsesinstitution, både for ung-

domsuddannelser, men også særligt for videregående uddannel-

ser. Afstanden kan derfor i sig selv være en stor barriere, og

noget som bidrager til ulighed mellem by og bygd. Derudover

er folkeskolen for ineffektiv. Elever løftes for lidt og ender der-

for med karaktergennemsnit og kompetencer, der ikke er gode

nok til, at de kan forsætte deres uddannelse. Sprogovergangen

fra grønlandsk til dansk og engelsk ved videre uddannelse kan

også forekomme som en barriere. Mange unge ender derfor

med slet ikke at tage en uddannelse efter folkeskolen.

”Uddannelse – nøglen til Grønlands fremtid”, Lennert & Demant-Poort 2021

Figur 13

Udvikling i uddannelsesniveau

Uddannelsesfordeling

Grundskolen

Ungdomsuddannelse

Videregående

uddannelse

Note: Søjlerne viser uddannelsesfordeling for befolkningerne mellem 25 og 64 år i Grøn-

land, EU og Danmark for 2002, 2012 og 2021.

Kilde: Grønlands Statistik, Eurostat og Danmarks Statistik

På trods af denne række af udfordringer er uddannelsesni-

veauet forbedret i løbet af de sidste 20 år, men ikke med en til-

fredsstillende hastighed, se Figur 13.

Årsagen til denne udvikling er, at den unge generation er bedre

uddannet end den ældre, se Figur 14. Det bekymrende er, at

uddannelsesniveauet for de unge generationer ikke har udviklet

sig betydeligt de sidste 20 år. Borgere mellem 25-29 år har

samme uddannelsesniveau som i 2002, og borgere mellem 30-

34 år er kun marginalt forbedret siden 2012. Det ser derfor

ikke ud til, at det grønlandske uddannelsesniveau er på ret kurs

ift. at indhente det internationale niveau. Derfor viser prognoser

også, at der i 2040 stadig vil være knap 42% af den grønlandske

befolkning, som udelukkende har en folkeskoleuddannelse.

For at sikre, at udviklingen fremmes vil det kræve uddannelses-

reformer, som skal imødekomme nogle af de problematikker,

som det grønlandske uddannelsessystem er berørt af.

11,7%

11,0%

9,4%

8,4%

8,8%

2,4% 2,4%

2,2%

1,9%

1,7%

3,3%

2,8%

2,5%

2,7%

0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5%

2016 2017 2018 2019 2020

67%

58%

50%

19%

22%

18%

34%

26%

21%

23%

28%

33%

52%

43%

40%

47%

48%

46%

11%

14%

17%

30%

35%

42%

19%

26%

33%

2002 2012 2021 2002 2012 2021 2002 2012 2021

Grønland Danmark EU

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Da uddannelsesudbuddet i Grønland er begrænset, særligt når

det drejer sig om videregående uddannelser, søger mange unge

til udlandet. Mere end hver fjerde, der ønsker en videregående

uddannelse, søger mod udlandet. Dette er ikke i sig selv et pro-

blem, men det skaber en udfordring, at mange unge mennesker

efter endt uddannelse vælger at forblive i udlandet. Statistik-

kerne viser, at året efter endt uddannelse er kun 43% vendt til-

bage til Grønland, og tre år efter er det tal kun steget til 57%.

Hvis man kan lykkes med at trække flere af disse veluddannede

tilbage til Grønland, vil fundamentet under det grønlandske

samfund blive styrket.

Demografiske problematikker

De kommende år byder på en voksende ældre befolkning. Som

det fremgår af Figur 15, er andelen af befolkningen over 60 år

fordoblet over de seneste 30 år. I 2022 er næsten 14% af be-

folkningen over 60 år. Denne udvikling er positiv, og er et tyde-

ligt tegn på, at levestandarden er blevet forbedret. Samtidig stil-

ler det krav. For en aldrende befolkning kræver mere offentlig

service og medfører derved flere offentlige udgifter. I 2022

Se “Grønlands Økonomi – Efteråret 2022”, Grønlands Økonomiske Råd

udgjorde de offentlige udgifter omkring 56% af BNP, mens

prognoser spår, at det niveau allerede i 2030 vil overstige

60%.

Figur 15

Udvikling i andel af befolkning over 60 år

Andel af befolkning over 60 år

Note: Andel af befolkningen, som har en alder på over 60 år for 1990 til 2022.

Kilde: Grønlands Statistik

13,87%

10%

12%

14%

16%

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Figur

Uddannelsesniveau fordelt på aldersgrupper

Uddannelsesfordeling

Grundskolen

Ungdomsuddannelse

Videregående uddannelse

Note:

Søjlerne viser uddannelsesfordelingen for aldersintervaller i Grønland for 2002, 2012 og 2021.

Kilde:

Grønlands Statistik

51%

57%

51%

52%

45%

44%

64%

43%

42%

70%

49%

41%

73%

64%

46%

82%

72%

64%

39%

35%

36%

35%

37%

26%

38%

20%

36%

38%

16%

24%

37%

16%

23%

10%

13% 13%

18% 20%

10%

19%

20%

11%

16%

21%

11% 13%

17%

12% 14%

2002 2012 2021 2002 2012 2021 2002 2012 2021 2002 2012 2021 2002 2012 2021 2002 2012 2021

25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-54 år 55-64 år

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Samtidig med, at der bliver flere og flere ældre, bliver den ar-

bejdsdygtige del af befolkningen mindre. Dette skyldes bl.a. en

faldende fertilitet. Udover, at vi bliver færre, der skal forsørge

flere, bliver kravene til den offentlige opgaveløsning større.

Dette er på ingen måde en unik udfordring for Grønland, men

tværtimod en strukturel udfordring, som ses de fleste steder i

verden. Ikke desto mindre er det noget, der skal handles på.

Dette tydeliggør nødvendigheden af, at holdbarheds- og vækst-

planen lykkes med at sikre en balance mellem tilfredsstillende

kvalitet og finansiering. For uden handling vil der i 2035 mangle

finansiering på ca. 1 mia. kr. årligt (2020-niveau).

Med færre forsørgende pr. ældre stiller dette store krav til re-

former, som kan sikre en holdbar finanspolitisk udvikling. Det er

positivt, at dette berøres i Aftale om finansloven for 2023, hvor

der er fokus på at opretholde velfærden i samfundet ved at

tænke i uddannelse- og arbejdsmarkedspolitik, som kan sikre

flere hænder på tværs af sektorer.

Én reform, som vil kunne

styrke den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, er en indekse-

ring af pensionsalderen, således pensionsalderen knytter sig til

den forventede levetid. Grønlands Økonomiske Råd beregner,

at en sådan model vil styrke holdbarheden med 1,7% af BNP,

hvilket vil være et væsentligt bidrage til at løse holdbarhedspro-

blemet.

Ulighed

Over en længere årrække har der været en stigende social ulig-

hed i det grønlandske samfund. Dette er en væsentlig problem-

stilling for den samfundsmæssige udvikling, da en betydelig ulig-

hedskløft kan føre til, at samfundet opdeles i forskellige sam-

fundsklasser med ulige muligheder.

En indikator for ulighed, som ofte bruges komparativt, er Gini-

koefficienten. Gini-koefficienten er 0, hvis et land er fuldstændig

økonomisk lige, mens den er 100, hvis en enkelt person tjener

hele indkomsten. Jo lavere Gini-koefficient, desto mere lighed.

For Grønland har Gini-koefficienten stort set været stigende si-

den 2002, hvilket indikerer en stigende forskel mellem rig og

fattig i samfundet. I 2021 faldt uligheden dog lidt sammenlignet

med de foregående år, og er nu på det laveste niveau siden

2009.

Sammenligner man Gini-koefficienten i Grønland med andre

sammenlignelige lande, står det klart, at den sociale ulighed i

Grønland er forholdsvis høj, se Figur 16. Naalakkersuisut sætter

også denne ulighed i fokus i arbejdet imod en kommende skat-

tereform. Helt konkret foreslår Naalakkersuisut, at man ved en

sammenhængende skattereform kan mindske uligheden ved at

Se “Grønlands Økonomi – Efteråret 2022”, Grønlands Økonomiske Råd

Aftale om Finansloven for 2023

gøre skattesystemet mere progressivt. Hermed skal skatten

blandt lavtlønnede lettes, mens beskatning blandt højtlønnede

og på formuer forøges.

I årets finanslovsforslag foreslår Naalakkersuisut at mindske om-

fanget af skattetilskuddet til – eller udvide skattebasen for –

højtlønnede. Naalakkersuisut ønsker altså et skattesystem med

større omfordeling. Fordelen ved en sådan skattereform er na-

turligvis den mindskede ulighed, som dette forventeligt vil med-

føre. Dette kan have en række både menneskelige og økonomi-

ske fordele. Det vil dog kræve, at den højtbetalende del af be-

folkningen får en oplevelse af, at deres skattebetalinger bliver

mødt af et tilfredsstillende offentligt serviceniveau. Hvis det ikke

er tilfældet, kan det betyde, at Grønland bliver et relativt mindre

attraktivt levested for de højtuddannede, hvorfor man kan risi-

kere at flere højtuddannede, og dermed dem der betaler mest i

skat til samfundet, vælger at flytte væk. Derudover vil det være

mindre relevant for virksomheder at have deres aktivitet i lan-

det, hvilket i værste fald vil kunne lede til outsourcing af virk-

somheder og højværdiarbejdspladser.

Figur 16

Gini-koefficienter i udvalgte lande

Gini-indeks for relevante sammenligningslande

Note: 2021-tal: USA, Grønland, Danmark, 2020-tal: England, Sverige, Norge,

Færøerne, 2019-tal: Tyskland, Frankrig, 2017-tal: Island

Kilde: Grønlands Statistik, Danmarks Statistik og Eurostat.

Uagtet de negative konsekvenser som en skattereform kan

medføre, er det tydeligt, at uligheden er et strukturelt problem.

Dette bliver endnu tydeligere, når man kigger nærmere på an-

delen af befolkningen, som lever i relativ fattigdom. En person

befinder sig i relativ fattigdom, hvis denne person har mindre

end halvdelen af medianindkomst i landet under hensyntagen til

den familiære sammensætning. I Grønland lever over hver

Se “Grønlands Økonomi – Efteråret 2022”, Grønlands Økonomiske Råd

Grønlands Statistik, INDIU101

37,5

35,5

34,0

30,3

29,6

29,2

27,6

26,3

25,0

21,1

USA

England

Grønland

Danmark

Tyskland

Frankrig

Sverige

Norge

Island

Færøerne

Årsrapport

2022

Ledelsesberetnin

niende borger over 14 år i relativ fattigdom. Dette er en meget

høj andel. Til sammenligning er det under hver 25’ende, som le-

ver i relativ fattigdom i Danmark. Yderligere er andelen i Grøn-

land voksende, se Figur 17. Selvom tallene ikke medregner vær-

dien af naturalieøkonomi er der altså en voksende del af befolk-

ning, som falder bagefter på trods af den voksende økonomi,

lave arbejdsløshed og erhvervsmæssige fremgang.

Figur 17

Ulighed i Grønland sammenlignet med Danmark

Andel af befolkningen i relativ fattigdom

Note: Andelen af befolkningerne over 14 år, hvis indkomst er under 50% af medianen af

den ækvivalerede disponible indkomst. Den ækvivalerede disponible indkomst er et

indkomstmål, som korrigerer indkomsten på baggrund af familiesammensætning,

dvs. de stordriftsfordele, som kan opstå af at være flere voksne, og de udgifter, som

er forbundet med at have børn.

Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik

Sammen med uddannelsesforskelle er en væsentlig årsag til den

store ulighed formentligt den store forskel, der i Grønland er

mellem byer og bygder. Den gennemsnitlige årlige ækvivalerede

disponible indkomst, hvori der korrigeres for den familiemæs-

sige sammensætning, var i byerne 202.300 kr. i 2021, hvorimod

den i bygderne til sammenligning kun var 146.780 kr.

Det er tydeligt, at landets økonomiske fremgang rammer skævt.

Dette er ikke alene en politisk problematik, men også en øko-

nomisk barriere for vækst. Det skyldes, at social ulighed ofte

fortsætter i generationer, og der er derved en stor del af be-

folkningen, som allerede fra fødslen er bagud, særligt med tanke

på folkeskolens forholdsvis lave løfteevne. Lykkedes man ikke

med at mindske uligheden nu, vil man forventeligt se et tilsva-

rende ulighedsmønster gå igen for de kommende generationer.

Det er derfor positivt at Naalakkersuisut sætter et øget fokus

på sårbare børn og unge.

Konkret arbejdes der med to store

handlingsplaner. ”En god start på livet”, som er målrettet børn

Forslag til Finanslov 2023.

under 6 år og ”En god opvækst”, som er målrettet børn mellem

6 og 18 år. Udover den klare sociale værdi, forventes tiltagene

ligeledes at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi.

Bekymrende udvikling i den offentlige økonomi

2022 har overordnet set været et godt økonomisk år i Grøn-

land. Økonomien vækster og arbejdsløsheden er lav. Det skyl-

des til dels, fremgang i forskellige erhverv, men det skyldes også

en lempelig finanspolitik med flere store anlægsinvesteringer.

Anlægsinvesteringerne har finansieret både boliger, infrastruktur

og energiforsyning. Anlægsaktiviteterne bliver bl.a. finansieret af

rentebærende gæld. Hvis de finanspolitiske investeringer er ren-

table, vil investeringerne producere et overskud. Dog stiger

gæld-til-BNP-forholdet, og økonomiens robusthed forringes.

Overordnet set anser GrønlandsBANKEN flere af disse anlægs-

projekter som fornuftige og nødvendige, men man bør selv

med rentable investeringer opveje afkastet mod den øgede

økonomiske usikkerhed.

Vedligeholdelsesefterslæbet er dog kun et af flere strukturelle

problemer. Vi bliver ældre og ældre, og det vil alt andet lige øge

de offentlige udgifter til både forsørgelse og sundhed. Denne

udvikling stiller store krav til de offentlige indtægter. Der arbej-

des derfor i øjeblikket på en skattereform. Skattereformen skal

både mindske uligheden og øge incitamentet til at arbejde. En

reform af skattesystemet vil være gavnligt, da visse arbejdsfri

indtægter enten ikke beskattes eller beskattes lavt og samtidig

beskattes arbejdsindkomst i nogle segmenter relativt højt.

En skattereform kan dog forventeligt ikke alene løse den be-

kymrende udvikling i den offentlige økonomi. Det bliver bl.a. af-

gørende, at vi lykkes med at få flere i den unge generation ud-

dannet. Tallene viser tydeligt, at det er kvalificeret arbejdskraft,

der er størst efterspørgsel efter. Hvis denne efterspørgsel i hø-

jere grad kan imødekommes, vil skattegrundlaget blive øget.

Dette vil kræve reformer af grundskolen, således fagligheden

forøges og flere elever bliver uddannelsesparate.

En anden måde at øge bæredygtigheden af den langsigtede fi-

nanspolitik er ved at indeksere pensionsalderen. I dag knytter

pensionsalderen sig ikke til den forventede levetid. Indfører man

en reform, som bibeholder det forventede antal år som alders-

pensionist på det nuværende niveau, vil man forventeligt styrke

holdbarheden med 1,7% af BNP. Dette vil i så fald være det

største og vigtigste bidrag til holdbarhedsproblemet, da det vil

mindske de offentlige udgifter samtidig med, at det vil løfte de

offentlige indtægter.

Se “Grønlands Økonomi – Efteråret 2022”, Grønlands Økonomiske Råd

12%

10%

12%

14%

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Grønland Danmark

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Landets indtægtsgrundlag er ekstremt afhængig af indtægter fra

eksport af fisk og skaldyr. Denne enstrengethed gør Grønland

sårbar over for faktorer, som kan påvirke enten priserne eller

mængderne. En diversificering til andre erhverv vil være nød-

vendig for økonomiens robusthed. Derfor er det vigtigt at det

private erhvervsliv udvikles og nye typer privat virksomhed

fremmes, herunder, at der er en klar turismestrategi for Grøn-

land. Den potentielle kraftige forøgelse af turisterhvervet kan

dermed forløses, men det skal ske med fokus på bæredygtighe-

den og lokalsamfundet. Samtidig er særligt udnyttelse af landets

ressourcer, både inden for mineraludvinding og bæredygtig

energiproduktion, en erhvervsmulighed, som fortsat skal frem-

mes og afsøges i den kommende årrække. Lykkedes vi med

dette, vil det både være gavnligt for økonomien, klimaet, vores

internationale betydning og omdømme og ikke mindst for

befolkningen.

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Kort om GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKEN blev stiftet i 1967 af en kreds af danske

banker. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. maj

1967 i Danske Bankers Fællesrepræsentations lokaler i Køben-

havn. Hermed var den første bank i Grønland en realitet. Åb-

ningsdagen blev 1. juli 1967.

Ni måneder før havde Bikuben (i 1985 omdannet til Nuna

Bank) oprettet en filial i Nuuk. I 1997 fusionerede Grønlands-

BANKEN og Nuna Bank.

GrønlandsBANKENs mission

”GrønlandsBANKEN skaber værdi gennem rådgivning og ydel-

ser på det finansielle område til alle borgere i Grønland. Vi løf-

ter samfundet ved at fremme finansiel forståelse, samarbejde

med uddannelsessteder og erhvervslivet samt understøtte bæ-

redygtige lokale initiativer og udvikling.” Bankens mission skal

dermed ses i et bredere perspektiv, hvor GrønlandsBANKEN

kan opfattes som Hele Grønlands Bank. Det medfører et udvi-

det ansvar for at deltage positivt og aktivt i samfundsudviklingen

og bidrage til at skabe muligheder i det grønlandske samfund og

samtidig sikre en solid finansiel virksomhed. Denne væsentlige

rolle er GrønlandsBANKEN yderst bevidst om.

GrønlandsBANKENs værdier

GrønlandsBANKENs værdier er fast forankret i banken og hos

medarbejderne. Værdierne er

Engagerede, Ordentlige, Kunde-

orienterede og Udviklingsorienterede. Værdierne virker som

rettesnor for, hvorledes vi agerer og ønsker at blive opfattet i

og udenfor banken.

GrønlandsBANKENs strategi, vision og målstyring

”Strategi 2024” skal understøtte visionen og målet om at være

”Grønlands bedste virksomhed – til gavn for Grønland”. Strate-

gien fastsætter bankens væsentligste udviklingsområder for de

kommende år, ligesom der udstikkes en overordnet handlings-

plan. Banken søger at inddrage alle medarbejdere i at løfte ban-

ken mod det formulerede mål om at være ”Grønlands bedste

virksomhed – til gavn for Grønland”.

GrønlandsBANKEN ønsker hermed at sikre en fortsat god ud-

vikling af banken gennem et afbalanceret fokus på de fire ho-

vedområder:

Grønlands bedste kundeoplevelse, bedst til medar-

bejderudvikling, bedst til forretningsudvikling, samt

vi skaber vækst i Grønland. Hovedområderne indgår år-

ligt i en målstyring som løbende tilpasses den langsigtede stra-

tegi og vision 2024. GrønlandsBANKEN vil derved sikre, at vi

fortsat giver værdi til samfundet og er den foretrukne bank for

kunder, aktionærer, medarbejdere og dermed leve op til visio-

nen om at være ”Grønlands bedste virksomhed – til gavn for

Grønland”.

Bankens vision 2024

Grønlands bedste virksomhed – til gavn for Grønland

Figur 18

Bankens vision 2024 - Grønlands bedste virksomhed - til gavn

for Grønland

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal i sammendrag

2022

2021

2020

2019

2018

UDVALGTE DRIFTSPOSTER:

Netto rente

- og gebyrindtægter 351.485 338.933

326.513

323.507

316.647

Kursreguleringer

-39.356 11.219

136

9.585

-1.546

Andre driftsindtægter

6.588 6.185

5.369

5.722

5.385

Udgifter til

personale og administration 195.056 186.385

178.734

170.895

160.457

- og nedskrivninger på materielle aktiver 7.320 7.014

6.948

6.672

6.765

Andre driftsudgifter

2.706 2.497

2.610

2.788

2.011

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

4.523 1.537

12.828

7.959

10.938

Resultat før skat

109.112

158.904

130.898

150.500

140.315

Skat

10.361 26.072

34.671

20.582

27.423

Årets resultat

98.751

132.832

96.227

129.918

112.892

UDVALGTE BALANCEPOSTER:

Udlån

4.353.585 3.783.681

4.006.248

3.758.736

3.472.174

Indlån

5.942.479 5.363.871

5.847.772

5.687.451

4.899.044

Egenkapital

1.318.592 1.267.911

1.176.917

1.077.676

999.159

Aktiver i alt

7.949.566 7.226.988

7.438.325

7.089.915

6.164.536

Eventualforpligtelser

1.934.125 1.781.465

1.621.831

1.479.537

1.277.604

NØGLETAL FOR BANKEN (I PROCENT)

Primo egenkapitalforrentning før skat og udbytte

9,0 13,9

12,1

15,6

Primo

egenkapitalforrentning efter skat og udbytte 8,1 11,6

8,9

13,5

12,0

Kapitalprocent

23,6 24,4

23,5

23,4

22,7

Individuelt solvensbehov

11,1 10,7

11,2

11,9

10,3

NØGLETAL PR. AKTIE I KRONER

Årets resultat pr. aktie før skat

60,6 88,2

72,7

83,6

78,0

Årets resultat pr. aktie efter skat

54,9 73,8

53,5

72,2

62,7

Indre værdi pr. aktie

733 704

654

599

555

Udbytte pr. aktie

20 40

Ultimo kurs

590 598

590

545

546

Definition af egne nøgletal

Primo

egenkapitalforretning før skat og efter udbytte

Resultat før skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Primo egenkapitalforretning efter skat og efter udbytte

Resultat efter skat i procent af egenkapital primo fratrukket

skattemæssig værdi af udbytte

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Ledelsesberetning for året 2022

Hovedaktivitet

GrønlandsBANKENs hovedaktivitet er at tilbyde finansielle ydel-

ser til private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner

i Grønland. Banken ønsker at tilbyde et bredt produktsortiment

tilpasset det grønlandske samfund og kundernes behov kombi-

neret med professionel rådgivning.

Resultatopgørelsen

Nettorenteindtægterne udviser en stigning på t.kr. 9.103 i for-

hold til 2021. Starten af 2021 var påvirket af et højere udlånsni-

veau end starten af 2022 og derudover har banken over de se-

nere år oplevet et mixskifte i udlånssammensætningen til udlån

med lavere marginaler. Dette har påvirket udlånsrenterne nega-

tivt i 2022. Rentestigninger på pengemarkederne i 2. halvår har

forbedret forrentningen af bankens overskudslikviditet.

Udbytte af bankens aktiebeholdning udgør t.kr. 1.822 mod t.kr.

913 sidste år.

Gebyr- og provisionsindtægter viser en stigning på t.kr. 2.002

fra 2021 til 2022. Det igennem året øgede garantiomfang og

øget investeringsaktivitet påvirker særligt posten positivt. Beta-

lingsformidling, som er adfærdspåvirket, viser derimod en nega-

tiv udvikling. I alt er netto rente- og gebyrindtægter steget med

t.kr. 12.552 til t.kr. 351.485.

Andre driftsindtægter, der primært består af eksterne lejeind-

tægter fra bankens boliger, udgør t.kr. 6.588 mod t.kr. 6.185 i

2021.

Udgifter til personale og administration er steget med t.kr.

8.671 til t.kr. 195.056. Personaleudgifter er påvirket af et æn-

dret princip for opgørelse af den regnskabsmæssige feriepenge-

forpligtelse. Engangseffekten af denne ændring udgør t.kr. 5.221

i 2022. Derudover er personaleudgifterne øget som følge af

overenskomstmæssig lønstigning mens antallet af helårsansatte

er stort set uændret i forhold til 2021. Administrationsomkost-

ningerne udgør et uændret niveau på t.kr. 89.837. Det uæn-

drede niveau dækker både over en stigning i BEC-

omkostningerne og et fald i transaktionsomkostninger relateret

til betalingsformidling.

Afskrivninger på ejendomme og inventar er på niveau med

2021 og udgør t.kr. 7.320 mod t.kr. 7.014 i 2021.

Andre driftsudgifter er steget med t.kr. 209 til t.kr. 2.706. Andre

driftsudgifter omfatter primært drift og vedligeholdelse af bank-

bygninger, samt bidrag til garanti- og afviklingsformue.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er dermed

højere end i 2021, og udgør t.kr. 152.991 mod t.kr. 149.222

i 2021.

Udvalgte Hoved- og nøgletal pr. kvartal (tal ikke revideret)

1.000 kr.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

2022

2021

Nettorente

- og gebyrindtægter 96.307

87.370

82.061

85.747 89.871 80.914 82.053

86.095

Omkostninger og afskrivninger

59.254

48.059

48.572

49.197

51.145

46.436

49.048

49.269

Andre driftsindtægter

2.025

1.514

1.414

1.635

2.244

1.762

1.040

1.139

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger

39.078

40.825

34.903

38.185 40.970 36.242 34.045

37.965

Kursreguleringer

6.316

-20.477

-14.528

-10.667

3.503

2.601

1.988

3.127

Nedskrivning på udlån mv.

1.483

928

1.394

718

-33

-761

1.409

922

Resultat før skat

43.911

19.420

18.981

26.800 44.506 39.604 34.624

40.170

Ses der isoleret på fjerde kvartal 2022 udgør nettorente- og ge-

byrindtægterne 96.307 t.kr. mod t.kr. 89.871 i samme periode i

2021. Udviklingen i 4. kvartal følger i høj grad af både stigende

udlånsmængder, men også af det stigende renteniveau. De sam-

lede omkostninger er på et højere niveau end samme periode

året før og udgør t.kr. 59.254 mod t.kr. 51.145 i fjerde kvartal

2021. Når der tages højde for førnævnte feriepengeregulering,

udgør stigningen t.kr. 2.888. Stigningen dækker blandt andet

over, at banken har kunnet gennemføre flere personalearrange-

menter i 4. kvartal, hvilket ikke var muligt i 2021. Samtidig er der

afholdt flere personaleomkostninger af engangskarakter i 4.

kvartal af 2022, som ikke var tilfældet i 2021. Nedskrivninger

og hensættelser er med t.kr. 1.483 højere end samme periode

sidste år og skyldes, at managementtillæg fortsat er på et højt

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

niveau. Resultat før skat udgør i fjerde kvartal dermed t.kr.

43.911 mod t.kr. 44.506 i samme kvartal i 2021.

For året som helhed udgør kursregulering på værdipapirer og

valuta et tab på t.kr. 39.356 mod en gevinst på t.kr. 11.219 i

2021. Bankens beholdning af sektoraktier og valutaområdet gi-

ver positivt afkast mens rentestigninger og generel markedsuro

har givet kurstab på kr. 49,5 mio. på bankens obligationsbehold-

ning i 2022.

Nedskrivninger på udlån m.v. udgør i 2022 t.kr. 4.523, hvilket er

t.kr. 2.986 højere i forhold til 2021. Der er fortsat tale om et

beskedent samlet niveau. En usikker geopolitisk situation har

medført problemer i vareforsyningerne, stigende inflation og

deraf følgende stigende renter. I bankens individuelle nedskriv-

ningsmodeller er konjunkturusikkerhed forøget i 2022. I tillæg til

bankens individuelle nedskrivninger afsættes et managementtil-

læg på samlet kr. 41,8 mio., som bl.a. adresserer branche- og

bonitetsrisiko, men i særdeleshed også risici forbundet med sti-

gende inflation, renter og konjunkturusikkerheder.

De samlede nedskrivninger er forsat på et begrænset niveau i

2022 og udgør 0,1 % af bankens udlån og garantier. Nedskriv-

ninger og hensættelser på bankens udlån og garantier afspejler

dermed en fortsat stærk kreditbonitet hos bankens kunder i

Grønland.

Resultat før skat udgør t.kr. 109.112 mod t.kr. 158.904 i 2021.

Årets resultat følger dermed det i oktober 2022 udmeldte ni-

veau på kr. 90 til 120 mio. Resultatet før skat forrenter egenka-

pitalen med 8,4 %.

Skat er beregnet med 25 % af resultatet før skat reguleret for

ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede udgifter.

Resultatet efter skat udgør herefter t.kr. 98.751 i 2022 og for-

renter egenkapitalen med 7,6 %.

Balance og egenkapital

GrønlandsBANKENs balance udgør ultimo 2022 t.kr. 7.949.566,

hvilket er en stigning på t.kr. 722.578 i forhold til 2021. Indlån

er steget i 4. kvartal 2022 og udgør ultimo 2022 t.kr. 5.942.479.

I forhold til 2021 er det en stigning på t.kr. 578.608. Det er pri-

mært i det offentlige kundesegment, at indlånet er steget i 2022.

Den altovervejende del af bankens indlån er anfordringsmidler.

Udlån er i 2022 vokset med 15,1% eller t.kr. 569.904 til t.kr.

4.353.585. Ved indgangen til 2022 var det bankens forventning,

at udlånet ville vokse i 2022, men væksten er højere end først

antaget. Samtidig er bankens garantier vokset med t.kr. 152.660

til t.kr. 1.934.125. Det er særligt bankens tabsgarantier for real-

kreditudlån og arbejdsgarantier der er vokset i 2022.

De samlede udlån og garantier er dermed forøget med i alt t.kr.

722.564 til t.kr. 6.287.710.

Udvikling i forretningsomfang.

Mio. kr.

Grunde og bygninger er steget med t.kr. 37.078 til t.kr. 284.370

t.kr. i 2022. Et stigende medarbejderantal har gjort, at banken i

2022 har anskaffet flere personaleboliger. Derudover er ban-

kens ejendomsportefølje samlet opskrevet med t.kr. 32.431 i

2022. Banken har i 2022, til understøttelse af vurderingen af

værdiansættelsen, indhentet eksterne mæglervurderinger af et

bredt udsnit af bankens ejendomme.

Pensionsområdet udtrykt ved aktiver i puljeordninger er på

trods af negativt afkast vokset med 9,4% i 2022 til t.kr. 394.576.

Banken foretog i overensstemmelse med kapitalplanen yderli-

gere en Senior-Non-Preferred obligationsudstedelse i 2022 på

t.kr. 25.000.

Banken har derudover udstedt supplerende kapital på t.kr.

25.000 i 2022.

Egenkapitalen er opgjort til 1.318.592 t.kr. mod t.kr. 1.267.911

ved udgangen af 2021. Aktiekapitalen udgør t.kr. 180.000. Ban-

ken har ikke hybrid lånekapital. Kapitalprocenten udgør 23,6

mod 24,4 i 2021.

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

4.500.000

5.000.000

5.500.000

6.000.000

2018 2019 2020 2021 2022

Indlån Udlån Garantier

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

Usikkerhed ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter

sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier, værdi-

ansættelse af finansielle instrumenter samt ejendomme. Ledel-

sen vurderer, at usikkerheden ved regnskabsaflæggelsen for

2022 er på et niveau der er forsvarligt og uændret i forhold til

sidste år.

Compliance og Hvidvask

Banken havde senest ordinært inspektionsbesøg af Finanstilsynet

i 2019 med en afsluttende afrapportering 12. marts 2020. De

modtagne påbud fra besøget er beskrevet på bankens hjemme-

side på følgende link:

https://www.banken.gl/media/julpif1r/2020-03-12_redegoerelse-

til-hjside_dk.pdf.

Banken har etableret en særskilt afdeling til håndtering af hvid-

vask og terrorfinansiering. Afdelingen varetager bl.a. kontrol af

kundeoprettelser, alarmbehandling og foretager indberetning til

Hvidvasksekretariatet på vegne af banken. Derudover varetager

afdelingen den årlige rapportering til bestyrelsen vedrørende

bankens hvidvaskrisici.

Der er ligeledes etableret en særskilt compliancefunktion. Com-

pliancefunktionen varetager uafhængig rapportering til direktion

og bestyrelse. Compliancefunktionen er ansvarlig for at vurdere

og kontrollere overholdelse af gældende lovgivning, branche-

standarder og interne regelsæt. Derudover rådgiver den om,

hvordan compliancerisici kan reduceres.

Finansielle risici

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige finan-

sielle risici, som styres på forskellige niveauer i organisationen.

Bankens finansielle risici udgøres af:

Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at debitorer eller mod-

parter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.

Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af

finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter

fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser.

GrønlandsBANKEN henregner tre typer risici til

markedsrisikoområdet: renterisiko, valutarisiko og aktierisiko.

Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsom-

kostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at ban-

ken forhindres i at opretholde den vedtagne forretningsmodel

som følge af manglende finansiering/funding eller ultimativt risi-

koen for, at banken ikke kan honorere indgåede

betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finan-

siering/funding.

Operationel risiko: Risiko for at banken helt eller delvist må tage

økonomiske tab som følge af utilstrækkelige eller uhensigtsmæs-

sige interne procedurer, menneskelige fejl, IT- systemer mm.

Kapitalforhold

GrønlandsBANKEN skal i henhold til lovgivningen have et kapi-

talgrundlag, der understøtter risikoprofilen. GrønlandsBANKEN

opgør kredit- og markedsrisikoen efter standardmetoden og

operationel risiko efter basisindikatormetoden. Det er bankens

vurdering, at der ikke er behov for at anvende mere avance-

rede metoder. Hvad angår risikostyring henvises til note 2.

NEP-krav

Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal ses som et led i gen-

opretning af pengeinstitutter. Dette indebærer, at institutter

omfattet af kravet, skal opretholde en andel af kapitalinstrumen-

ter og gældsforpligtelser, som i en afviklingssituation skal ned-

skrives eller konverteres før simple krav.

GrønlandsBANKEN fik d. 4. oktober 2021 fastsat et NEP-krav

på 30,4% af bankens risikovægtede aktiver pr. ultimo 2020.

NEP-kravet indfases i perioden 2022 til 2027. Dette betyder, at

banken henover de kommende år skal dække kravet ved udste-

delse af kapitalinstrumenter og konsolidering af egenkapitalen.

Banken foretog i forlængelse af det fastsatte NEP-krav yderli-

gere 2 udstedelser i 2022 med henblik på målrettet dækning af

NEP-kravet. Der er lavet en udstedelse på kr. 25 mio. Senior

Non-Preferred og kr. 25 mio. efterstillede kapitalindskud.

Kapitalkrav

2022

2021

Søjle I

8,00%

Søjle II

3,10%

2,70%

Solvensbehov

11,1%

10,7%

SIFI bufferkrav

1,50%

Kapitalbevaringsbufferkrav

2,50%

Kapitalkrav

15,1%

14,7%

NEP

-krav (lineær indfasning fra

1/1

-22) 2,53%

0,00%

Samlet kapitalkrav

17,6%

14,7%

Kapitalgrundlag jf. note 25

1.300.270

1.201.358

SNP udstedelser jf. note 21

74.563

49.642

NEP kapitalgrundlag

1.374.833

1.251.000

NEP

kapitalprocent 25,00%

25,50%

Kapitaloverdækning

7,4%

10,8%

Årsrapport

2022

Ledelsesberetning

NEP-kravet indfases fra 1. januar 2022 lineært over 6 år. Dette

indebærer, at banken skal opfylde et NEP-krav på 2,53% i 2022.

Fra 1. januar 2023 skal banken opfylde et NEP-krav på 4,9%.

Solide kapitalforhold

I henhold til lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og di-

rektionen sikre, at banken har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.

Det tilstrækkelige kapitalbehov er den kapital, der efter ledel-

sens vurdering som minimum skal til for at dække alle risici.

GrønlandsBANKEN blev udpeget som SIFI-institut i april 2017.

Med de i 2021 fastsatte krav for nedskrivningsegnede passiver

forventer bestyrelsen, at det samlede kapitalberedskab skal øges

over de kommende år. Bestyrelsen har som mål, at der skal

være kapitalmæssig kapacitet til vækst i bankens forretning lige

som der skal være tilstrækkelig kapital til at dække løbende ud-

sving i de risici banken påtager sig.

Bankens bestyrelse har vedtaget en kapitalmålsætning med et

target for CET1 på 24%. GrønlandsBANKENs kernekapitalpro-

cent er ved udgangen af 2022 opgjort til 23,2 og kapitalprocen-

ten er opgjort til 23,6. Banken har i 2022 oplevet en betydelig

vækst, hvilket også betyder, at bankens risikovægtede aktiver er

vokset betydeligt jf. note 25. I det kommende år forventer ban-

ken en mere afdæmpet vækst og en højere indtjening, hvorved

kernekapitalprocenten også forventes at være tættere på target.

I forlængelse af ovenstående indstiller bankens bestyrelse til ge-

neralforsamlingen et udbytte på 20 kr. pr. aktie for 2022 sva-

rende til 36% af resultatet efter skat.

Bankens individuelle solvensbehov er pr. 31. december 2022

opgjort til 11,1 %. GrønlandsBANKEN har dermed en kapital-

overdækning før bufferkrav på 12,5 %. Efter fradrag for kapital-

bevaringsbufferkrav på 2,5 % og SIFI bufferkrav på 1,5 % er

overdækningen på 8,5 %.

Opgørelsen af det individuelle solvensbehov er baseret på be-

kendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrund-

lag og solvensbehov og på Finanstilsynets vejledning herom.

Banken har på baggrund af det beregnede kapitalkrav opgjort

en overdækning på t.kr. 673.283, som udgør forskellen mellem

kapitalkravet (solvensbehov) og den faktiske kapital (kapitalpro-

cent). Det er ledelsens vurdering, at kapitalen er tilstrækkelig til

at dække den risiko, der er forbundet med bankens aktiviteter.

GrønlandsBANKEN lever fuldt op til kravene, hvorfor årsregn-

skabet aflægges som going-concern.

Der henvises til GrønlandsBANKENs hjemmeside for en beskri-

velse og uddybning af opgørelsesmetoden af det opgjorte kapi-

tal- og solvensbehov for 2022. Der henvises endvidere til ban-

kens redegørelse om risikostyring 2022 på

https://www.ban-

ken.gl/da/om-os/investor/oplysningsforpligtelser/ Redegørelsen

er ikke revideret.

GrønlandsBANKENs opgjorte kapital- og solvensbehov efter 8+ model

2022 2021

Kapitalbehov

Solvensbehov

Kapitalbehov

Solvensbehov

Søjle I-kravet

440.087

8,0%

393.339

8,0%

Kreditrisiko

119.785 2,2%

98.663

2,0%

Markedsrisiko

21.077

0,4%

21.910

0,4%

Operationel risiko

16.302

0,3%

10.117

0,2%

Øvrig risiko

15.323 0,2%

4.046

0,1%

Kapital- og solvensbehov

612.574

11,1%

528.075

10,7%

Likviditet

GrønlandsBANKEN har et komfortabelt indlånsoverskud, og

bankens funding baseres på indlån og kapitaludstedelser.

Det officielle måltal for likviditet er Liquidity Coverage Ratio

(LCR), som er et minimumskrav i forholdet mellem kortfristede

aktiver og passiver, der skal sikre en tilfredsstillende likviditets-

grad. LCR-nøgletallet skal udgøre mindst 100 %.

Banken havde ved udgangen af 2022 et LCR-nøgletal på

220,5%, hvilket til fulde opfylder LCR kravet.

1.000 kr.

2022

2021

Likviditetsbuffer LCR

2.450.912

2.419.360

Outflow, netto

1.111.490

1.013.914

LCR

220,5%

238,6%

Årsrapport 2022

Ledelsesberetning

Tilsynsdiamanten

GrønlandsBANKEN har forholdt sig til pejlemærkerne i Finans-

tilsynets tilsynsdiamant. Diamanten angiver fem pejlemærker for

pengeinstitutvirksomhed og det er bankens mål at leve op til

disse. Ved udgangen af 2022 ligger GrønlandsBANKEN inden-

for samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten.

Summen af bankens 20 største eksponeringer kan i henhold til

nedenstående oversigt opgøres til 167,3 %, hvilket er tilfredsstil-

lende under Finanstilsynets grænseværdi på 175 %. Det skal be-

mærkes at ca. 45 %-point udgøres af eksponeringer med of-

fentligt ejede selskaber.

Ejendomseksponeringen udgør i henhold til nedenstående over-

sigt 22,9%. Denne eksponering er med betydelig efterstående

offentlig finansiering. Derudover er en del af eksponeringerne

baseret på lejekontrakter med stat, selvstyre eller kommuner.

Begge forhold vurderer banken er stabiliserende for den sam-

lede brancheeksponering.

Investor Relations

GrønlandsBANKEN tilstræber åbenhed omkring banken, og at

der er en god kommunikation og dialog med bankens aktionæ-

rer og øvrige interessenter. Dette sker bl.a. ved, at information

tilgår Nasdaq OMX Copenhagen, hvor banken er noteret. For-

målet med at offentliggøre information er:

• At overholde gældende oplysningsforpligtelser og gældende

børsetiske regler

• At sikre åbenhed omkring banken

• At sikre en god og positiv dialog med bankens interessenter

• At øge kendskabet til GrønlandsBANKEN i investorkredse i

både Grønland og udlandet.

• At give investorerne en struktureret, løbende og planlagt in-

formation, der tilgodeser investorernes informationsbehov

ved investeringsbeslutninger

• At øge likviditeten i GrønlandsBANKENs aktie.

Målsætningen skal resultere i hurtige og retvisende informatio-

ner om både kursrelevante og øvrige forhold i banken.

GrønlandsBANKEN offentliggør information, som kan være

kursrelevant, som selskabsmeddelelser via Notified - Nasdaq

OMX og på bankens hjemmeside under ”investor”

https://ban-

ken.gl/da/om-os/investor/ . Meddelelsernes indhold er bl.a. kvar-

tals-, halvårs- og årsrapporter herunder ledelsesberetninger, ge-

neralforsamlinger samt øvrige nyheder. Alle selskabsmeddelelser

udformes på dansk og engelsk ved offentliggørelse, og derud-

over stilles information til rådighed på dansk, grønlandsk og en-

gelsk på vores hjemmeside

https://banken.gl/da/om-os/investor/.

Ved afholdelse af investorpræsentationer, bliver materialet ef-

terfølgende lagt på GrønlandsBANKENs hjemmeside, så det er

tilgængeligt for alle.

Direktionen er ansvarlig for at informere investorer samt øvrige

interessenter efter aftale med bestyrelsen. Direktionen kan i

særlige tilfælde bemyndige ledende medarbejdere til at infor-

mere investorer samt øvrige interessenter.

Kursen på GrønlandsBANKENs aktier er faldet til kurs 590 ved

udgangen af 2022 i forhold til ultimo 2021, hvor kursen var

598. GrønlandsBANKEN indstiller til generalforsamlingen, at ud-

byttebetalingen for 2022 bliver på kr. 20 pr. aktie eller i alt kr.

36 mio. Det skal bemærkes, at der i Grønland gives skattemæs-

sigt fradrag for udbytte for det udbyttebetalende selskab.

Aktionærer

GrønlandsBANKENs overordnede finansielle mål er at realisere

et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne.

Sum af store eksponeringer

(max 175 % af egentlig kernekapital)

GrønlandsBANKEN 167,3 %

Udlånsvækst

(mindre end 20 % om året )

GrønlandsBANKEN 15,1 %

Likviditetspejle-mærke

(større end 100 %)

GrønlandsBANKEN 222,4 %

Ejendomseksponering

(mindre end 25 % af de samlede udlån og garantier)

GrønlandsBANKEN 22,9 %

Stabil funding

(udlån/arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid under 1 år) Grænseværdi: mindre end 1

GrønlandsBANKEN 0,6

Årsrapport 2022

Ledelsesberetning

GrønlandsBANKEN havde pr. 31. december 2022 2.723 nav-

nenoterede aktionærer, hvilket er lidt færre end 31. december

2021, hvor andelen af navnenoterede aktionærer var 2.789. De

navnenoterede aktionærer udgør ca. 90 % af aktiekapitalen.

Seks aktionærer har meddelt aktiebesiddelser over 5 % i hen-

hold til aktieselskabslovens § 28a jf. note 24.

Udbyttepolitik

GrønlandsBANKEN har en målsætning om løbende at udlodde

udbytte til sine aktionærer afpasset bankens forventede drift- og

balanceudvikling, skattemæssig optimering og regulatoriske krav

til kapital. For 2022 indstilles til generalforsamlingen at udbytte-

betalingen udgør kr. 20 pr. aktie, hvilket skal ses i sammenhæng

med det under kapitalforhold beskrevne. Kapitalprocenten ud-

gør 23,6 og kernekapitalprocenten 23,2.

Historisk pay-out ratio

Note: Iht. grønlandsk skattelovgivning er udlodning af udbytte fuldt fradragsberettiget

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold,

som forrykker vurderingen af årsrapporten.

Forventet udvikling 2023

Det er forventningen, at Grønland havde en positiv økonomisk

vækst i både 2021 og 2022. GrønlandsBANKEN forventer på

trods af prisstigninger og stigende renter også økonomisk vækst

i Grønland i 2023, hvilket er beskrevet i samfundsafsnittet i

denne rapport.

På denne baggrund forventes udlånet at udvikle sig positivt frem

mod udgangen af året, men med en væsentligt lavere vækst end

i 2022. Indlånet forventes på niveau med ultimo 2022.

Banken vil være påvirket negativt, hvis inflation og konjunkturer

forværres eller forstærkes i betydeligt omfang.

De samlede basisindtægter forventes at stige i 2023, hvor sær-

ligt den forøgede udlånsmængde, udvikling i rentemiljøet og ud-

vikling i bankens investerings- og pensionsprodukter er de pri-

mære årsager.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes højere

end i 2022. Der forventes enkelte opnormeringer på persona-

leområdet. På administrationsomkostninger forventes også en

stigning primært på IT-området og efteruddannelse af medar-

bejdere.

Det er bankens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er til-

fredsstillende. Nedskrivninger på udlån forventes derfor fortsat

på et lavt men normaliseret niveau.

På baggrund af det nuværende renteniveau må der forventes

gevinst på bankens børsnoterede værdipapirer. Der forventes

ligeså kursgevinster fra valutaområdet og sektoraktier.

På baggrund af disse forhold forventes et resultat før skat i ni-

veauet kr. 130-170 mio. mod kr. 109,1 mio. i 2022. Resultatet

er i overensstemmelse med fondsbørsmeddelelse af 15. decem-

ber 2022.

Kunder

GrønlandsBANKEN har stor fokus på kundernes tilfredshed,

som hvert år måles i en kundetilfredshedsundersøgelse. På den

baggrund iværksættes tiltag hvor kunderne mener, at banken

kan gøre det bedre. Det generelle billede er fortsat en høj kun-

detilfredshed.

Grønlands bedste kundeoplevelse er et centralt element i bankens

strategi, og i gennem en løbende feedback fra kunderne umid-

delbart efter hvert kundemøde sikrer vi, at vi hele tiden kan ar-

bejde på at forbedre kundernes oplevelse af banken. Kundernes

konstruktive feedback er vigtig for os og vi sætter stor pris på

det. Vi ved, at kunderne ligeledes er glade for at blive hørt. Til

brug for disse undersøgelser anvender vi NPS (Net Promoter

Score).

GrønlandsBANKEN ønsker at blive betragtet, som Hele Grøn-

lands Bank, og det er derfor særdeles positivt, at kunderne i vid

udstrækning vurderer, at vores tilstedeværelse på kysten gør en

positiv forskel for det enkelte lokalområde.

Banken er en professionel og betroet samarbejdspartner for er-

hvervsvirksomheder i hele Grønland. Samarbejdet baseres i høj

grad på tætte relationer mellem erhvervsrådgivere, specialister

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Pay-out ratio (før skat)

Pay-out ratio (efter skat)

Årsrapport 2022

Ledelsesberetning

og virksomheden. Det medfører god indsigt i virksomhedens

forretningsmodel og behov, hvilket sammen med bankens lokal-

kendskab samt indsigt i samfundsforhold giver mulighed for re-

levant værdifuld erhvervsrådgivning. Erhvervsafdelingen samar-

bejder med andre finansielle partnere for at sikre kundernes ad-

gang til bedste løsninger og muligheder, som alene kan leveres

via et samarbejde, fx forsikring og realkredit. Banken ønsker

med sin rolle som kraftcenter at skabe vækst i hele Grønland.

Privatkunderne tilbydes et enkelt og fleksibelt produktsortiment,

som anvendes til at yde den enkelte kunde en individuel løsning

på kundens behov. Qua bankens høje markedsandel har banken

ofte hele familier som kunde, og derfor forsøger banken altid at

give helhedsrådgivning til gavn for kunden og familien. En lø-

bende kontakt med kunden er altafgørende for et godt kunde-

forhold, og banken tilstræber, at være tilgængelig for kommuni-

kation på de digitale platforme, som kunden efterspørger. Digi-

tale løsninger vinder generelt indpas blandt bankens privatkun-

der. I 2022 har banken haft en meget stor opgave i at bære og

sikre overgangen til MitID for bankens kunder. Langt størstede-

len af bankens kunder er skiftet til MitID i løbet af 2022.

Banken og samfundet

De daglige forretninger med bankens kunder har i årets løb til-

ført indtægter på i alt kr. 314 mio. mod kr. 355 mio. i 2021.

Indtægterne er opgjort som summen af nettorente- og gebyr-

indtægter, andre driftsindtægter, kursregulering og med fradrag

af nedskrivninger på udlån.

Grønlands Selvstyre og kommunerne modtager selskabsskat,

udbytteskat og skat af personalelønninger. Medarbejderne har

modtaget løn og pensionstillæg m.v. med fradrag af A-skat. De

indkøb, banken foretager hos danske leverandører er overve-

jende it-serviceydelser hos BEC og Nets.

GrønlandsBANKEN yder et ikke uvæsentligt samfundsbidrag

ved i de seneste 3 år at have bidraget med skattebetalinger på

gennemsnitligt ca. kr. 80 mio. pr. år.

Mio. kr.

Medarbejdere

Medarbejderne er bankens ansigt udadtil, og det er medarbej-

derne, der i hverdagen skaber og fastholder det nære forhold til

bankens kunder.

GrønlandsBANKEN har stor fokus på kompetenceudvikling via

elevuddannelse, trainee forløb, efteruddannelse, lederudvikling

og ved ”on the job training”.

GrønlandsBANKEN finder det vigtigt at sikre rekruttering af fi-

nansfaglig arbejdskraft og har i øjeblikket fem finanselever der

færdiggør deres uddannelse til august 2024. Fysisk er fire place-

ret på hovedkontoret og én i Aasiaat.

Udover selve elevuddannelsen har banken stor succes med

praktikophold og oprettelse af trainee stillinger til unge med en

baggrund som akademiøkonom indenfor erhvervsøkonomi, ad-

ministration eller finans. I 2022 startede tre akademiuddannede

i trainee stillinger i banken, to på hovedkontoret og én i Maniit-

soq. Herudover har banken syv finansassistenter der fortsætter

deres udviklingsforløb på den finansielle akademiuddannelse og

forventes færdige medio 2025.

I 2022 er det lykkedes at holde 97,3 % af stillingerne i banken

besat.

Ved udgangen af 2022 var det samlede medarbejderantal 140.

Gennemsnitsalderen er godt 45 år og gennemsnitsancienniteten

9 år og 3 mdr. Der er 97 kvinder og 43 mænd ansat. Af den

100

2020 2021 2022

Årsrapport 2022

Ledelsesberetning

samlede medarbejderstab har 101 en finansiel eller længereva-

rende videregående uddannelse.

Samarbejdspartnere

GrønlandsBANKEN er en full-service bank i Grønland. Gennem

samarbejdsaftaler med de bedste aktører indenfor finansielle IT-

systemer, realkredit, forsikring, betalingsformidling, pension og

investering ønsker banken til stadighed at tilbyde et bredt, fleksi-

belt og konkurrencedygtigt produktudbud.

GrønlandsBANKEN deltager i den danske og internationale be-

talingsinfrastruktur. I henhold til en servicekontrakt med Grøn-

lands Selvstyre medvirker banken til at sikre, at det af Selvstyret

ønskede serviceniveau for betalingsformidling er etableret de

steder i Grønland, hvor der ikke er kommerciel baggrund for

etablering af bankfilialer.

Politik for samfundsansvar

”Udgangspunktet for GrønlandsBANKENs samfundsansvar (CSR

indsats) er at skabe fælles værdi for samfundet og virksomheden.

Gennem bankens forretningsmæssige aktiviteter og CSR indsatser vil

vi understøtte en bæredygtig udvikling i Grønland og bidrage til, at

Grønland når de nye globale udviklingsmål (Sustainable Develop-

ment Goals) til gavn for samfundet og for GrønlandsBANKEN.

Et væsentligt element heri er at leve op til vores grundlæggende

samfundsansvar, som Grønlands største bank og Hele Grønlands

Bank, ved at sikre en balance mellem udvikling, vækst og stabilitet i

det grønlandske samfund.

Fokusområde: Finansiel forståelse

Med udgangspunkt i vores interessenters krav og forventninger og

bankens strategiske mål har vi udvalgt et overordnet fokusområde

for vores CSR indsats, nemlig at skabe finansiel forståelse.

At skabe finansiel forståelse hos den enkelte kunde, virksomhed eller

borger åbner muligheder og giver indsigt til at træffe de bedste valg.

Dette princip er grundlæggende i vores rådgivning. Hvor muligt og

relevant vil vi indgå partnerskaber med det offentlige, andre virk-

somheder, organisationer og foreninger med samme interesser.

Som understøttelse af vores indsats for at skabe finansiel forståelse

vil vi arbejde med at udvide tilgængeligheden af vores rådgivning og

lånefinansiering uden for vores primære markedsområde, herunder

at stille vores viden til rådighed for at skabe finansiel forståelse.

Inddragelse af medarbejdere

Vi ønsker at inddrage vores medarbejdere bredt i indsatsen for at

skabe finansiel forståelse og støtte op om andre CSR-relaterede pro-

jekter, ved at muliggøre at medarbejderne kan arbejde på CSR pro-

jekter i arbejdstiden indenfor nærmere definerede rammer.

Vores forpligtelser

GrønlandsBANKEN har som underskriver af UN Global Compact til-

trådt ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på men-

neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og kampen mod kor-

ruption. Vi vil aktivt håndtere vores forpligtigelse om at respektere

de ti principper, herunder vores forpligtigelse om at håndtere men-

neskerettigheder efter FNs Retningslinjer for erhvervsliv og menne-

skerettigheder, navnlig i forhold til vores kunder, ansatte og det

grønlandske samfund.

Vores forventninger til andre

Vi forventer at vores ansatte, samarbejdspartnere, leverandører og

øvrige forretningsrelationer overholder den til enhver tid gældende

lovgivning, samt respekterer de internationalt anerkendte principper

for UN Global Compact og tilstræber, at de i deres virke forventer

samme standard af andre. Såfremt disse principper ikke respekte-

res, vil vi gennem dialog forsøge at finde de nødvendige løsninger,

men forbeholder os muligheden for at afslutte samarbejdet.

Dialog og adgang

For at sikre at banken lever op til vores målsætninger, vil vi løbende

måle vores indsats og rapporterer om denne i vores årsrapport og

på vores hjemmeside, for at sikre, at vores interessenter har adgang

til information om bankens CSR indsats. Samtidig har vi en række

procedurer der sikrer, at vi løbende får input fra vores interessenter

som kan påvirke vores handlinger og indsatser.”

CSR i det daglige

Ovenstående er uddrag af GrønlandsBANKENs politik for sam-

fundsansvar. I tilknytning hertil er der udarbejdet en strategi og

handlingsplan for de kommende års aktiviteter. Det overord-

nede ansvar for bankens samfundsindsats er forankret hos ad-

ministrationsdirektøren.

ESG

GrønlandsBANKEN ser det som væsentligt at bakke op om den

grønne omstilling lokalt, nationalt og globalt. Banken har i gen-

nem flere år arbejdet med grønne tiltag og en mere bæredygtig

udnyttelse af ressourcerne. Bankens indsatser tager udgangs-

punkt i FN’s Verdensmål og banken arbejder aktivt med anbefa-

lingerne fra Forum for Bæredygtig Finans. Banken har fra den

årlige CSR-rapport for 2021 udvidet rapporteringen med ESG

nøgletal. ESG indeholder en række oplysninger om miljøforhold

(Environment), sociale forhold (Social) og selskabsledelse

(Governance).

GrønlandsBANKENs Lovpligtige redegørelse for samfundsan-

svar jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 135, findes på bankens

hjemmeside http://www.banken.gl/samfundsansvar/

Årsrapport 2022

Ledelsesberetning

Corporate governance – og lovpligtig redegørelse

for virksomhedsledelse

Det er GrønlandsBANKENs mål, til enhver tid og i videst muligt

omfang, at følge anbefalingerne. Corporate Governance rede-

gørelsen kan findes på bankens hjemmeside

http://www.ban-

ken.gl/godselskabsledelse/

Dataetik

GrønlandsBANKEN har vedtaget en politik for dataetik. Denne

politik indeholder rammen for GrønlandsBANKENs dataetiske

principper og dataetiske adfærd.

Redegørelse for politik for dataetik kan findes på bankens hjem-

meside https://banken.gl/dataetik

Politik og måltal for det underrepræsenterede køn

GrønlandsBANKENs ”Politik og måltal for det underrepræsen-

terede køn” tilpasses løbende. Den kønsmæssige fordeling

blandt bankens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

udgør ultimo 2022 henholdsvis 33 % kvinder og 67 % mænd.

Det er bestyrelsens mål, at andelen af det underrepræsente-

rede køn skal ligge på minimum 33 %. Måltallet for det underre-

præsenterede køn er således opfyldt.

På øvrige ledelsesniveauer er det bankens overordnede mål at

tilvejebringe og vedligeholde en passende lige fordeling af mænd

og kvinder i ledelsen. Bankens medarbejdere skal uanset køn

opleve, at de har samme muligheder, for karriere og lederstillin-

ger. Andelen af ledere med reference til direktøren er ultimo

2022 fordelt med 17 % kvinder og 83 % mænd. I det øvrige

ledelseslag er fordelingen ultimo 2022 53 % kvinder og 47 %

mænd. Det er bankens mål at fordelingen af mandlige og

kvindelige ledere til enhver tid skal fastholdes på mellem 40

og 60 %.

Bestyrelse og direktion

Der skal oplyses om de ledelseshverv, som bankens bestyrelses-

medlemmer og direktion beklæder i andre erhvervsdrivende

virksomheder. Der henvises til note 36.

Bestyrelsesevaluering

GrønlandsBANKENs bestyrelse foretager hvert år en bestyrel-

sesevaluering. Hvert 3. år med ekstern hjælp fra Finanssektorens

uddannelsescenter eller andre eksterne udbydere af denne ser-

vice. Bestyrelsesevalueringen danner baggrund for en bedøm-

melse af flere forhold i bestyrelsen; bestyrelsesmedlemmernes

kompetencer, arbejdsformen, samarbejdet internt og med di-

rektionen, formandens mødetilrettelæggelse, samt kvaliteten af

bestyrelsesmaterialet. Den seneste evaluering er udarbejdet in-

ternt i GrønlandsBANKEN i september 2022. Bestyrelsesevalu-

eringen var på et højt niveau, og det blev konkluderet, at der er

en god samlet kompetencesammensætning i bestyrelsen i for-

hold til bankens forretningsmodel. Der er tilrettelagt uddannelse

på nye områder for bestyrelsen i 2023 for at holde bestyrelsen

opdateret.

Bestyrelsens beføjelser vedr. handel med

egne aktier

Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning af 25.

marts 2020 bemyndiget til indtil 1. marts 2024 at lade banken

erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af

aktiekapitalen, til den på erhvervelsestidspunktet gældende børs-

kurs med en afvigelse på 10 % i op- og nedadgående retning.

Revisionsudvalg

Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det

er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur,

som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for-

mand for revisionsudvalget.

Revisionsudvalgets opgaver består i at:

• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen

• overvåge om bankens interne kontrolsystem, interne revi-

sion og risikosystemer fungerer effektivt

• overvåge den lovpligtige revision af årsrapport

• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder

særligt leveringen af yderlige tjenesteydelser til banken.

I den forbindelse er bankens kontrolmiljø for opgørelse af de

væsentlige regnskabsmæssige skøn gennemgået og vurderet.

Udvalget mødes umiddelbart før bestyrelsesmøderne.

Kommissoriet for revisionsudvalget findes her

http://www.ban-

ken.gl/revisionsudvalg/

Risikoudvalg

Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det er

fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur,

som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for-

mand for risikoudvalget.

Risikoudvalgets opgaver består i at:

• rådgive om bankens overordnede og fremtidige risikoprofil

og strategi

• bistå med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implemente-

res korrekt i organisationen

• vurdere om bankens udbud af finansielle produkter og ydel-

ser er i overensstemmelse med forretningsmodellen og risi-

koprofilen

Årsrapport 2022

Ledelsesberetning

• vurdere om incitamenterne ved aflønningsstrukturen tager

højde for bankens risici, kapital og likviditet

• vurdere bankens forsikringsmæssige afdækning af risici

Kommissoriet for risikoudvalget findes her

http://www.ban-

ken.gl/risikoudvalg/

Vederlagsudvalg

Vederlagsudvalget består af bestyrelsens formand, næstformand

og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Vederlagsudvalget fastlægger bl.a. vederlagspolitikken som god-

kendes af generalforsamlingen.

Vederlagsudvalget har i 2022 blandt andet beskæftiget sig med

flg. opgaver:

• kontrol af udbetalt bonus iht. Vederlagspolitikken

• fastlæggelse af vederlagspolitik

• udarbejdelse af vederlagsrapport

• vurdering af vederlaget til bestyrelse og direktion samt krite-

rier herfor

• generel vurdering af vederlag samt kriterier herfor, herun-

der vederlag som konkurrenceparameter

GrønlandsBANKEN har udarbejdet en vederlagsrapport. Rap-

porten kan findes på bankens hjemmeside

http://www.ban-

ken.gl/vederlagsudvalg/

Kommissorium for vederlagsudvalg og vederlagspolitik findes

her http://www.banken.gl/vederlagsudvalg/

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalg består af bestyrelsens formand og næstfor-

mand.

Nomineringsudvalget har i 2022 blandt andet beskæftiget sig

med flg. opgaver:

• beskrivelse af kompetencekrav vedr. direktion og bestyrelse

• indstilling af kandidater til valg til bestyrelsen

• bestyrelsesevaluering og bestyrelsessammensætning ud fra

kompetencekrav

• fastlæggelse af mangfoldighedspolitik

• fastlæggelse af politik for underrepræsenteret køn samt mål-

tal herfor.

Det er udvalgets vurdering, at bestyrelsens sammensætning af-

spejler mangfoldighedspolitikkens målsætning.

Kommissorium for nomineringsudvalget findes her

http://www.banken.gl/nomineringsudvalg/

Antal møder i 2022 og mødedeltagelse for bestyrelse og alle

fire udvalg kan ses her

https://www.banken.gl/da/om-os/besty-

relsen/

Generalforsamling

Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer og tilfø-

jelser til vedtægterne, som forlanges af offentlige myndigheder i

medfør af den til enhver tid gældende lovgivning. Derudover

kan GrønlandsBANKENs vedtægter ændres ved en generalfor-

samlingsbeslutning, såfremt forslaget vedtages med mindst 2/3

såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen, bortset

fra de medlemmer der vælges i henhold til lovgivningens regler

om repræsentation af medarbejdere i bestyrelsen. Den general-

forsamlingsvalgte del af bestyrelsen består af mindst fem og

højst 10 medlemmer. Hvert år afgår tre af de generalforsam-

lingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har fungeret længst, reg-

net fra de pågældendes sidste valg. Mellem flere medlemmer,

der har fungeret lige længe, bestemmes afgangen ved lodtræk-

ning. De fratrædende medlemmer kan genvælges.

Væsentlige aftaler, der ændres eller udløber hvis

kontrollen med selskabet ændres

GrønlandsBANKEN havde pr. ultimo 2022 følgende aftaler, der

vurderes som væsentlige og ændres eller udløber, hvis kontrol-

len med banken ændres i forbindelse med eksempelvis en

fusion.

• Databehandlingsaftale med BEC Financial Technologies

(BEC)

• Samarbejdsaftale med DLR Kredit A/S

BEC

Det fremgår af BEC’s vedtægter, at medlemskabet af BEC kan

opsiges med fem års varsel til udløb af et regnskabsår af både

BEC og GrønlandsBANKEN. Hvis medlemskabet ophører på

anden vis relateret til GrønlandsBANKEN, skal banken betale en

udtrædelsesgodtgørelse til BEC, der er nærmere defineret i

vedtægterne. Hvis et pengeinstitut fusionerer og ophører med

at være et selvstændigt pengeinstitut, ophører medlemskabet af

BEC uden varsel, men dog med mulighed for en overgangsord-

ning.

DLR Kredit

GrønlandsBANKEN har som aktionær i DLR Kredit og i kraft af

bankens medlemskab af Lokale Pengeinstitutter tiltrådt en

samarbejdsaftale med DLR om formidling af realkreditlån til

bankens kunder. Samarbejdsaftalen er uopsigelig, så længe

GrønlandsBANKEN er aktionær i DLR Kredit. Hvis

Årsrapport 2022

Ledelsesberetning

GrønlandsBANKEN afhænder eller deponerer sin aktiepost, an-

ses banken automatisk som værende udtrådt af samarbejdsafta-

len med virkning fra udgangen af det kalenderår, hvori aktiepo-

sten er solgt/deponeret. Samarbejdsaftalen kan opsiges af DLR

Kredit, hvis DLR’s bestyrelse træffer beslutning herom, ved ud-

gangen af et kalenderår med tre måneders varsel.

Årsrapport 2022

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt års-

rapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022 for

GrønlandsBANKEN, aktieselskab.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel

virksomhed. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overens-

stemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finan-

sielle selskaber.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende bil-

lede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. de-

cember 2022 samt af resultatet af bankens aktiviteter og penge-

strømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022.

Endvidere er det vores opfattelse, at årsrapporten i alle væsent-

lige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-

forordningen.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvi-

sende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter og øko-

nomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og

usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Ledelsespåtegning

Nuuk

, den 1. marts 2023

Direktion

Martin Birkmose Kviesgaard

Bestyrelse

Gunnar í Liða

Kristian Frederik Lennert

Maliina Bitsch Abelsen

ormand

næstformand

Malene Meilfart Christensen

Lars Holst

Yvonne Jane Poulsen Kyed

Niels Peter Fleischer Rex

Peter Angutinguaq Wistoft

Ellen

Dalsgaard Zdravkovic

Årsrapport 2022

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i GrønlandsBANKEN A/S

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for GrønlandsBANKEN A/S for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022, der omfatter re-

sultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalop-

gørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt pen-

gestrømsopgørelse. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om fi-

nansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for

børsnoterede finansielle virksomheder.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende

billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2022 samt af resultatet af bankens aktiviteter for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 i overensstem-

melse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske

oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat

til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internati-

onale standarder om revision og de yderligere krav, der er gæl-

dende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav

er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors

ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af ban-

ken i overensstemmelse med International Ethics Standards

Board for Accountants’ internationale retningslinjer for reviso-

rers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav,

der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige

etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det

er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrække-

ligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte

ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forord-

ning (EU) nr. 537/2014.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores

faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af års-

regnskabet for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022.

Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af års-

regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion

herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse

forhold.

Revisionspåtegning

Årsrapport 2022

Revisionspåtegning

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesbe-

retningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sik-

kerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores an-

svar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje,

om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregn-

skabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen

indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel

virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledel-

sesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er

udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel

virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledel-

sesberetningen.

Nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på

garantier mv.

Forholdet er behandlet således i revisionen

Udlån udgør 4.354 mio.kr. og garantier udgør 1.934 mio.kr.

pr. 31. december 2022 (udlån udgjorde 3.784 mio.kr. og ga-

rantier udgjorde 1.781 mio.kr. pr. 31. december 2021).

Fastlæggelsen af forventede nedskrivninger på udlån og hen-

sættelser til tab på garantier mv. er forbundet med betydelig

usikkerhed og i et vist omfang baseret på ledelsesmæssige

skøn. Som følge af væsentligheden af disse skøn og størrel-

sen af udlån og garantier mv. i banken er revisionen af ned-

skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.

et centralt forhold ved revisionen.

Principperne for opgørelse af nedskrivninger på udlån og

hensættelser til tab på garantier mv. er nærmere beskrevet i

anvendt regnskabspraksis og ledelsen har beskrevet håndte-

ringen af kreditrisici samt vurdering af nedskrivningsbehovet

på udlån og behovet for hensættelse til tab på garantier mv.

i note 2 og 13 i årsregnskabet.

De forhold vedrørende udlån og garantier mv., som indehol-

der størst skøn, og som derfor kræver øget opmærksomhed

ved revisionen er:

• Identifikation af eksponeringer, som er kreditforringet

• Parametre og ledelsesmæssige skøn i den anvendte be-

regningsmodel for fastlæggelsen af de forventede tab i

stadie 1 og 2, herunder klassifikationen heraf.

• Vurdering af konsekvenserne af begivenheder, som der

ikke i forvejen tages højde for, både i form af ledelses-

mæssige skøn indarbejdet i modellerne og ledelsesmæs-

sige tillæg.

Baseret på vores risikovurdering har revisionen omfattet en

gennemgang af bankens relevante forretningsgange for ned-

skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.,

test af relevante kontroller og stikprøvevis efterprøvning af

eksponeringer.

Vores revisionshandlinger har omfattet test af relevante kon-

troller vedrørende:

• Løbende vurdering af kreditrisikoen

• Vurdering og validering af input og forudsætninger an-

vendt i beregning af nedskrivninger på udlån samt hen-

sættelser til tab på garantier i stadie 1 og 2.

• Fastsættelse af ledelsesmæssige skøn i tillæg til de model-

baserede nedskrivninger.

Vores revisionshandlinger har desuden omfattet:

• Stikprøvevis gennemgang af eksponeringer for at efter-

prøve, om der sker rettidig identifikation af kreditforrin-

gelse af udlån samt garantier mv.

• Indhentet og evalueret revisorerklæring fra bankens data-

central, der omfatter en vurdering af bankens anvendte

beregningsmodel for nedskrivninger på udlån og hensæt-

telse til tab på garantier mv.

• Udfordring af de væsentlige parametre i den anvendte

beregningsmodel med særligt fokus på objektivitet og det

anvendte datagrundlag

• Udfordring af ledelsesmæssige skøn med særligt fokus på

konsistens samt objektivitet hos ledelsen

• Udfordring af ledelsesmæssige skøn indarbejdet i model-

lerne og ledelsesmæssige tillæg i relation til konsekven-

serne af begivenheder, som der ikke i forvejen tages

højde for.

Årsrapport 2022

Revisionspåtegning

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der

giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fi-

nansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for

børsnoterede finansielle selskaber. Ledelsen har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødven-

dig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinforma-

tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at

vurdere bankens evne til at fortsætte driften, at oplyse om for-

hold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at

udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om

fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvi-

dere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alter-

nativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnska-

bet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspå-

tegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt ni-

veau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der

udføres i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og yderligere krav ifølge grønlandsk revisorlovgivning,

altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejl-

informationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og

kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan for-

ventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økono-

miske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag

af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med in-

ternationale standarder om revision og yderligere krav, der er

gældende i Grønland, foretager vi faglige vurderinger og opret-

holder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-

mation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser

eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reak-

tion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstræk-

keligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Ri-

sikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsa-

get af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensvær-

gelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller

tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for

revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er

passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne

udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne

kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt

af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige

skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbej-

det, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er pas-

sende, samt om der på grundlag af det opnåede revisions-

bevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne

til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væ-

sentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre op-

mærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis

sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores

konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisions-

bevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspå-

tegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog med-

føre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og

indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt

om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner

og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvi-

sende billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for de finan-

sielle oplysninger for banken til brug for at udtrykke en kon-

klusion om årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre

tilsyn med og udføre revision af årsregnskabet. Vi er enean-

svarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det plan-

lagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt

betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle

betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under

revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har

opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og op-

lyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelig-

hed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette

er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den

øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige

ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og

dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse

forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig re-

gulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst

sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommuni-

keres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser

Årsrapport 2022

Revisionspåtegning

heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end

de fordele den offentlige interesse har af sådan kommunikation.

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revision af årsregnskabet for GrønlandsBANKEN

A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en kon-

klusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 2022, med

filnavnet ”80050410-2022-12-31-da”, er udarbejdet i overens-

stemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning

2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat

(ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en

årsrapport i XHTML-format.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som

overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en

årsrapport i XHTML-format.

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad

af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender

er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og

at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol af,

om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret

2022, med filnavnet ”80050410-2022-12-31-da”, i alle væsent-

lige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-

forordningen.

København

, den 1. marts 2023

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR

-nr. 33 96 35 56

Anders O. Gjelstrup

Jakob

Lindberg

statsautoriseret revisor

MNE

-nr. 10777

MNE

-nr. 40824

Årsrapport 2022

Revisionspåtegning

Intern Revisions revisionspåtegning

Til kapitalejerne i GrønlandsBANKEN

Påtegning på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for GrønlandsBANKEN, Aktie-

selskab for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022, der

omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance,

egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herun-

der anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes i over-

ensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere

danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomhe-

der.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for GrønlandsBAN-

KEN, Aktieselskab giver et retvisende billede af bankens aktiver,

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af re-

sultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabs-

året 1. januar – 31. december 2022 i overensstemmelse med

lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav

for børsnoterede finansielle virksomheder.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat

til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Den udførte revision

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med Finanstilsynets

bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virk-

somheder mv. samt finansielle koncerner og internationale stan-

darder om revision og de yderligere krav, der er gældende i

Danmark. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt plan-

lægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad

af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinforma-

tion.

Revisionen er planlagt og udført således, at vi har vurderet de

forretningsgange og interne kontrolprocedurer, herunder den

af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod regn-

skabsaflæggelsesprocessen og væsentlige forretningsmæssige ri-

sici.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at

opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet.

De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,

herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i års-

regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved

risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er

relevante for selskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver

et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisions-

handlinger, der er passende efter omstændighederne. En revi-

sion omfatter endvidere en vurdering af, om ledelsens valg af

regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige

skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnska-

bet.

Vores revision har omfattet de væsentlige og risikofyldte områ-

der, og det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er

tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesbe-

retningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sik-

kerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores an-

svar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje,

om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregn-

skabet eller vores viden opnået ved revisionen, eller i øvrigt sy-

nes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, hvorvidt ledelsesberet-

ningen indeholder de krævede oplysninger i henhold til lov om

finansiel virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledel-

sesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med lov om

finansiel virksomhed, og at oplysningerne i ledelsesberetningen

er i overensstemmelse med årsregnskabet. Vi har ikke fundet

væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

København, den 1. marts 2023

Christoffer Max Jensen

Revisionschef

Årsrapport 2022

Resultatopgørelse

Årsrapport 2022

Resultatopgørelse

1.000 kr.

Noter

2022

2021

Renteindtægter

227.093

223.790

Negative renteindtægter

-1.824

-13.033

Renteudgifter

3.040

1.019

Positive renteudgifter

-20.995

-24.383

Netto renteindtægter

243.224

234.121

Udbytte af aktier m.v.

1.822

913

Gebyrer og provisionsindtægter

106.796

104.794

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

357

895

Netto rente

- og gebyrindtægter 351.485

338.933

Kursreguleringer

-39.356

11.219

Andre driftsindtægter

6.588

6.185

9, 10

Udgifter til personale og administration

195.056

186.385

- og nedskrivninger på materielle aktiver 7.320

7.014

Andre driftsudgifter

2.706

2.497

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

4.523

1.537

Resultat før skat

109.112

158.904

Skat

10.361

26.072

Årets resultat

98.751

132.832

FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING

Årets resultat

98.751

132.832

I alt til disposition

98.751

132.832

Foreslået udbytte

36.000

72.000

Henlagt til egenkapitalen

62.751

60.832

I alt anvendt

98.751

132.832

Årsrapport 2022

Totalindkomstopgørelse

1.000 kr.

2022

2021

Årets resultat

98.751

132.832

Anden totalindkomst:

Værdiregulering af ejendomme

32.030

4.346

Værdiregulering af ydelsesbaseret fratrædelses-/pensionsordning

-93

-32

Skat af værdiregulering af ejendomme

-8.007

-1.152

Anden totalindkomst efter skat

23.930

3.162

Årets totalindkomst

122.681

135.994

Årsrapport 2022

Balance

(ultimo året)

1.000 kr.

Noter

2022

2021

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

1.396.401

1.434.027

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

118.619

57.293

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

4.353.585

3.783.681

Obligationer til dagsværdi

1.156.821

1.100.975

Aktier m.v.

120.063

138.902

Aktiver tilknyttet puljeordninger

394.576

360.537

Grunde og bygninger i alt

284.370

247.292

- Domicilejendomme

284.370

247.292

Øvrige materielle aktiver

6.007

6.652

Andre aktiver

115.145

93.798

Periodeafgrænsningsposter

3.979

3.831

Aktiver i alt

7.949.566

7.226.988

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

22.598

13.145

Indlån og anden gæld

5.942.479

5.363.871

Indlån i puljeordninger

394.576

360.537

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

74.563

49.642

Aktuelle skatteforpligtelser

18.861

22.615

Andre passiver

58.527

53.911

Periodeafgrænsningsposter

7.535

7.499

Gæld i alt

6.519.139

5.871.220

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

2.097

1.705

Hensættelser til udskudt skat

67.126

68.326

Hensættelser til tab på garantier

8.036

7.673

Andre hensatte forpligtelser

5.047

5.351

Hensættelser til tab på uudnyttede kreditfaciliteter

4.821

4.802

Hensatte forpligtelser i alt

87.127

87.857

Efterstillede kapitalindskud

24.708

Efterstillede kapitalindskud i alt

24.708

Egenkapital

Aktiekapital

180.000

Opskrivningshenlæggelser 61.651

37.628

Overført overskud

1.040.941

978.283

Foreslået udbytte

36.000

72.000

Egenkapital i alt

1.318.592

1.267.911

Passiver i alt

7.949.566

7.226.988

Anvendt regnskabspraksis

Finansielle risici og politikker

-36

Øvrige noter

Årsrapport 2022

Egenkapitalopgørelse

1.000 kr.

Aktiekapital

Opskrivnings-

henlæggelser

Overført

overskud

Foreslået ud-

bytte netto

Egenkapital i

alt

Egenkapital 01. januar 2021

180.000

34.749 917.168

45.000

1.176.917

Udbetalt udbytte

-45.000

Anden totalindkomst

2.879

283

3.162

Periodens resultat

0 60.832

72.000

132.832

Egenkapital 31. december 2021

180.000

37.628

978.283

72.000

1.267.911

Egenkapital 01. januar 2022

180.000

37.628 978.283

72.000

1.267.911

Udbetalt udbytte

0 0

-72.000

Anden

totalindkomst 0

24.023 -93

23.930

Årets resultat

0 62.751

36.000

98.751

Egenkapital 31. december 2022

180.000

61.651 1.040.941

36.000

1.318.592

Årsrapport 2022

Pengestrømsopgørelse

1.000 kr.

2022

2021

Årets resultat

98.751

132.832

Nedskrivninger på udlån

4.523

1.537

- og nedskrivninger på materielle aktiver 7.320

7.014

Regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af materielle aktiver

-275

-727

Periodeafgrænsningsposter, netto

-112

2.344

Årets resultat reguleret for ikke kontante driftsposter

110.207

143.000

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

9.453

-3.895

Indlån

612.647

-344.953

Udstedte obligationer

Udlån

-574.427

221.030

Anden driftskapital

-61.669

-162.020

Andre passivposter

-7.968

-5.726

Ændring i

driftskapital -21.871

-295.564

PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET

88.336

-152.564

Salg af materielle anlægsaktiver

325

3.614

Køb mv. af materielle anlægsaktiver

-11.773

-22.993

PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET

-11.448

-19.379

Betalt udbytte

-72.000

-45.000

Obligationsudstedelse inkl. amortiseringseffekt

24.828

49.642

Udstedelse efterstillede kapitalindskud inkl. amortiseringseffekt

24.708

PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET

-22.464

4.642

ÆNDRING I LIKVIDER

54.424

-167.301

Likvider primo

2.567.417

2.734.718

Likvider ultimo

2.621.841

2.567.417

Kassebeholdning og anfordringstilgodeh. hos centralbanker

1.396.401

1.434.027

Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter jf. note 12

118.619

57.293

Ubelånte værdipapirer

1.106.821

1.076.097

Likvider ultimo

2.621.841

2.567.417

Årsrapport 2022

Pengestrømsopgørelse

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

1. Anvendt regnskabspraksis 49

2. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici 54

3. Renteindtægter 65

4. Negative renteindtægter 65

5. Renteudgifter 65

6. Positive renteudgifter 65

7. Gebyrer og provisionsindtægter 65

8. Kursreguleringer 65

9. Udgifter til personale og administration 66

10. Revisionshonorar 66

11. Skat af årets resultat 66

12. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 67

13. Udlån 67

14. Obligationer til dagsværdi 69

15. Aktier m.v. 69

16. Domicilejendomme 70

17. Øvrige materielle aktiver 70

18. Aktiver tilknyttet puljeordninger 70

19. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 70

20. Indlån og anden gæld 71

21. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 71

22. Hensættelser til udskudt skat 71

23. Efterstillede kapitalindskud 72

24. Aktiekapital 72

25. Kapitalopgørelse 72

26. Eventualforpligtelser 73

27. Retssager 73

28. Valutaeksponering 73

29. Renterisiko 73

30. Nærtstående parter 73

31. Afledte finansielle instrumenter 74

32. Dagsværdi af finansielle instrumenter 76

33. Følsomhedsoplysninger 78

34. 5 års hoved- og nøgletal 79

35. Nøgletalsdefinitioner 80

36. Ledelseshverv 81

Noteoversigt

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lov om

finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle

rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.,

Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse

med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-

noterede finansielle selskaber.

Årsrapporten præsenteres i danske kroner og afrundet til nær-

meste 1.000 kr.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrap-

porten for 2021.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere

begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

tilfalde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en

tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det

er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå ban-

ken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dags-

værdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første

indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som

beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og

tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-

eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de ind-

tjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrø-

rer regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på domicil-

ejendomme, der ikke modsvarer tidligere værdifald, direkte i to-

talindkomstopgørelsen.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsda-

gen, og indregning ophører, når retten til at modtage/afgive

pengestrømme fra det finansielle aktiv eller passiv er udløbet, el-

ler hvis det er overdraget, og banken i al væsentlighed har over-

ført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Grønlands-

BANKEN anvender ikke reglen om omklassificering af visse fi-

nansielle aktiver fra dagsværdi til amortiseret kostpris.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger

og usikkerheder

Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger,

der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn fore-

tages af bankens ledelse i overensstemmelse med regnskabs-

praksis og på baggrund af historiske erfaringer, samt forudsæt-

ninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske.

Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremti-

dige begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom an-

dre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som in-

debærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller

områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet

er angivet nedenfor.

Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række

regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsen-

tation, indregning og måling af instituttets aktiver og forpligtel-

ser. Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern

ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reg-

lerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som le-

delsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse

aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikker-

hed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2022, er:

• Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og

kredittilsagn er foretaget i overensstemmelse med regn-

skabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Så-

fremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggel-

sen blive påvirket, og påvirkningen kan være væsentlig.

• Noterede finansielle instrumenter, der kan være prissat på

markeder med lav omsætning, hvorved der kan være en vis

usikkerhed ved anvendelse af børskurserne ved måling af

dagsværdi.

Noter til årsrapporten,

herunder anvendt

regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

• Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige

skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Se note 15 og

31.

• For hensatte forpligtelser er der væsentlige skøn forbundet

med fastlæggelse af fremtidig medarbejderomsætningsha-

stighed, samt fastsættelse af renteforpligtelse på skattebe-

gunstigede opsparingskonti.

• Måling af domicilejendommenes dagsværdi er ligeledes for-

bundet med væsentlige skøn og vurderinger, herunder for-

ventninger til ejendommenes fremtidige afkast og de fast-

satte afkastprocenter. Bankens væsentligste ejendom er do-

micilejendommen i Nuuk. En ændring i afkastprocent på eks.

0,5 % vil betyde en ændring i værdiansættelsen på kr. 8 mio.

for denne ejendom. I forbindelse med værdiansættelsen af

bankens domicilejendom i Nuuk er der anvendt forskellige

kvadratmeterpriser i forhold til markedsleje og anvendelses-

muligheder.

Banken har i 2022, til understøttelse af vurderingen af værdian-

sættelsen, indhentet eksterne mæglervurderinger på et bredt

udsnit af bankens ejendomme, hvilket er den primære årsag til

opskrivningen af ejendomsporteføljen på i alt t.kr. 32.431.

Fastlæggelse af dagsværdi

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller

en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale om-

stændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uaf-

hængige parter.

Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et aktivt

marked for, fastsættes til lukkekurs på balancedagen eller, hvis

en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må

antages bedst at svare hertil.

For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt mar-

ked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt anerkendte

værdiansættelsesteknikker, der baserer sig på observerbare ak-

tuelle markedsdata.

Regnskabsmæssig sikring

Banken anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring

for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle

aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til

amortiseret kostpris, medens afledte finansielle derivater (sik-

ringsinstrumenterne) måles til dagsværdi.

Når kriterierne for anvendelse af reglerne om regnskabsmæssig

sikring er opfyldt, reguleres den regnskabsmæssige værdi af de

sikrede aktiver og forpligtelser over resultatopgørelsen for

dagsværdiændringer vedrørende de sikrede risici (dagsværdisik-

ring). I banken er sikringsforholdet etableret for fastforrentede

udlån.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som ud-

gangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det om-

fang, der er tale om ikke noterede instrumenter, opgøres dags-

værdien efter almindelige anerkendte principper. Afledte finan-

sielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis

andre passiver.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der

er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dags-

værdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, ind-

regnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien

af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændrin-

ger indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning

til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser

og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afreg-

net på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for

valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktions-

dagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balance-

dagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursregulerin-

ger.

Modregning

Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når banken

har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og sam-

tidig har til hensigt at nettomodregne eller realisere aktivet og

indfri forpligtelsen samtidig.

Aftale med Erhvervsministeriet i Danmark

GrønlandsBANKEN har indgået en aftale med Erhvervsministe-

riet i Danmark om bidrag til understøttelse af den finansielle

stabilitet i Grønland. Bidraget er opdelt i et direkte henførbart

kompensationsbidrag for bankens NEP-

udstedelsesomkostninger samt et grundbeløb.

Der er modtaget kompensation for bankens NEP-

udstedelsesomkostninger for den del af bankens udstedelser

der overstiger det aftalte gennemsnitsniveau, som et mindre

pengeinstitut i Foreningen af Lokale Pengeinstitutter vil være

omfattet af.

Kompensationen præsenteres som en modregning i tilskudsbe-

rettigede renteposter henholdsvis negative renteindtægter og

renteudgifter.

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Modtaget grundbeløb er ikke direkte henførbart til én omkost-

ning og indregnes derfor under andre driftsindtægter. Kompen-

sationen indregnes i resultatopgørelsen i den periode, den ved-

rører.

Banken har ingen uopfyldte forpligtelser på balancetidspunktet

eller andre eventualposter, som er tilknyttet den offentlige

kompensation.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i

den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en in-

tegreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en

del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af

det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter.

Behandlingen af negative renteindtægter og positive renteudgif-

ter adskiller sig ikke fra behandlingen af renteindtægter og ren-

teudgifter. Negative renteindtægter og positive renteudgifter er

præsenteret på hver sin særskilte linje i resultatopgørelsen.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodi-

seres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgø-

relsen på transaktionsdagen.

Renter på udlån, der klassificeres som stadie 3, beregnes på

baggrund af nettobeløbet efter nedskrivninger. På øvrige udlån

beregnes renten baseret på det kontraktmæssigt udestående

beløb. Dette indebærer, at renteindtægter fra udlån, som enten

er helt eller delvist nedskrevne, føres under posten ” Nedskriv-

ninger på udlån og tilgodehavender m.v.” hvad angår renterne af

den nedskrevne del af udlånene.

Udbytte af aktier

Udbytte af aktier indregnes i resultatopgørelsen, når banken har

ret til at modtage udbytter. Det vil normalt være, når udbyttet

er vedtaget på selskabets generalforsamling.

Kursreguleringer

Kursreguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursregu-

leringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. I kurs-

reguleringen indgår også valutakursreguleringer samt effekten af

værdireguleringer af regnskabsmæssig sikring.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale om-

kostninger, pensioner, personaleboliger m.v. til bankens perso-

nale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder

jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation

af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og

goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i re-

sultatopgørelsen i det regnskabsår omkostningen kan henføres

til.

Pensionsordninger

Banken har indgået en ydelsesbaseret fratrædelses-/pensions-

ordning for bankens direktør.

Banken har desuden indgået bidragsbaserede pensionsordninger

med alle medarbejdere. I de bidragsbaserede ordninger indbeta-

les faste bidrag til et uafhængigt pensionsinstitut eller til bankens

eget pensionsprodukt ”Qimatut”. Bankens eget pensionspro-

dukt forvaltes ikke af banken selv, men af medarbejderen selv

eller i puljeordninger forvaltet af et uafhængigt investeringssel-

skab.

Andre driftsindtægter og driftsudgifter

Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karak-

ter i forhold til bankens aktiviteter, herunder eksterne lejeind-

tægter, fortjeneste og tab ved salg af bankens ejendomme.

Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karakter i

forhold til bankens aktiviteter, herunder drift og vedligehold af

bankens domicilejendomme samt bidrag til sektorløsninger.

Skat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af ud-

skudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, som kan

henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte

på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer

henholdsvis i anden totalindkomst og direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort som

beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der i

Grønland fradragsret for udbytte.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem

regnskabsmæssige værdier og skattemæssige værdier af aktiver

og forpligtelser.

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

hos centralbanker

Omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i cen-

tralbanker og måles ved første indregning til dagsværdi og måles

efterfølgende til amortiseret kostpris.

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Tilgodehavender hos og gæld til kreditinstitutter og

centralbanker

Omfatter tilgodehavender hos kreditinstitutter samt tidsindskud

i centralbanker. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker om-

fatter gæld til andre kreditinstitutter og centralbanker. Tilgode-

havender måles til dagsværdi. Gæld måles til amortiseret kost-

pris.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret

kostpris

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes

løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind-

regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost-

ninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udste-

delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den

effektive rente.

Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til

nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv. og nedskriv-

ninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede

tab.

Der henvises i øvrigt til beskrivelserne i note 2.

Obligationer til dagsværdi

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dags-

værdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågæl-

dende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til

nutidsværdien.

Hvis markedet for en eller flere obligationer er illikvidt, eller hvis

der ikke findes en offentlig anerkendt pris, fastsætter banken

dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker.

Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige trans-

aktioner mellem uafhængige parter, og analyser af tilbagediskon-

terede pengestrømme samt andre modeller baseret på obser-

verbare markedsdata.

Aktier mv.

Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien for aktier der handles

på aktive markeder opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangs-

punkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende, eller al-

ternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapital-

andele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig

dagsværdi, måles til kostpris.

Aktiver og indlån i puljeordninger

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes til dagsværdi i sepa-

rate balanceposter. Puljeordninger forvaltes af ekstern samar-

bejdspartner. Bankens eget afkast af puljeaktiviteter føres under

posten gebyrer og provisionsindtægter.

Domicilejendomme

Alle bankens ejendomme er defineret som domicilejendomme,

herunder personaleboliger. Personaleboliger vurderes at være

nødvendige for at sikre rekruttering af medarbejdere.

Ejendommene måles efter første indregning til omvurderet

værdi. Første indregning sker til kostpris. Omvurderingen fore-

tages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til

dagsværdien.

Hvert andet år (senest 2022) indhentes en uafhængig vurdering

af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Hvert

tredje år (senest 2022) indhentes en uafhængig vurdering af

markedsværdien på en større del af bankens personaleboliger.

Øvrige domicilejendommes dagsværdi revurderes årligt på bag-

grund af beregnede kapitalværdier for de forventede fremtidige

pengestrømme.

Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes i

opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien

indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om til-

bageførsler af tidligere års opskrivninger.

Der foretages lineær afskrivning over 25 år på bankbygninger

og over 50 år på personaleboliger.

På domicilejendommen samt nyere bankbygninger og persona-

leboliger afskrives ned til en scrapværdi.

Øvrige materielle aktiver

Maskiner og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumu-

lerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktiver-

nes forventede levetid, dog maksimalt fem år.

Andre aktiver

Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under

andre aktivposter. Posten omfatter bankens kapitalindskud i

BEC, positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og

indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets

afslutning, herunder tilgodehavende renter. Bortset fra afledte

finansielle instrumenter, der har en positiv værdi på balanceda-

gen og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved før-

ste indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kost-

pris.

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter af-

holdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Indlån og anden gæld

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes

løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind-

regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost-

ninger, som er direkte forbundet med erhvervelse eller udste-

delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den

effektive rente.

Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke

er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld

måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til

amortiseret kostpris.

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris.

Andre passiver

Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til un-

der andre passivposter. Posten omfatter negativ markedsværdi

af afledte finansielle instrumenter og udgifter, som først forfal-

der til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige

renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en

negativ værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, må-

les regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efter-

følgende til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter

indtægter, der er modtaget før balancetidspunktet, men som

vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud mod-

tagne renter og provision. Periodeafgrænsningsposter måles til

kostpris.

Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris.

Hensatte forpligtelser

Forpligtelser og garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse

eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser,

når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på

bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles påli-

deligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostnin-

ger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Der foretages

diskontering af forpligtelser vedrørende personale, der forfalder

mere end 36 måneder efter den periode, hvor de er optjent.

Eventualforpligtelser

Posten omfatter afgivne garantier og indeståelser, uigenkaldelige

tilsagn om at yde kredit og lignende forpligtelser, der ikke ind-

regnes i balancen. Garantier måles til pålydende værdi med fra-

drag af hensættelser til tab. Hensættelser til tab indregnes under

”Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.” i resultatop-

gørelsen samt under ”Hensættelser til tab på garantier” i balan-

cen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for

vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for

regnskabsåret vises som en særskilt post i tilknytning til egenka-

pitalen.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte me-

tode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og

finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slut-

ning.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som drifts-

resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i

driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrø-

rende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse

med køb og salg af virksomheder, aktiviteter samt køb, udvikling,

forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsakti-

ver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter

ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktieka-

pital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet

hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehaven-

der hos centralbanker og tilgodehavender hos kreditinstitutter

med oprindelig løbetid op til 3 måneder samt ubelånte værdi-

papirer som kan omsættes øjeblikkeligt til likvide beholdninger.

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med Finans-

tilsynets definitioner og vejledninger.

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Generelt

GrønlandsBANKEN skal jf. § 16 i bekendtgørelse om ledelse og

styring af pengeinstitutter – m.fl. udpege en risikoansvarlig, der

skal være ansvarlig for risikostyringen i GrønlandsBANKEN.

Bestyrelsen i GrønlandsBANKEN har vurderet, at bankens stør-

relse, enkle struktur samt ukomplicerede aktiviteter ikke beretti-

ger en selvstændig risikostyringsfunktion. Risikostyringsfunktio-

nen er forankret i Direktionen.

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige typer af

risici. Formålet med bankens politikker for risikostyring er at mi-

nimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig ud-

vikling på de finansielle markeder. Banken arbejder med en afba-

lanceret risikoprofil, både kreditmæssigt og på de finansielle

markeder. Banken anvender alene afledte finansielle instrumen-

ter (derivater) til at afdække risici på kundeforretninger, eller til

reduktion af bankens renterisiko.

GrønlandsBANKEN udvikler løbende sine værktøjer til identifi-

kation og styring af de risici, som til dagligt påvirker banken. Be-

styrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for

risiko- og kapitalstyring, og modtager løbende rapportering om

udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den

daglige styring af risici foretages af Kreditafdelingen, mens der

foretages uafhængig kontrol heraf i Regnskabsafdelingen.

Kreditrisici

De væsentligste risici i GrønlandsBANKEN vedrører kreditrisici.

Bankens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med

henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinsti-

tutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne

rammer og forventede sikkerhed. Der er endvidere vedtaget

politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert

kreditinstitut, som banken har forretninger med.

Kreditgivning

Bankens bestyrelse har fastlagt rammer for at sikre, at bankens

udlånsvirksomhed sker til kunder, der via soliditet, indtjening og

likviditet er i stand til at overholde forpligtelserne overfor ban-

ken. Kreditkvaliteten tilstræbes holdt på et højt niveau for at

sikre et stabilt grundlag for den fremtidige udvikling og det til-

stræbes, at der er et afbalanceret forhold mellem påtagne risici

og det af banken opnåede afkast.

Kreditgivning bygger på forsvarlig risikotagning og risikospred-

ning, hvor risikovilligheden er afstemt med låntagers forhold.

Blandt andet gælder:

• at der som hovedregel alene ydes udlån mv. til kunder, med

helkundeforhold i banken.

• at udlån mv. til erhvervskunder som hovedregel kun ydes til

kunder med erhvervsaktivitet i Grønland.

Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici

1.000 kr.

2022

2021

Maksimal krediteksponering

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

1.396.401

1.434.027

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

118.619

57.293

Udlån og andre

tilgodehavender til amortiseret kostpris 4.353.585

3.783.681

Obligationer til dagsværdi

1.156.821

1.100.975

Aktier mv.

120.063

138.902

Andre aktiver, herunder afledte finansielle instrumenter

115.145

93.798

Ikke balanceførte poster:

Garantier

1.934.125

1.781.465

Utrukne faciliteter

2.490.902

2.022.428

Eksponeringsspecifikation

Udlån jf. note 13

4.353.585

3.783.681

Garantier jf. note 25

1.934.125

1.781.465

Nedskrivninger og hensættelser garantier jf. note 13

188.045

182.042

Øvrige reguleringer

-26.767

-31.993

Bruttoeksponering

6.448.988

5.715.195

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

• at udlån mv. til privatkunder som hovedregel kun ydes til

kunder med bopæl i Grønland eller til kunder, der tidligere

har haft bopæl i Grønland.

• at udlån mv. til såvel privatkunder, som erhvervskunder

alene sker til kunder med tilfredsstillende bonitet. Kreditgiv-

ning til kunder med OIK eller væsentlige svaghedstegn, vil

kun ske undtagelsesvist. GrønlandsBANKEN er dog bevidst

om sin størrelse i og betydning for lokalområdet og medvir-

ker i mindre omfang til nyetablering af mindre erhvervsvirk-

somheder med en noget højere risikoprofil, samt støtter op

om nuværende kunder, hvor det vurderes, at de økonomi-

ske vanskeligheder er af midlertidig karakter.

• en række finansieringer, herunder finansiering af udenland-

ske aktiviteter, projektfinansiering og finansiering af investe-

ringsprodukter sker med skærpet overvågning og kan alene

bevilges af bankens direktør eller vicedirektør.

Risikospredning

GrønlandsBANKEN ønsker at sprede sin kreditrisiko mellem

udlån til private og udlån til erhverv. Eksponering til erhverv må

således maksimalt udgøre 60 % af de samlede eksponeringer.

Samtidig ønskes en risikospredning til erhverv ved fornuftig

spredning på brancher. Der ønskes således ikke udlån til enkelte

brancher på mere end 15 %, dog undtaget ”Fast ejendom” og

”gennemførelse af byggeprojekter”, hvor eksponeringen samlet

må udgøre op til 25 %.

Standardvilkår

Erhvervskunder: Typisk kan eksponeringen opsiges uden varsel

fra bankens side. Der stilles normalt krav om, at kunden lø-

bende afleverer økonomiske oplysninger til banken.

Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra bankens side

på to måneder. Der stilles normalt krav om økonomiske oplys-

ninger ved ny udlån samt ændringer.

Figur 1

Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer

Den geografiske spredning af bankens udlån og garantier er for-

delt på de fem kommunale hovedbyer (primær), mindre byer

(sekundær), bygder og småbyer (tertiær) og udland (øvrige) jf.

figur 3. Iflg. bankens forretningsmodel er udlån og garantier

udenfor Grønland maksimeret til 10 % af de samlede udlån og

garantier.

Figur

Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher under erhverv

0,0%

0,1%

0,4%

0,6%

2,3%

3,1%

8,4%

8,5%

9,1%

22,9%

2.3 Energiforsyning

2.7 Information og kommunikation

2.2 Industri og råstofindvinding

2.8 Finansiering og forsikring

2.10 Øvrige erhverv

2.1 Landbrug, jagt og skovbrug og fiskeri

2.5 Handel

2.4 Bygge og anlæg

2.6 Transport, hoteller og restauranter

2.9 Fast ejendom

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Figur 3

Geografisk spredning af udlån og garantier

Bevillingsprocedurer

Kreditter, lån og garantier bevilges på forskellige niveauer i ban-

ken afhængig af eksponeringernes størrelse, risiko og type. Ved

finansiering til en række særskilte aktiviteter og bevilling til kun-

der, hvorpå der er foretaget værdiregulering er bevillingsproce-

duren skærpet og bevillinger – uanset størrelse kan alene ske i

bankens centrale kreditafdeling og i nogle tilfælde alene foreta-

ges af bankens direktør eller vicedirektør. Større eksponeringer

bevilges af bankens bestyrelse.

Overvågning

Styring og overvågning af kreditgivning og overholdelse af ban-

kens kreditpolitik sker centralt i bankens kreditafdeling.

Overholdelse af bankens kreditpolitik sker ved gennemgang af

de bevillinger, der sker på kreditafdelings-niveau og derover,

samt ved stikprøvekontroller i de enkelte afdelinger.

Sikkerheder

GrønlandsBANKEN ønsker ved kreditgivning en passende sik-

kerhedsmæssig afdækning.

Ved finansiering består sikkerhederne primært af

• pant i private beboelsesejendomme, primært i Grønland

• pant i erhvervsejendomme til eget brug

• pant i udlejningsejendomme (beboelse og erhverv)

• pant i løsøre, biler, både, snescootere, driftsmateriel mv.

• pant i fiskefartøjer

• pant i fiskerettigheder

• pant i let realisable værdipapirer

• kautioner

• transporter

• pant i anparter/aktier i de selskaber, hvortil der er ydet

kredit

Værdiansættelsen af sikkerhederne sker som udgangspunkt ud

fra dagsværdi.

• pant i private beboelsesejendomme beliggende i bankens fili-

albyer ansættes til 75 % af dagsværdi.

• pant i erhvervsejendomme beliggende i bankens filialbyer

ansættes til 60 % af dagsværdi.

• pant i udlejningsejendomme vurderes ved større ejendoms-

eksponeringer på baggrund af udlejningsforhold, afkastkrav,

beliggenhed, vedligeholdelsesstand mv. Pantets værdi ansæt-

tes til 60 - 75 %, af dagsværdi.

• pant i ejendomme uden for bankens filialbyer, værdiansæt-

tes ikke sikkerhedsmæssigt.

• pant i løsøre vurderes generelt til mellem 60 og 75 % af

dagsværdi.

• pant i fiskefartøjer vurderes til maksimalt 60 % af dagsværdi.

• pant i fiskerettigheder vurderes til maksimalt 60 % af dags-

værdi.

• pant i let realiserbare værdipapirer vurderes til mellem 50 -

90 % af den officielle kursværdi.

• kautioner stillet af offentlige myndigheder, vurderes sikker-

hedsmæssigt til pålydende værdi.

• øvrige sikkerheder er ikke sikkerhedsmæssigt værdiansat.

De foretagne ”haircut” på de enkelte sikkerheder vurderes at

kunne dække omkostninger ved overtagelse og realisation af de

enkelte sikkerheder.

Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland og

de vurderede værdiansættelser sker derfor ud fra bankens lø-

bende erfaringer med handelsværdier ved gennemførte handler.

GrønlandsBANKEN deltager ved 70 - 80 % af alle ejendoms-

handler i Grønland og har derfor et stort erfaringsgrundlag for

denne vurdering.

Banken vurderer løbende, om der har været ændringer i kvali-

teten af sikkerheder og andre forhold, som et resultat af forrin-

gelse eller ændringer i praksis vedrørende sikkerhedsstillelser.

Der har for året ikke været ændringer i forhold til praksis for

værdiansættelse af sikkerhed eller praksis for håndtering af sik-

kerheder.

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender

og hensættelser på garantier og lånetilsagn.

Opgørelsen af det forventede kredittab afhænger af, om der er

indtruffet en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden første

89%

Primær Sekundær Tertiær Udland

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

indregning. Opgørelsen af nedskrivninger følger en model med

tre stadier:

• Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke er sket en betydelig

stigning i kreditrisiko. I dette stadie beregnes nedskrivnin-

gerne svarende til det forventede kredittab i 12 måneder.

• Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig stig-

ning i kreditrisikoen. I dette stadie beregnes nedskrivnin-

gerne svarende til det forventede kredittab i aktivets levetid.

• Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie be-

regnes nedskrivningerne baseret på en individuel vurdering

af kredittabet i aktivets levetid.

Der har i regnskabsperioden ikke været ændringer i væsentlige

antagelser og vurderingsmetoder, som blev lagt til grund for op-

gørelsen i forbindelse med overgangen til de ændrede nedskriv-

ningsregler 1. januar 2018.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en kor-

rektivkonto, som modregnes under udlån, og hensættelser på

garantier og uudnyttede kredittilsagn indregnes som en forplig-

telse. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger og hensæt-

telser på garantier og kredittilsagn under fællesbetegnelsen, ned-

skrivninger på udlån.

Stadieinddeling

Stadieinddelingen er baseret på GrønlandsBANKENs rating-mo-

deller i form af PD-modeller udviklet af BEC og den interne

kreditstyring. Følgende principper ligger til grund for inddelingen

i stadie 2 og 3.

Betydelig stigning i kreditrisiko (Stadie 2)

Udlån og andre tilgodehavender er inddelt efter om sandsynlig-

hed for misligholdelse (PD), inden for 12 måneder ved første

indregning er enten under 1,0 pct. eller 1,0 pct. og derover.

Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der

er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til

tidspunktet for førstegangsindregning når:

Under 1 pct.

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger

med 100%, og 12-måneders PD stiger med 0,5 procentpoint

når PD ved første indregning var under 1%.

1 pct. og derover

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger

med 100%, eller 12-måneders PD stiger med 2,0 når PD ved

første indregning var større end 1%. Herudover vurderes kre-

ditrisikoen at være steget betydeligt, hvis låntager har været i

restance i mere end 30 dage, uden at særlige forhold gør, at

man kan se bort herfra.

Overstiger den aktuelle 12 måneders PD 5% flytter eksponerin-

gen til stadie 2.

Finansielle aktiver, hvor der er indtruffet en betydelig stigning i

kreditrisikoen, placeres dog i den svage del af stadie 2 i følgende

situationer:

En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller

en stigning i 12 måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12 må-

neders PD ved første indregning var under 1 %, og den aktuelle

12 måneders PD er 5 % eller derover. En stigning i PD for den

forventede restløbetid på 100 % eller en stigning i 12 måneders

PD på 2,0 procentpoint, når 12 måneders PD ved første ind-

regning var større end 1 % og den aktuelle 12 måneders PD er

5 % eller derover.

Det finansielle aktiv har været i overtræk i mere end 30 dage,

og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover.

Kreditforringede aktiver (Stadie 3)

Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret kost-

pris, samt garantier og kredittilsagn kan være kreditforringet,

hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.

• Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende

overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.

• Når Banken eller andre långivere yder låntager lempelser i

vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager var i

økonomiske vanskeligheder.

• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive om-

fattet af anden økonomisk rekonstruktion.

• Bortfald af et aktiv.

Herudover vurderes udlånet senest at være kreditforringet, hvis

låntager har været i restance i mere end 90 dage.

Signifikante udlån vurderes individuelt for indikation på kredit-

forringelse ved hver regnskabsafslutning. Banken foretager indi-

viduel tabsrisikoopgørelse på eksponeringer i stadie 3, hvor risi-

komitigerende sikkerhedsværdi udgør mere end kr. 100.000,

mens øvrige eksponeringer bliver modelberegnet. I opgørelse af

stadie 3 nedskrivninger anvender banken ikke betalingsrækker,

hvorfor nedskrivninger vurderes forsigtigt opgjort.

Definitionen af misligholdelse

Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sine forplig-

telser er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab.

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Banken anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtel-

ser såfremt

• Låntager er mere end 90 dage i restance på væsentlige dele

af deres forpligtelser

• Det er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine forplig-

telser fuldt.

Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både over-

træk over de fastsatte rammer og manglende betaling af enten

afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er usandsynligt,

at en låntager kan tilbagebetale sine forpligtelser, tager udgangs-

punkt i både kvalitative og kvantitative indikatorer. En kvalitativ

indikator for erhvervsudlån kan for eksempel være, om der er

brud på covenants. Kvantitative indikatorer kunne for eksempel

være en vurdering af, hvorvidt en låntager kan opfylde sine for-

pligtelser på andre lån eller er i restance på andre lån.

Af- og nedskrivninger

Nedskrivninger i stadie 1 og 2:

Opgørelsen af det forventede kredittab i stadie 1 og 2 foreta-

ges baseret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen

tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse (PD),

forventet krediteksponering ved misligholdelsen (EAD) og for-

ventet tabsandel ved misligholdelse (LGD). Modellen inkorpore-

rer historiske observationer for de enkelt inputs og ligeledes

fremadskuende information, herunder makroøkonomiske for-

hold.

Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen

Input til nedskrivningsmodellen er baseret på historiske informa-

tioner, som er udviklet af Bankens datacentral ved brug af stati-

stiske modeller.

Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD) tager

udgangspunkt i observerede misligholdelser igennem en peri-

ode, som dækker over en økonomisk cyklus, og herefter kon-

verteres de observerede misligholdelser til en estimeret sand-

synlighed, der gælder for et bestemt tidspunkt (12 måneders

PD). Livstids PD opgøres med udgangspunkt i 12 måneders PD

på baggrund af matematiske modeller og fremskrivninger af 12

måneders PD. Dette er baseret på forventninger til fremtiden

og lånenes udvikling.

Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse (EAD) ta-

ger udgangspunkt i den forventede ændring til eksponeringen

efter balancedagen, inklusive tilbagebetaling af renter og afdrag,

samt yderligere træk på kredittilsagn. Bankens EDB Centrals

fastlæggelse af EAD tager udgangspunkt i historisk information

om forventede ændringer i eksponeringer over lånenes levetid

inden for det enkelte låns rammer. Der tages derved højde for

afdragsprofil, førtidsindfrielser og ændringer i brugen af kredit-

ter.

Forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD) er estimeret på

baggrund af forskellen mellem de kontraktuelle pengestrømme

og de pengestrømme, som Banken forventer at modtage efter

misligholdelse inklusive pengestrømme ved realisering af sikker-

heder. Fastlæggelsen af LGD tager udgangspunkt i de forven-

tede sikkerhedsværdier fratrukket omkostninger ved salg samt

pengestrømme, som en låntager kan betale i øvrigt ud over sik-

kerheder. Der tages ligeledes højde for eventuel reduktion i

pris, såfremt sikkerheden skal realiseres inden for en kortere

periode. De forventede pengestrømme tilbagediskonteres til

nutidsværdi. Nutidsværdien beregnes for fastforrentede udlån

og tilgodehavender baseret på den oprindeligt fastsatte effektive

rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender an-

vendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgode-

havendet.

Fremadskuende makroøkonomiske scenarier

Fremadskuende information indgår i beregningen af forventet

tab i form af makroøkonomiske prognoser og fremskrivninger.

Banken bruger en model, der udvikles og vedligeholdes af LOPI

– Foreningen af Lokale Pengeinstitutter.

Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske sam-

menhænge mellem nedskrivninger inden for en række sektorer

og brancher og en række forklarende makroøkonomiske vari-

able. Disse sammenhænge tilføres herefter estimater for de

makroøkonomiske variabler, baseret på prognoser fra konsi-

stente kilder som Det økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl.

hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og

omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i

BNP, rente etc. Prognoserne bygger på danske tal. Indtil videre

opfattes de danske prognoser, at kunne anvendes på grønland-

ske forhold, hvilket dog er forbundet med en vis usikkerhed –

se også punktet ledelsesmæssige skøn.

Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år

frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens der

for løbetider udover 2 år foretages en lineær interpolation mel-

lem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskrivningsprocenten

i år 10., hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe

en ”langtidsligevægt” opgjort som et strukturelt niveau fra prog-

noserne. Løbetider udover 10 år tildeles i modelmæssig hen-

seende samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år

10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter

til justeringsfaktorer, der korrigerer datacentralens estimater i

de enkelte sektorer og brancher. Instituttet foretager

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

tilpasninger til disse, baseret på egne forventninger til fremtiden,

og med udgangspunkt i lånesammensætningen.

Ledelsesmæssige skøn

Det fremgår både af IFRS 9 og regnskabsbekendtgørelsen, at

forventninger til fremtiden skal inkluderes i beregningen af de

samlede nedskrivninger. Banken foretager i forlængelse heraf på

hver balancedag en vurdering af, om der er behov for korrekti-

oner til de forventede kredittab, som er beregnet på basis af de

anvendte modeller i stadie 1 og 2. Dette foretages på baggrund

af de beregnede nedskrivninger, og er et udtryk for ledelsens

vurdering af en potentiel større risiko på bankens engagemen-

ter end de historiske nedskrivninger giver belæg for.

I både 2020 og 2021 var risikobilledet primært knyttet til føl-

gerne af COVID-19 pandemien og de deraf følgende usikkerhe-

der omkring konjunkturerne.

Ved udgangen af 2022 baserer det ledelsesmæssige skøn sig pri-

mært på usikkerheder om modelberegninger, risikovurdering på

brancheniveau og forskelle i de makroøkonomiske scenarier

mellem Grønland og Danmark.

Som følge af inflation, rentestigninger og konjunkturusikkerhed

har GrønlandsBANKEN foretaget risikovurdering på brancheni-

veau, hvor der estimeres generel ændring i bonitet på porteføl-

jeniveau og deraf afledte øgede nedskrivninger. Banken har på

den baggrund afsat et ledelsesmæssigt skøn på kr. 41,8 mio.

mod et tillæg på kr. 38,4 mio. i 2021. Heri indgår tillige et meto-

derisikotillæg.

Nedskrivninger i stadie 3:

Nedskrivning på kreditforringede udlån opgøres som det for-

ventede tab på baggrund af en række mulige udfald for lånta-

gers økonomiske situation og Bankens kredithåndtering. Det

forventede tab beregnes ved at sammenveje det opgjorte tab

forbundet med hvert scenarie baseret på sandsynligheden for,

at scenariet indtræffer. For hvert scenarie opgøres nedskrivnin-

gen baseret på forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi

før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremti-

dige betalinger på udlånet.

Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforrentede

udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive ren-

tesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anven-

des den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodeha-

vendet.

Hovedreglen er, at nedskrivningen udgøres af eksponeringen

med fradrag af en beregnet sikkerhed.

Afskrivninger

Finansielle aktiver afskrives helt eller delvist, såfremt der ikke

længere er en rimelig forventning om betaling af det udestå-

ende beløb. Ved afskrivning ophører aktivet med at være ind-

regnet i balancen helt eller delvist.

Hvornår der ikke længere vurderes at være en rimelig forvent-

ning om indbetaling af udestående beløb, baserer sig på kon-

krete forhold hos den enkelte låntager. Dette kunne være

manglende indtjening, egenkapital mv.

Inden der foretages afskrivning, har låntager været omfattet af

en inddrivelsesproces, hvor der søges indgået frivillige betalings-

ordninger, realisering af aktiver mv.

Efter afskrivningen er sket, fortsætter gældsinddrivelsesproces-

sen. Ved selskaber typisk indtil låntager har afsluttet en konkurs-

behandling, akkordering el.lign. For privatpersoner søges fortsat

indgået frivillige betalingsordninger og evt. retslig inkasso.

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Eksponering og nedskrivninger fordelt på brancher

Brutto-

eksponering

Andel af

samlede

brutto-

eksponeringer

Samlede

nedskrivninger

Andel af

samlede

nedskrivninger

1.000 kr.

2022

Offentlig

500.230 8

1.157

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

200.690 3

6.484

Industri og råstofudvinding

25.860 0

1.253

Energiforsyning

1.610 0

324

Bygge

- og anlægsvirksomhed 550.646 9

32.758

Handel

544.901 8

15.708

Transport, restauration og hotel

586.635 9

13.848

Information og kommunikation

6.719 0

558

Finansierings

-og forsikringsvirksomhed 37.392 1

253

Fast ejendom

1.476.718 23

27.351

Øvrige erhverv

147.725 2

17.267

Erhverv i alt

3.578.896 55

115.804

Private

2.369.862 37

75.905

I alt

6.448.988

100

192.866

100

Brutto-

eksponering

Andel af

samlede

brutto-

eksponeringer

Samlede

nedskrivninger

Andel af

samlede

nedskrivninger

1.000 kr.

2021

Offentlig

355.524 6

1.915

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

181.997 3

5.628

Industri og

råstofudvinding 15.874 0

1.472

Energiforsyning

500 0

266

Bygge

- og anlægsvirksomhed 479.672 8

29.685

Handel

378.224 7

12.002

Transport, restauration og hotel

542.656 10

20.509

Information og kommunikation

11.518 0

308

Finansierings

-og forsikringsvirksomhed 39.768 1

479

Fast ejendom

1.310.079 23

17.533

Øvrige erhverv

126.285 2

19.976

Erhverv i alt

3.086.573 54

107.858

Private

2.273.098

77.070

I alt

5.715.195 100

186.843

100

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Krediteksponeringer fordelt på klassifikation, bonitet og stadier

Klassifikation

GrønlandsBANKEN

Klassifikation

Finanstilsynet

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2

t.kr.

Stadie 2SVAG

t.kr.

Stadie 3

t.kr.

I alt

t.kr.

Rating 1

– 3

3/2A

3.601.621

66.939 0

3.668.620

Rating 4

– 8

1.638.259

435.055 278.494

132

2.351.940

Rating 9

– 10

0 223.120

223.120

Rating 11

789 3.896

200.623

205.308

I alt

5.239.880

502.783 505.510

200.815

6.448.988

Klassifikation GrønlandsBANKEN

• Rating 1 – 3 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 3/2A - Kunder med utvivlsom god bonitet og kunder med normal bonitet

• Rating 4 – 8 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 2B – Kunder der ikke opfylder kriterierne i 1 – 3, men som på den anden

side ikke har væsentlige svaghedstegn. Gældsserviceringsevnen er god, dog kan de finansielle nøgletal være svage.

• Rating 9 – 10 Kunder med væsentlige svaghedstegn, dog uden der er indtrådt OIK. Kundens gældserviceringsevne er mindre

tilfredsstillende og kunden er økonomisk sårbar/har svage nøgletal.

• Rating 11 Kunder med OIK. Kunder med og uden tabsrisikoopgørelse (nedskrivning). Gældserviceringsevnen er ringe eller ikke

til stede og der er forhøjet risiko for tab.

Krediteksponeringer på brancher fordelt på stadier

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2

t.kr.

Stadie

2SVAG t.kr.

Stadie 3

t.kr.

I alt

t.kr.

Offentlig

496.782

3.448

500.230

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

168.019

12.969

11.250

8.452

200.690

Industri og råstofudvinding

18.867

3.206

2.870

916

25.859

Energiforsyning

478

735

397

1.610

Bygge- og anlægsvirksomhed

396.548

59.440

59.150

35.508

550.646

Handel

448.897

27.965

55.741

12.298

544.901

Transport, restauration og hotel

457.812

44.405

79.833

4.585

586.635

Information og kommunikation

4.497

1.488

702

6.719

Finansierings

- og forsikringsvirk-

somhed

36.790

603

37.393

Fast ejendom

1.195.158

122.632

157.182

1.746

1.476.718

Øvrige erhverv

82.833

11.414

17.532

35.946

147.725

Erhverv i alt

2.809.899

284.857

384.260

99.880

3.578.896

Private

1.933.199

214.478

121.250

100.935

2.369.862

I alt

5.239.880

502.783

505.510

200.815

6.448.988

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Årsag til værdiregulering på eksponeringer i stadie 3

Kreditekspone-

ring før nedskriv-

ninger

Nedskrivninger

og hensættelser

Regnskabsmæssig

værdi

Sikkerheder

Maksimal kredit-

risiko

2022

Konkurs

198

Inkasso

19.645

15.599

4.046

3.631

415

Økonomiske vanskeligheder

180.972

76.452

104.520

88.115

16.405

I alt

200.815

92.249

108.566

91.746

16.820

2021

Konkurs

268

Inkasso

20.609

15.665

4.944

3.918

1.026

Økonomiske vanskeligheder

141.393

74.029

67.364

51.300

16.064

I alt

162.270

89.962

72.308

55.218

17.090

Kreditkvalitet på eksponeringer generelt

Restance- eller overtræk > kr. 1.000

I 1.000 kr.

2022

2021

– 30 dage 794

1.284

– 60 dage 408

743

– 90 dage 210

203

> 90 dage

475

229

I alt

1.887

2.459

GrønlandsBANKEN anvender en rating model, der opdeler låntager i 11 kategorier. Inddelingen sker efter kriterier, som låntagers

indtjening, formueforhold, kontoadfærd mv. De 11 kategorier henføres herefter til Finanstilsynets bonitetskarakterer.

Krediteksponeringer før nedskrivni

nger opdelt efter bonitet

Bonitet fordelt ef

ter Finanstilsynets kategorier fra 3 til 1, hvor kategorien 3 er indeholdt i 2a.

1.000 kr.

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

Eksponeringer OIK

indregnet i balancen

(FT-1)

Eksponeringer med

væsentlige svaghedstegn

(FT-2c)

Eksponeringer med lidt

forringet bonitet (FT-2b)

Eksponeringer med normal

bonitet (FT-2a)

2022

2021

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN har ingen ”ikke værdiforringede udlån eller

garantier”, hvor der er foretaget lempelser i lånevilkårene, som

følge af at låntager er i økonomiske vanskeligheder.

Markedsrisiko

GrønlandsBANKENs markedsrisiko styres ved fastsatte limits

for en lang række af risikomål. Overvågning af markedsrisiko og

af overholdelse af de fastsatte rammer sker på daglig basis af

bankens Markets afdeling. Direktionen modtager daglig rappor-

tering, såfremt risici er tæt på limits. Bestyrelsen modtager rap-

portering om udvikling i markedsrisici på månedsbasis. Rappor-

teringen indeholder månedens ultimo værdi og udarbejdes af

bankens Regnskabsafdeling. Regnskabsafdelingen udarbejder

ligeledes en rapportering på en tilfældig dag i måneden, der rap-

porteres til direktion.

Renterisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et

maksimum for den renterisiko banken må påtage sig. Det er

bankens målsætning at holde en renterisiko på under 3%.

Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets

vejledning.

Banken har fastsat en mindre ramme på kr. 50 mio. til udæk-

kede fast forrentede udlån. Herudover er alle bankens fastfor-

rentede udlån afdækket.

GrønlandsBANKEN har outsourcet porteføljestyringen af ban-

kens beholdning af obligationer til en ekstern forvalter. Forvalte-

ren er underlagt ovenstående risikoramme og arbejder ud fra

en varighed på 1,25 – 1,75 år. Banken har indgået renteswap på

i alt kr. 10 mio. til delvis afdækning af renterisikoen på bankens

obligationsbeholdning. Der henvises til note 29 og 31.

Aktierisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et

maksimum på en aktiebeholdning (ekskl. sektoraktier) for den

risiko banken må påtage sig. Banken har i øjeblikket ikke børsno-

terede aktier. Der henvises til note 15.

Valutarisiko

GrønlandsBANKEN har vedtaget retningslinjer for, hvilke valu-

taer det er tilladt at have en eksponering i, samt den maksimale

eksponering for hver enkelt valuta. Alle betydende valutaekspo-

neringer afdækkes. Banken har ingen betydende valutaekspone-

ringer ultimo 2022. Der henvises til note 28 for yderligere op-

lysninger om valutarisici.

Likviditetsrisiko

GrønlandsBANKENs likvide beredskab bliver styret ved at op-

retholde tilstrækkelige likvider, ultra likvide værdipapirer (level 1

og 2), samt evnen til at lukke markedspositioner. Det likvide

beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et stabilt

likvidt beredskab. Banken tilstræber at have en konstant

LCR-brøk i niveauet 175-225. LCR er for GrønlandsBANKEN

beregnet til 220,5 % pr. ultimo 2022. Der henvises herudover

til nøgletal for Liquidity Coverage Ratio samt nøgletal for udlån i

forhold til indlån i note 34.

Operationel risiko

Banken har, med henblik på at mindske tab som følge af opera-

tionelle risici, udarbejdet politikker og skriftlige arbejdsgange.

Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadighed be-

grænses og nedenstående er eksempler herpå. Bankens forret-

ningsgange bliver gennemgået og revurderet mindst en gang

hvert andet år, med mindre der sker ændringer i en forret-

ningsgang som følge af f.eks. lovændring, procedureændring, in-

terne regler mv. Operationelle hændelser, der har eller kunne

have resulteret i et tab af en vis størrelse, registreres og mindst

én gang årligt modtager bestyrelsen en afrapportering om ope-

rationelle hændelser. Herudover afrapporteres om væsentlige

enkelthændelser.

Ved at sikre en klar organisatorisk ansvarsfordeling med nød-

vendige og tilstrækkelige funktionsadskillelser, begrænses de

operationelle risici.

Afhængigheden af nøglemedarbejdere betragtes af Grønlands-

BANKEN som et fokusområde. Der er udarbejdet skriftlige ar-

bejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkelt-

personer. Der bliver løbende arbejdet på at mindske afhængig-

heden af enkeltpersoner på vigtige poster i banken, og banken

vurderer løbende outsourcing af driftsområder, der ikke har be-

tydning for bankens konkurrencekraft. Banken har tillige stor fo-

kus på til stadighed at forbedre rekrutteringsgrundlaget internt

og eksternt. GrønlandsBANKEN ønsker et stærkt kontrolmiljø

og har derfor også udarbejdet en række standarder for, hvorle-

des kontrol skal foregå.

GrønlandsBANKEN har udarbejdet politik og beredskabsplan

for fysiske katastrofer og IT-nedbrud. IT-nedbrud kan medføre

et stop af driften. Hvis der er tale om et geografisk begrænset

nedbrud i filialnettet, vil forretningen kunne drives videre af de

øvrige filialer. Ved et nedbrud i hovedkontoret er der udarbej-

det nødplaner og beredskab og midlertidig drift vil kunne etab-

leres indenfor kort tid fra et backupcenter (Center II) der er

etableret i eksterne lokaler. En kundevendt midlertidig drift kan

etableres inden for en dag.

Bankens IT-drift sker på Bankernes EDB Central (BEC). Banken

følger nøje de anvisninger og anbefalinger, der modtages herfra,

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

ligesom banken ikke foretager selvstændig udvikling af IT-

systemer.

GrønlandsBANKEN har indgået samarbejde om Intern revision

med Arbejdernes Landsbank A/S og derudover har banken en

juridisk medarbejder som compliance-ansvarlig. Dette skal med-

virke til at sikre, at banken til enhver tid lever op til eksterne så-

vel som interne krav.

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

3. Renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

1.150

Udlån og andre tilgodehavender

218.531

220.044

Obligationer

7.412

3.746

I alt renteindtægter

227.093

223.790

4. Negative renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

-1.074

-11.008

Valuta

-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter -750

-2.025

I alt negative renter

-1.824

-13.033

5. Renteudgifter

Kreditinstitutter og centralbanker

Indlån og anden gæld

3.040

988

Udstedte obligationer

I alt renteudgifter

3.040

1.019

6. Positive renteudgifter

Kreditinstitutter og centralbanker

-11

Indlån og anden gæld

-20.984

-24.383

I alt positive renteudgifter

-20.995

-24.383

7. Gebyrer og provisionsindtægter

Værdipapirer og depoter

8.629

6.359

Betalingsformidling

38.042

39.654

Lånesagsgebyrer

5.589

5.817

Garantiprovision

32.228

30.718

Øvrige gebyrer og

provisioner 22.308

22.246

I alt gebyrer og provisionsindtægter

106.796

104.794

8. Kursreguleringer

Udlån til dagsværdi

-7.577

-6.670

Obligationer

-49.488

-6.473

Aktier

4.486

12.922

Valuta

5.473

4.519

Valuta

-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter 7.750

6.921

Aktiver tilknyttet puljeordninger

-46.125

40.126

Indlån i puljeordninger

46.125

-40.126

I alt kursreguleringer

-39.356

11.219

Note 3-8

Banken har ikke fordelt nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer på aktivitetsområder og geografiske markeder. Det vur-

deres, at der ikke er væsentlige afvigelser mellem bankens aktiviteter og geografiske områder og der afgives derfor ikke segmentop-

lysninger.

1.000 kr.

2022

2021

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

2022

2021

9. Udgifter til personale og administration

Personaleudgifter

Lønninger 91.485

83.188

Øvrige personaleudgifter 2.271

2.302

Pensioner 10.979

10.535

Udgifter til social sikring 484

535

I alt

105.219

96.560

Øvrige

administrationsudgifter 89.837

89.825

Det gns. antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede

137,4

137,7

Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion i alt

5.788

5.583

Fem øvrige ansatte, hvis aktivitet har væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil:

Kontraktligt vederlag, inkl. fri bil og andre goder

5.449

4.982

Pension

675

621

10. Revisionshonorar

Lovpligtig revision af årsregnskabet

677

650

Andre erklæringer med sikkerhed

114

Skatterådgivning

Andre ydelser

Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte

revisionsvirksomhed, der udfø-

rer den lovpligtige revision

842

757

Ikke

-revisionsydelser er leveret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og består af

honorar for afgivelse af lovpligtige erklæringer, erklæring vedrørende aftalte arbejdshandlinger

samt generel skattemæssig rådgivning.

11. Skat af årets resultat

Skat af årets resultat fremkommer således:

Aktuel skat

19.569

23.026

Udskudt skat

-9.760

7.145

Ændring af udskudt skat som følge af ændring af tillæg til selskabsskat

-528

-4.099

Korrektion af udskudt skat

vedrørende tidligere år 1.080

I alt

10.361

26.072

Skat af årets resultat kan forklares således:

Beregnet 26,5 % skat af resultatet før skat

28.915

42.109

Ændring af udskudt skat som følge af ændring af tillæg til

selskabsskat -528

-4.099

Korrektion af udskudt skat vedrørende tidligere år

1.080

Andre reguleringer

-26

-13

Skatteværdi af udbyttefradrag

-19.080

-11.925

I alt

10.361

26.072

Effektiv skatteprocent

9,5%

16,4%

Betalte selskabsskatter i 2022 udgør t.kr. 22.894

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

12. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring 60.619

51.864

Til og med 3 måneder 0

5.429

Over 3 måneder og til og med 1 år

40.000

Over 1 år og til

og med 5 år 18.000

I alt

118.619

57.293

Tilgodehavender hos kreditinstitutter 118.619

57.293

I alt

118.619

57.293

13. Udlån

Nedskrivninger på udlån, garantier og uudnyttede faciliteter

Nye nedskrivninger vedr. nye

faciliteter i året 20.471

29.455

Tilbageførsel af nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-17.415

-25.917

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

3.146

-723

Tab uden forudgående nedskrivninger

593

647

Indgået på tidligere afskrevne fordringer

-2.272

-1.925

Indregnet i resultatopgørelsen

4.523

1.537

Udlån til amortiseret kostpris

4.353.585

3.783.681

Samlet udlån fordelt efter restløbetid:

Anfordring

1.273.564

868.437

Til og

med 3 måneder 150.106

173.599

Over 3 måneder og til og med 1 år

589.010

611.889

Over 1 år og til og med 5 år

1.317.266

1.286.814

Over 5 år

1.023.639

842.942

I alt

4.353.585

3.783.681

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

13 Udlån

- fortsat

Nedskrivninger på udlån

31.12.2022

Primo perioden

21.314

67.951

85.104

174.369

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

4.545

9.913

4.518

18.976

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-1.757

-3.774

-11.039 -16.570

Ændringer af primonedskrivninger -

overførsel til stadie 1

17.776

-14.283

-3.493

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-1.072

6.416

-5.344

Ændringer af primonedskrivninger -

overførsel til stadie 3

-54

-4.530

4.584 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-11.926

3.013

12.326

3.413

Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt

-3.445

Renter af nedskrevne faciliteter

3.266 3.266

Nedskrivninger i alt

28.826

64.706

86.477

180.009

1.000 kr.

2022

2021

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

Nedskrivninger på garantier

31.12.2022

Primo perioden

744

2.071

4.858 7.673

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

507

547

252 1.306

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-2

-36

-179 -217

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

1.505

-1.370

-135 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-68

1.036

-968 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-3

-86

89 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-1.444

-1.137

1.855 -726

Nedskrivninger i alt

1.239

1.025

5.772

8.036

Nedskrivninger på uudnyttede trækningsretter

31.12.2022

Primo perioden

1.203

1.037

2.561 4.801

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

84 189

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-231

-166

-231 -628

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

557

-555

-2 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-41

724

-683 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-1

1 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-1.014

-573

2.046 459

Nedskrivninger i alt

498

547

3.776

4.821

Nedskrivninger på udlån

31.12.2021

Primo perioden

14.202

71.617

86.174 171.993

Nye nedskrivninger vedr. nye

faciliteter i året 5.424

13.766

7.459 26.649

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-3.079

-11.891

-8.562 -23.532

Ændringer af primonedskrivninger

- 19.607

-11.812

-7.795 0

overførsel til stadie 1

Ændringer af primonedskrivninger

- -1.397

2.581

-1.184 0

overførsel til stadie 2

Ændringer af primonedskrivninger

- -59

-1.148

1.207 0

overførsel til stadie 3

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i

kreditrisikoen -13.384

4.838

10.957 2.411

Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt

-6.975 -6.975

Renter af nedskrevne faciliteter

3.823 3.823

Nedskrivninger i alt

21.314

67.951

85.104

174.369

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Nedskrivninger på garantier

31.12.2021

Primo perioden

554

655

8.681 9.890

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

342

677

865 1.884

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-5

-4

-125 -134

Ændringer af primonedskrivninger

- 534

-188

-346 0

overførsel til stadie 1

Ændringer af primonedskrivninger

- -17

4.051

-4.034 0

overførsel til stadie 2

Ændringer af primonedskrivninger

- -2

-3

5 0

overførsel til

stadie 3

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-662

-3.117

-188 -3.967

Nedskrivninger i alt

744

2.071

4.858

7.673

Nedskrivninger på uudnyttede trækningsrettigheder

31.12.2021

Primo perioden

746

239

4.312 5.297

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

769

151

2 922

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-273

-48

-1.930 -2.251

Ændringer af primonedskrivninger

- 159

-107

-52 0

overførsel til stadie 1

Ændringer af primonedskrivninger

- -35

-23 0

overførsel til stadie 2

Ændringer af primonedskrivninger

- 0

0 0

overførsel til stadie 3

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-163

744

252 833

Nedskrivninger i alt

1.203

1.037

2.561

4.801

1.000 kr.

2022

2021

14. Obligationer til dagsværdi

Realkreditobligationer

1.156.821

1.100.975

I alt

1.156.821

1.100.975

Heraf deponeret nom. t.kr. 50.000 til sikkerhed for gæld i

Nationalbanken

15. Aktier m.v.

Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på

Nasdaq OMX Copenhagen

25.123

Unoterede aktier optaget til dagsværdi

120.063

113.779

Omvurderet værdi ultimo

120.063

138.902

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

16. Domicilejendomme

Omvurderet værdi primo

247.292

229.650

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer

9.703

20.533

Afgang i årets løb

-2.771

Afskrivninger

-5.056

-4.885

Værdiændringer indregnet i anden totalindkomst

32.030

4.346

Værdiændringer indregnet i resultatopgørelsen

401

419

Omvurderet værdi ultimo

284.370

247.292

Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland.

Der er i 2022, til understøttelse af vurderingen af værdiansættelsen, indhentet

uafhængig ek-

spertvurdering af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk samt flere personaleboli-

ger i Nuuk. Den samlede opskrivning af ejendommene udgør 32.431 t.kr. i 2022.

Der er ikke anvendt ekspertvurdering i forbindelse med måling af bankens

øvr

ige domicilejendomme.

17. Øvrige materielle aktiver

Kostpris primo

56.637

54.578

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer

2.070

2.460

Afgang i årets løb

-27.306

-401

Kostpris ultimo

31.401

56.637

- og nedskrivninger primo 49.985

47.722

Årets afskrivninger

2.664

2.548

Tilbageførte afskrivninger vedrørende afgang

-27.255

-285

- og nedskrivninger, ultimo 25.394

49.985

Regnskabsmæssig værdi ultimo

6.007

6.652

afgang vedrører 26.850 t.kr. udfasede aktiver.

18. Aktiver tilknyttet puljeordninger

Investeringsforeninger

394.308

359.866

Ikke placerede midler

268

671

I alt

394.576

360.537

19. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring

22.598

13.145

I alt

22.598

13.145

Gæld til centralbanker

19.475

13.145

Gæld til kreditinstitutter

3.123

I alt

22.598

13.145

1.000 kr.

2022

2021

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

20. Indlån og anden gæld

Anfordring

5.241.972

4.826.448

Over 3 måneder og til

og med 1 år 266.021

127.916

Over 1 år og til og med 5 år

18.000

Over 5 år

416.486

409.507

I alt

5.942.479

5.363.871

Anfordring

5.241.972

4.826.448

Med opsigelsesvarsel

442.216

294.802

Særlige indlånsformer

258.291

242.621

I alt

5.942.479

5.363.871

21. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Obligationsudstedelse

74.563

49.642

I alt

74.563

49.642

Fordeling på restløbetider:

Over 1 år til og med 5 år

74.563

49.642

I alt

74.563

49.642

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 50.000

50.000

Lånet er optaget 27. oktober 2021 og forfalder til fuld indfrielse 27. oktober 2026. Banken har

mulighed for førtidsindfrielse fra 27. oktober 2025.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 25.000

Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2027. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2026.

22. Hensættelser til udskudt skat

Årets bevægelser i udskudt skat sammensætter sig således:

Udskudt skat primo

68.326

64.128

Årets udskudte skat indregnet i årets resultatopgørelse

-9.760

7.145

Regulering af udskudt skat vedrørende egenkapitalposteringer

8.008

1.152

Korrektion af udskudt skat vedrørende tidligere år

1.080

Ændring af udskudt skat som følge af ændring af tillæg til selskabsskat

-528

-4.099

I alt

67.126

68.326

Udskudt skat vedrører:

Domicilejendomme

57.614

49.693

Driftsmidler

512

633

Foreslået udbytte for regnskabsåret

9.000

18.000

I alt

67.126

68.326

1.000 kr.

2022

2021

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

23. Efterstillede kapitalindskud

Kapitalbeviser jf. nedenfor

24.708

I alt

24.708

Medregnes ved opgørelsen af kapitalgrundlaget efter reglerne i CRR

24.708

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

25.000

Rentesats, fast rente

6,197%

Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2032. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2027.

24. Aktiekapital

Bankens aktiekapital består af 1.800.000 aktier á kr. 100. Aktierne er fuldt indbetalt. Aktierne er ikke opdelt i klasser, og

der er ikke knyttet særlige rettigheder til aktierne. Der har ikke været ændringer i aktiekapitalen de seneste år.

Egne aktier

Antal egne aktier i styk

Følgende ejer mere end 5 % af bankens aktiekapital:

NALIK Ventures A/S

Nuuk

15,26%

NunaFonden

Nuuk

13,98%

AP Pension Livsforsikringsaktieselskab

København

12,87%

BETRI P/F

Thorshavn

9,88%

LB Forsikring

København

6,33%

Kim B. Pedersen

Snevre

5,00%

25. Kapitalopgørelse

Kreditrisiko

4.619.420

4.070.758

CVA risiko

13.892

1.720

Markedsrisiko

238.978

204.615

Operationel risiko

628.793

639.644

Samlet risikoeksponering

5.501.083

4.916.737

Egenkapital

1.318.592

1.267.911

Foreslået udbytte, regnskabsmæssig påvirkning

-27.000

-52.920

Ramme for andel af egne aktier

-10.620

-10.764

Fradrag for forsigtig værdiansættelse

-1.568

-1.490

Fradrag for Non

-Perfoming Exposures -3.842

-1.379

Egentlig kernekapital

1.275.562

1.201.358

Supplerende kapital

24.708

Kapitalgrundlag

1.300.270

1.201.358

Egentlig kernekapitalprocent

23,2

24,4

Kapitalprocent

23,6

24,4

Lovkrav til egentlig

kernekapitalprocent (ekskl. kapitalbevaringsbuffer) 4,5

4,5

Lovkrav til kapitalprocenten

8,0

1.000 kr.

2022

2021

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

26. Eventualforpligtelser

Tabsgarantier for realkreditudlån

989.198

942.401

Tinglysnings

- og konverteringsgarantier 300.180

306.503

Øvrige

garantier 644.747

532.561

I alt

1.934.125

1.781.465

Banken er medlem af BEC (BEC Financial Technologies a.m.b.a.). Banken er ved en eventuel udtrædelse forpligtet til at

betale en udtrædelsesgodtgørelse til BEC på størrelse med de foregående 5 års IT-omkostninger svarende til 289.617

t.kr. (2021: 259.876 t.kr.).

Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Afviklings- og

Garantiformuen.

27. Retssager

Banken er løbende part i retssager og udfaldet af disse vil ikke kunne forrykke bankens økonomiske stilling.

28. Valutaeksponering

Aktiver i fremmed valuta i alt

47.633

41.737

Passiver i fremmed valuta i alt

41.874

32.540

Valutakursindikator 1

5.759

9.799

Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital

0,4

0,8

Valutakursindikator 2

113

29. Renterisiko

Banken har udelukkende fast forrentede aktiver i danske kroner.

Renterisikoen på gældsinstrumenter m.v.

15.030

14.511

30. Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter bankens bestyrelse og direktion samt deres

nærtstående. Der er

ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse. Størrelsen af lån til samt pant, kaution

eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelser, stiftet for medlemmer af bankens direktion

og bestyrelse.

Direktion

100

estyrelse, inkl. medarbejdervalgte 5.867

4.391

Sikkerhedsstillelser:

Direktion

Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte

2.906

2.192

Væsentlige vilkår:

Eksponeringer med medlemmer af bankens bestyrelse indgås på

normale forretningsmæssige

vilkår. Eksponeringer med personalerepræsentanter i bestyrelsen indgås på personalevilkår. For

bestyrelsesmedlemmer valgt på bankens generalforsamling er der ikke engagementer med fast-

lagt rente.

Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN A/S opgjort i henhold til

insiderreglerne (stk.).

Bestyrelse

- Kristian Frederik Lennert 10

Bestyrelse

- Yvonne Jane Poulsen Kyed 10

Bestyrelse

- Peter Angutinnguaq Wistoft 81

Direktion

- Martin Birkmose Kviesgaard 1.455

1.455

1.000 kr.

2022

2021

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

31. Afledte finansielle instrumenter

Fast forrentede udlån afdækket med renteswap

GrønlandsBANKEN anvender derivater til sikring af

renterisikoen på fast forrentede aktiver og

forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris. Når visse kriterier er opfyldt, behandles sikrin-

gen regnskabsmæssigt som sikring af dagsværdi. Renterisikoen på de sikrede aktiver og forplig-

telser indregnes til

dagsværdi som en værdiregulering af de sikrede poster. Såfremt kriterierne

for sikring ikke længere er opfyldt, amortiseres den akkumulerede værdiregulering af den sik-

rede post over den resterende løbetid.

Udlån

Amortiseret/nominel værdi

79.642

92.488

Regnskabsmæssig værdi

79.577

105.741

Afdækket med rente swap

Syntetisk hovedstol/nominel værdi

66.048

80.631

Regnskabsmæssig værdi

5.902

1.675

Fast forrentede udlån uden

afdækning

Amortiseret/nominel værdi

16.132

19.487

Regnskabsmæssig værdi

16.217

21.719

Herudover har GrønlandsBANKEN indgået rente swap på i alt kr. 10 mio., til delvis afdækning

af renterisikoen på bankens obligationsbeholdning.

Nominel værdi

Positiv

markedsværdi

Negativ

markedsværdi

Netto

markedsværdi

2022

Rentekontrakter

Swaps

76.049 6.002

-116

5.886

Terminer/futures køb

-6.869 0

-93

Terminer/futures salg

6.869 90

I alt

76.049 6.092

-209

5.883

Aktiekontrakter

Spot, køb

4 4

-1

Spot, salg

4 1

-4

-3

I alt

8 5

-5

I alt

76.057 6.097

-214

5.883

2021

Valutakontrakter

Spot

602 0

Rentekontrakter

Swaps

90.631 262

-2.468

-2.206

Aktiekontrakter

Spot, køb

3 10

-3

Spot, salg

3 3

-10

-7

I alt

6 13

-13

I alt

91.239

275

-2.481

-2.206

1.000 kr.

2022

2021

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Afledte finansielle instrumenter - fortsat

Løbetidsfordeling efter restløbetid

Til og med 3 måneder

Over 3 måneder

til og med 1 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

2022

Rentekontrakter

Rentekontrakter, Swaps

16.333

Terminer/futures køb

-6.869

-93

Terminer/futures salg

6.869

I alt

-3

16.333

Aktiekontrakter

Spot, køb

4 3

Spot, salg

4 -3

I alt

8 0

I alt

101 -3

16.333

Over 1 år

til og med 5 år Over 5 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Rentekontrakter, Swaps

36.282 1.521

23.341

4.347

I alt

36.282

1.521

23.341

4.347

Til og med 3 måneder

Over 3 måneder

til og med 1 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

2021

Rentekontrakter

Rentekontrakter, Swaps

0 0

456

-12

Valutakontrakter

Valutakontrakter, Spot

602 0

Aktiekontrakter

Spot, køb

3 7

Spot, salg

3 -7

I alt

6 0

I alt

608

456

-12

Over 1 år

til og med 5 år

Over 5 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Rentekontrakter, Swaps

50.396 -1.286

39.779

-908

I alt

50.396

-1.286

39.779

-908

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, el-

ler det beløb en forpligtelse kan overdrages til, mellem kvalifice-

rede, villige og uafhængige parter. Dagsværdien kan være indre

værdi, såfremt indre værdi er beregnet på baggrund af underlig-

gende aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi.

Ved opgørelsen af dagsværdi anvendes værdiansættelseskatego-

rier bestående af tre niveauer.

Niveau 1: Noterede priser i et aktivt marked for samme type

instrument, dvs. uden ændring i form eller sammen-

sætning.

Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende akti-

ver eller forpligtelser eller andre værdiansættelses-

metoder, hvor alle væsentlige input er baseret på

observerbare markedsdata.

Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsent-

lige input ikke er baseret på observerbare markeds-

data.

Der foretages overførsel mellem kategorierne, hvis et instru-

ment på balancedagen er klassificeret anderledes end ved be-

gyndelsen af regnskabsåret. Ændringer i perioden er dog ikke et

udtryk for ændringer i kreditrisikoen.

For noterede aktier og obligationer i niveau 1 og 2, fastsættes

dagsværdien til noterede kurser og markedsdata på balanceda-

gen.

Aktier i niveau 3 omfatter sektoraktier i selskaber, der samar-

bejdes med omkring produkter, betalingsformidling og

administration og måles til skønnede dagsværdier. Den skøn-

nede dagsværdi er primært baseret på de priser, som kapitalan-

delene i henhold til aktionæroverenskomster ville kunne handles

til, hvis de blev afhændet på balancedagen. Fastsættelse af dags-

værdien af disse er behæftet med usikkerhed. For øvrige unote-

rede aktier hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgæn-

gelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår

oplysninger fra selskabernes regnskaber.

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kre-

ditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være mod-

tagne gebyrer og provisioner, som først forfalder til betaling ef-

ter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige

den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at

sammenholde den aktuelle markedsrente, med udlånenes påly-

dende rente.

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og cen-

tralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet

banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodeha-

vender hos kreditinstitutter og centralbanker.

For variabelt forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån

og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er for-

skellen til dagsværdier skyldige renter, som først forfalder til be-

taling efter regnskabsårets afslutning.

For fast forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og

gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskel-

len til dagsværdi skyldige renter, som først forfalder til betaling

efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveauafhængige

kursregulering.

32.

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Noterede

priser

niveau 1

Observerbare

priser

niveau 2

Ikke-obser-

verbare priser

niveau 3

I alt

2022

FINANSIELLE AKTIVER:

Obligationer

1.156.821 0

1.156.821

Aktier

0 0

120.063

Domicilejendomme

0 0

284.370

Positiv

markedsværdi af afledte finansielle instr. 0 6.097

6.097

I alt

1.156.821 6.097

404.433

1.567.351

FINANSIELLE FORPLIGTELSER:

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instr.

0 215

215

I alt

0 215

215

1.000 kr.

Noterede

priser

niveau 1

Observerbare

priser

niveau 2

Ikke-obser-

verbare priser

niveau 3

I alt

2021

FINANSIELLE AKTIVER:

Obligationer

1.100.975 0

1.100.975

Aktier

25.123 0

113.779

138.902

Domicilejendomme

0 0

247.292

Positiv markedsværdi af afledte finansielle instr.

0 275

276

I alt

1.126.098

275

361.071

1.487.445

FINANSIELLE FORPLIGTELSER:

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrum.

2.481

2.482

I alt

2.481

2.482

1.000 kr.

2022 2022

2021

Finansielle instrum. indregnet til amortiseret kostpris:

Amort. kost. Dagsværdi

Amort. kost.

Dagsværdi

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

118.619 118.616

57.293

57.225

Udlån og andre tilgodehavender

4.353.585 4.386.436

3.783.681

3.810.803

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

22.598 22.598

13.145

Indlån og anden gæld

5.942.479 5.941.824

5.363.871

5.363.183

Afledte finansielle instrumenter:

Renteswap (netto)

0 5.882

-2.206

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og op-

gørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række

følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisiko-

variabler:

Renterisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager

udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finans-

tilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter

fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100

basispunkter. Beregningen viser at hvis den gennemsnitlige rente

31. december 2022 havde været 100 basispunkter højere ville

årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 15.030 lavere

(2021 t.kr. 14.511 lavere) primært som følge af en negativ dags-

værdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligati-

oner.

Valutarisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager

udgangspunkt i valutaindikator 1-nøgletallet, der indberettes til

Finanstilsynet. Valutaindikator 1 udtrykker et forenklet mål for

omfanget af bankens positioner i fremmed valuta. Og beregnes

som den største af summen af alle de korte valutapositioner og

summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31.

december 2022 havde oplevet et tab på valutapositionerne på

2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat før skat alt andet

lige være t.kr. 144 lavere (2021: t.kr. 245 lavere) primært som

følge af valutakursregulering på bankens beholdning af valuta.

Aktierisiko:

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december

2022 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat før skat alt

andet lige være t.kr. 12.006 lavere (2021 t.kr. 13.890 lavere)

som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen.

Ejendomsrisiko:

Hvis værdien af bankens ejendomme den 31. december 2022

havde været 10 pct. lavere, ville den negative værdiregulering af

ejendomme alt andet lige udgøre t.kr. 28.437 før skat (2021

t.kr. 24.729 lavere).

33.

Følsomhedsoplysninger

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

34. 5 års hoved- og nøgletal

2022

2021

2020

2019

2018

Netto rente

- og gebyrindtægter 351.485

338.933

326.513

323.507 316.647

Kursreguleringer

-39.356

11.219

136

9.585 -1.546

Andre driftsindtægter

6.588

6.185

5.369

5.722 5.385

Udgifter til personale og administration

195.056

186.385

178.734

170.895 160.457

- og nedskrivninger på materielle aktiver 7.320

7.014

6.948

6.672 6.765

Andre driftsudgifter

2.706

2.497

2.610

2.788 2.011

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

4.523

1.537

12.828

7.959 10.938

Resultat før skat

109.112

158.904

130.898

150.500

140.315

Skat

10.361

26.072

34.671

20.582 27.423

Årets resultat

98.751

132.832

96.227

129.918

112.892

UDVALGTE BALANCEPOSTER

Udlån

4.353.585

3.783.681

4.006.248

3.758.736 3.472.174

Indlån

5.942.479

5.363.871

5.847.772

5.687.451 4.899.044

Egenkapital

1.318.592

1.267.911

1.176.917

1.077.676 999.159

Aktiver i alt

7.949.566

7.226.988

7.438.325

7.089.915 6.164.536

Eventualforpligtelser

1.934.125

1.781.465

1.621.831

1.479.537 1.277.604

OFFICIELLE NØGLETAL

Solvensprocent

23,6

24,4

23,5

23,4 22,7

Kernekapitalprocent

23,2

24,4

23,5

23,4 22,7

Egenkapitalforrentning før skat

8,4

13,0

11,6

14,5 14,3

Egenkapitalforrentning efter skat

7,6

10,9

8,5

12,5 11,5

Afkastningsgrad

1,2

1,8

1,3

1,8 1,8

Indtjening pr. omkostningskrone

1,5

1,8

1,7

1,8 1,8

Renterisiko

1,2

1,1

2,1 2,0

Valutaposition

0,5

0,8

0,6

0,9 0,5

Udlån plus nedskrivninger i forhold til indlån

71,5

69,1

68,8

67,2 73,1

Udlån i forhold til egenkapital

3,3

3,0

3,4

3,5 3,5

Årets udlånsvækst

15,1

-5,6

6,6

8,3 5,0

Liquidity Coverage Ratio

220,5

238,6

241,0

238,8 282,1

Summen af store eksponeringer

167,3

156,7

162,6

163,5 160,4

Andel af

tilgodehavender med nedsat rente 0,4

0,5

0,8

0,8 0,9

Årets nedskrivningsprocent

0,1

0,0

0,2

0,1 0,2

Akkumuleret nedskrivningsprocent

3,0

3,2

3,3 3,5

Årets resultat pr. aktie

54,9

73,8

53,5

72,2 62,7

Indre værdi pr. aktie

732,6

704,0

653,8

599,0 555,0

Udbytte pr. aktie

20,0

40,0

25,0

0,0 30,0

Børskurs/årets resultat pr. aktie (PE)

10,8

8,1

11,0

7,6 8,7

Børskurs/indre værdi pr. aktie

0,8

0,9

0,9 1,0

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Solvensprocent

Kapitalgrundlag i procent af risikoeksponeringerne.

Kernekapitalprocent

Kernekapital efter fradrag i procent af risikoeksponeringerne.

Egenkapitalforrentning før skat

Resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen-

nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af

primo og ultimo.

Egenkapitalforrentning efter skat

Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen-

nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af

primo og ultimo.

Afkastningsgrad

Årets resultat i forhold til aktiver i alt.

Indtjening pr. omkostningskrone

Netto rente- og gebyrindtægter, kursreguleringer og andre

driftsindtægter i forhold til udgifter til personale og administra-

tion, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver,

andre driftsudgifter og nedskrivninger på udlån og tilgodehaven-

der.

Renterisiko

Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag.

Valutaposition (valutaindikator 1)

Valutaindikator 1 er defineret af Finanstilsynet, udtrykker risi-

koen for tab på positioner i fremmed valuta, når valutakurserne

ændrer sig. Risikoen beregnes overordnet som den største sum

af henholdsvis positioner i valutaer hvor banken har et netto til-

godehavende, og sum af positioner hvor banken har en netto

gæld.

Udlån i forhold til indlån

Udlån + nedskrivninger i procent af indlån.

Udlån i forhold til egenkapital

Udlån/egenkapital.

Årets udlånsvækst

Udlånsvækst fra primo året til ultimo året i procent.

Liquidity Coverage Ratio

Likviditetsbuffer/betalingsforpligtelser indenfor 30 dage

Summen af store eksponeringer

Summen af store eksponeringer i procent af kapitalgrundlaget.

Andel af tilgodehavender med nedsat rente

Tilgodehavender med nedsat rente i procent af udlån + garan-

tier + nedskrivninger.

Årets nedskrivningsprocent

Årets nedskrivninger i procent af udlån + garantier + nedskriv-

ninger.

Akkumuleret nedskrivningsprocent

Samlede nedskrivninger i procent af udlån + garantier + ned-

skrivninger.

Årets resultat pr. aktie

Årets resultat efter skat/gennemsnitligt antal aktier. Gennem-

snitligt antal aktier beregnes som vægtet gennemsnit af primo

og ultimo.

Indre værdi pr. aktie

Egenkapital/antal aktier, ekskl. egne aktier.

Udbytte pr. aktie

Foreslået udbytte/antal aktier.

Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie

Børskurs/årets resultat pr. aktie.

Børskurs i forhold til indre værdi

Børskurs/indre værdi pr. aktie.

35.

Nøgletalsdefinitioner

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

I henhold til Regnskabsbekendtgørelsens § 132 a, skal årsrap-

porten indeholde oplysninger om de ledelseshverv, som børs-

noterede pengeinstitutters bestyrelses- og direktionsmedlem-

mer beklæder i erhvervsdrivende virksomheder.

I henhold til Lov om finansiel virksomhed § 80, stk. 8, skal ban-

ken mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv,

som bestyrelsen har godkendt for personer, der ifølge lov eller

vedtægter er ansat af bestyrelsen, jfr. Lovens § 80, stk. 1. Der

bliver oplyst om disse forhold på www.banken.gl

Om bestyrelsesmedlemmerne og direktionen i

GrønlandsBANKEN er følgende oplyst på tidspunktet for

årsrapportens offentliggørelse:

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða

født den 13. april 1960 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 6. april 2005. Senest genvalgt i 2021.

Aktuel valgperiode udløber i 2023.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed

Formand for revisionsudvalget, formand for risikoudvalget, for-

mand for nomineringsudvalget og formand for vederlagsudval-

get

Bestyrelsesmedlem i:

• Gist og Vist P/F (formand)

Formand for nomineringsudvalget i:

• Bakkafrost P/F

Gunnar í Liða er cand.polit., suppleret med ledelsesmæssig ud-

dannelse fra Wharton Business School og har fra 1988 til 2010

været ansat i den finansielle sektor på Færøerne – indtil udgan-

gen af 2010 som direktør i Færøernes største forsikringsselskab,

hvor han fratrådte stillingen. Gunnar í Liða har derudover stor

erfaring fra bestyrelsesarbejde i færøske selskaber, herunder fi-

nansiel virksomhed og en særlig indsigt i nordatlantisk økonomi

og finansiering.

Vicedirektør Kristian Frederik Lennert

INUPLAN A/S

født den 30. november 1956 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 8. april 2003. Senest genvalgt i 2022.

Aktuel valgperiode udløber i 2024.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget, medlem

af nomineringsudvalget og medlem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• INUPLAN A/S (formand)

Direktør i:

• Ejendomsselskabet Issortarfik ApS

• Attavik-Udlejning

Kristian Frederik Lennert er civilingeniør indenfor byggeri og har

siden 1984 været ansat i INUPLAN A/S og i perioden 2002-

2019 som direktør i firmaet. Kristian Frederik Lennert har der-

udover erfaring fra bestyrelsesarbejde i grønlandske selskaber

og har gennem sine ansættelser opnået indsigt i Grønlands øko-

nomiske sammenhænge og samfundsforhold, herunder særligt

bygge- og anlægsområdet.

36.

Ledelseshverv

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Programchef Maliina Bitsch Abelsen

Unicef Grønland

født den 7. februar 1976 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 20. marts 2018. Senest genvalgt i

2022. Aktuel valgperiode udløber i 2024.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Ejer af:

• Pikiala

Medejer af:

• Yogarta I/S

Bestyrelsesmedlem i:

• Royal Greenland A/S (formand)

Maliina Abelsen er uddannet cand.scient.soc. og har en master-

grad i Policy and Applied Social Research. Hun har i perioden

2016-2019 været CCO/kommerciel direktør i Air Greenland

med ansvar for blandt andet kommerciel udvikling, salg og mar-

keting. Maliina Abelsen var fra 2014 til 2016 direktør for Arctic

Winter Games 2016. Fra 2015 til 2017 var Maliina Abelsen

næstformand i bestyrelsen for TELE Greenland A/S. Maliina

Abelsen var medlem af Inatsisartut fra 2009 til 2014 og har i

perioden haft poster i Naalakkersuisut, senest som Naalak-

kersuisoq for Finanser fra 2011 til 2013. Maliina Abelsen har

tidligere været ansat i FN’s menneskerettighedskommissariat i

Genève og udenrigsdirektoratet i Nuuk.

Filialdirektør Malene Meilfart Christensen

GrønlandsBANKEN A/S

født den 09. august 1979 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Valgperiode udløber

i 2023.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget

Fhv. vicedirektør Lars Holst

født den 15. februar 1952 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 25. marts 2015. Senest genvalgt i

2021. Aktuel valgperiode udløber i 2023.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Lars Holst har som tidligere vicedirektør i Nykredit samt som

medlem af revisions- og risikoudvalget i en årrække erfaring

med regnskabsaflæggelse og revision, hvorfor bestyrelsen anser

ham for at være uafhængigt medlem af revisionsudvalget med

regnskabsmæssige kvalifikationer.

Bestyrelsesmedlem i:

• Vestjysk Bank A/S

• Arbejdernes Landsbank A/S

• Arbejdernes Landsbanks Fond

• AG Gruppen A/S

• AG Construction A/S

• AG Development A/S

• AG Invest A/S

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Lars Holst er HD i regnskabsvæsen, har en Executive MBA og

har gennemført managementforløb på Stanford University og

IMD Business School. Lars Holst har været ansat i Nykredit i

perioden 1987-2014 og har fra 1995 og til sin pension i 2014

fungeret som kreditchef. Lars Holst har udover en række besty-

relsesposter i danske finansielle virksomheder og ejendomssel-

skaber også været medlem af realkreditsektorens Grønlandsud-

valg (2004-2014), samt siddet i Finansrådets Kreditudvalg

(2010-2014) og i Vækstfonden (2015-2022).

Souschef Yvonne Jane Poulsen Kyed

GrønlandsBANKEN A/S

født den 29. januar 1970 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 23. marts 2011. Senest genvalgt i

2019. Aktuel valgperiode udløber i 2023.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget og med-

lem af vederlagsudvalget

Kommunikations- og Marketingchef

Niels Peter Fleischer Rex

GrønlandsBANKEN A/S

født den 02. oktober 1981 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Aktuel valgperiode

udløber i 2023.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• Elite Sport Greenland

• NuQI – Grønlands Dansecenter (formand)

• Nuuk Internationale Friskole (NIF)

Økonomi- og Administrationschef

Peter Angutinguaq Wistoft

født den 8. april 1964 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Senest genvalgt i

2022. Aktuel valgperiode udløber i 2024.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• Usisaat ApS

Peter Wistoft har som statsautoriseret revisor og mange års er-

faring i revisionsbranchen stor erfaring med regnskabsaflæggelse

og revision, hvorfor bestyrelsen anser ham for at være uaf-

hængigt medlem af revisionsudvalget med regnskabs- og revisi-

onsmæssige kvalifikationer.

Peter Wistoft er Økonomi- og Administrationschef for Trinity

Hotel og Konference Center A/S, og er tidligere adm. direktør i

Kalaallit Airports Holding A/S. Han er uddannet statsautoriseret

revisor og er tidligere indehaver i revisions- og rådgivningsfir-

maet Deloitte. Endvidere er Peter Wistoft uddannet i strategisk

ledelse fra INSEAD.

Peter Wistoft har fungeret som revisor og rådgiver for større

selskaber indenfor detailhandel, energiforsyning, tele- og post-

virksomhed, byggeri og boligadministration, offentlig administra-

tion – herunder Grønlands Selvstyre.

Peter Wistoft har stor erfaring med krisestyring, omstrukture-

ringer, fusioner, spaltninger, prospekter, børsnotering mv. og

har dyb indsigt indenfor regnskab og grønlandsk særlovgivning.

Peter Wistoft har desuden undervist bestyrelser primært inden-

for god selskabsledelse.

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Adm. direktør, Ellen Dalsgaard Zdravkovic

Nærpension forsikringsformidling A/S

født den 5. juli 1972 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 24. marts 2021. Aktuel valgperiode

udløber i 2023.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Ellen Dalsgaard Zdravkovic er direktør i Nærpension, der er et

datterselskab 100% ejet af AP Pension, som formidler pensions-

og forsikringsløsninger til 30+ danske lokale pengeinstitutter.

Hun har tidligere blandt andet været ansat i Finansministeriet,

manager i konsulentfirmaet Qvartz og har i en længere årrække

arbejdet i ATP både som konsulent, afdelingschef og sidst som

underdirektør.

Ellen Dalsgaard Zdravkovic er uddannet cand.scient.pol. fra Kø-

benhavns Universitet. Ellen Dalsgaard Zdravkovic færdiggjorde i

2021 bestyrelsesuddannelse indenfor forsikring og pension på

Copenhagen Business School, og har derudover læst en række

MBA-fag på Rutgers University samt gennemført management-

forløb på London Business School.

Ellen Dalsgaard Zdravkovic har stor erfaring med transformati-

oner, innovation og digitalisering af komplekse processer med

mange transaktioner, compliance og bæredygtig omstilling.

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

GrønlandsBANKEN A/S

født den 23. maj 1966 (Mand)

Indtrådt i direktionen den 1. marts 2006

Bestyrelsesmedlem i:

• BEC Financial Technologies a.m.b.a.

• Fugleværnsfonden

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN

Imaneq 33

Postboks 1033

3900 Nuuk

Grønland

AS-reg.nr. 39.070

CVR-nr. 80050410

Hjemstedskommune: Sermersooq

Telefon: +299 70 12 34

Telefax: +299 34 77 20

www.banken.gl

banken@banken.gl

Bestyrelse

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða, formand

Vicedirektør Kristian Frederik Lennert, næstformand

Programchef Maliina Bitsch Abelsen

Filialdirektør Malene Meilfart Christensen *)

Fhv. Vicedirektør Lars Holst

Souschef Yvonne Jane Poulsen Kyed *)

Kommunikations- og Marketingchef Niels Peter Fleischer Rex *)

Økonomi- og Administrationschef Peter Angutinguaq Wistoft

Adm. Direktør, Ellen Dalsgaard Zdravkovic

*) Medarbejdervalgte

Direktion

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

Revisionsudvalg

Består af hele bestyrelsen

Risikoudvalg

Består af hele bestyrelsen

Vederlagsudvalg

Består af bestyrelsens formand, næstformand og et medarbej-

dervalgt bestyrelsesmedlem

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalget består af bestyrelsens formand og næst-

formand.

Revision

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Weidekampsgade 6, 2300 København

Oplysninger om

GrønlandsBANKEN

Årsrapport 2022

Noter til årsrapporten

Finanskalender for 2023

Årsrapport 202

1. marts

Generalforsamling i Nuuk

8. marts

Delårsrapport for 1. kvartal 202

. maj

Delårsrapport for 1. halvår 202

6. august

Delårsrapport for 1.

– 3. kvartal 2023

1. november

Fondsbørsmeddelelser i 2022

. januar

Opjustering

af forventningerne til 2021 og udmelding om forventninger til 2022

2. marts

Årsrapport 202

2. marts

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

2022

5. marts

Flagning af

generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen

7. marts

Flagning af

generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen

. marts

Flagning af

generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen

. marts

Flagning af

generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen

9. marts

Referat af generalforsamling 202

9. marts

Vedtægter

0. maj

Kvartalsr

apport for 1. kvartal 2022

7. august

Halvårsrapport 1. halvår 202

22. august

Undersøgelse af muligheden for at

udstede supplerende kapital og Senior-Non-Preferred

25. august

GrønlandsBANKEN udsteder DKK 25 millioner Senior

-Non-Preferred

. august

Finanskalender 202

. august

GrønlandsBANKEN udsteder DKK 25 millioner i Tier 2 kapital

19. oktober

Ned

justering af forventningerne til 2022

2. november

Kvartalsr

apport for 3. kvartal 2022

15. december

Forventninger til 2023

Finanskalender

fondsbørsmeddelelser